RSC Anmelder: "Everquest 2", d. 18 Januar 2005
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 2

Introduktion:

Hvordan følger man op på tidernes mest succesfulde MMORPG, det bedst sælgende og mest populære online rollespil i historien? Svaret er, det gør man ikke. Man indser at det er umuligt at opfylde forventningerne, og derfor laver man om på spillet i mange afdelinger og lancerer et helt nyt spil, et Everquest for en ny generation der samtidig viser de ældre spillere et alternativ. Men har de mange ændringer gjort spillet dårligere eller bedre, og hvad byder Everquest 2 på? Læs videre og få svarene.

En verden i forandring:

Hvorfor er Everquest 2 så ikke som Everquest 1? For det første er verdenens historie flyttet omkring 500 år frem i tiden, og verden har set nogle store forandringer og verdensomfattende forandringer i form af ødelæggende kataklysmer. De mange store byer der repræsenterede de forskellige racer er væk, og nu er der kun to store byer tilbage, Freeport og Qeynos, hvor hhv. de gode og de onde racer bor. Rundt om disse byer er der nogle forstæder, og rundt om forstæderne er der forskellige eventyr-arealer lige fra ørken til vinterlandskaber og over til direkte dungeons. Hvert område har nogle købmænd og spredte NPC'er, men der er ingen landsbyer, og rejser man til én af verdenens store øer væk fra de to byer er der ikke meget civilisation at finde overhovedet. Denne lidt tomme verden, og de manglende hjemlande for racerne har taget noget af spillets charme væk, og fordi de to store byer er så forbandet store føler man sig virkelig lille i Everquest 2, til trods for at spilverdenen faktisk er blevet mindre og man burde være blevet vigtigere bare af den grund. Landsbyerne er også allesammen i bund og grund ens, med en kro, bank, alkymist og smed og et par lokale håndværkerlaug. Grafikken og NPC'ernes navne er forskelligt, men missionerne er de samme og lokaliterne de samme ligemeget hvilken landsby man er i. Kun i selve Freeport og Qeynos (der hver er inddelt i fire store zoner) møder man andre slags købmænd, auktionshuse, guilds osv.

Det er som i mange andre MMORPG'er opdelt, så man bør tage missioner i eventyr i en bestemt rækkefølge, da nogle områder er til level 30, andre til level 40 osv. Som noget nyt har man indført Hallmark Quests, der basalt set er altafgørende for at komme videre i spillet. Når man er level 3 skal man optjene sin opholdstilladelse i den by man har valgt ved at klare en mission, og i level 10 skal man klare en mission der giver dig en klasse. Er man Wizard kan man således i level 10 vælge om man vil blive Sorcerer, Summoner eller Enchanter, og i level 20 grener det endnu mere ud, og man kommer omsider til sin endelige karakterklasse. Problemet med Hallmark missionerne er, at hvis man ikke klarer dem kan man ikke stige level mere, og al den XP du optjener indtil du har klaret den (fra andre missioner, kamp osv.) forsvinder så snart missionen er gennemført, fordi "du må ikke være mere end level # på dette tidspunkt". Det er temmelig irriterende, så det skal man være klar over når man begynder at spille. Tager man Hallmark missionerne så snart det er muligt burde man dog ikke opleve nogle problemer.

Men alt i alt er den stemning der var i Everquest 1 nærmest væk i 2'eren. Den store åbne fantasy-verden med de varierede byer, de spændende lokaliteter og den fuldendte verden er blevet afløst af en verden med to store byer og tonsvis af monster-fyldt ødemark, og det lægger en dæmper på spillets atmosfære, og dermed fornøjelsen og indlevelsen.

Er det stadig det største MMORPG?

På mange måder er Everquest 2 ligeså godt som originalen og ligeså stort i omfang som man forventer af et spil med navnet "Everquest". Der er en utrolig variation i udseende, klasser, race, evner og crafting skills i spillet, og de tøre tal lyver ikke. 24 forskellige endelige klasser (level 20), 16 forskellige racer og et uendeligt antal muligheder i farver, størrelse, detaljer osv. til ens karakter. Der er med andre ord noget for enhver smag, og når man påbegynder spillet føler man virkelig at der er forskel på de mange klasser, hvilket der rent faktisk også er. Hver klasse har sine egne evner, og hver klasse er balanceret virkelig godt in-game. Der er ingen grund til at remse alle evnerne op i denne anmeldelse, da mange andre sider giver detaljer om det samme, men lad det være sagt at du får nye evner hver gang du stiger level, og så kan du opgradere dem inde i spillet. Eksempel følger: for at opnå niveau 1 i en evne skal du nå et bestemt level. For at nå niveau 2 skal du købe bøger e.l. om evnen hos en købmand. Niveau 3 kan du kun få ved at lade andre spillere "crafte" det til dig (eller du kan købe det på en auktion), og niveau 4 kan du købe dig til hos en passende NPC. Systemet fungerer godt i praksis, og det er godt at vide at man i hvert level har noget at se frem til. Det tager dog lidt kuløren ud af Everquest, hvor du i EQ1 skulle købe nye spells i butikkerne, så er det langt mere strømlinet i EQ2 hvor det hele er en automatiseret proces.

Kamp er til gengæld forbedret betydeligt fra etteren, for selvom du stadig vælger evner fra quick-baren og ellers kigger på, er der bedre buff-spells og muligheder for at arbejde sammen i grupper end tidligere. Der er også kommet et koncept kaldet "Heroic Opportunities", altså du kan iværksætte særlige angreb hvor du kan kombinere dine evner og uddele store mængder skade med eksplosive spells og vilde kampmanøvrer. Og der er masser af forskellige monstre at lade det gå ud over, for som i alle andre MMORPG spil skal der slagtes monstre til den lyse morgen, og mange quests handler om at nakke 8 af det slags monster eller skaffe 4 ting som kun kan erhverves ved at smatte et andet monster. Vi kender godt rutinen, det er ud og slås, levere pakker til andre NPCer og igennem let dialog for at komme videre til det ultimative mål: det næste level. Og det er hvad EQ2 i bund og grund handler om, for det er om muligt et endnu større level-grind end etteren. Hvis ikke du er bekendt med ordet "level-grind" betyder det kort fortalt at man bruger en hel masse tid på at komme til næste level, og derefter skal du bruge endnu længere tid til at komme til næste level. Den eneste belønning er nogle evner, men verden reagerer ikke og gameplayet forandrer sig ikke betydeligt. Nogle andre nye MMORPGer har løst problemet ved f.eks. at lave spilverdenen umådeligt interessant (City of Heroes) eller gøre selve eventyret spændende, let og yderst varieret (World of Warcraft). På den måde skiller EQ2 sig ud fra de andre nye spil i genren, ved at fastholde level-grind systemet, men det er bare ikke sjovt mere, og det mærker man mens man spillet. Humøret er i top i starten, men snart indser man at det er det samme og det samme man gør, og at det eneste der ændrer sig i sidste ende er ens alder. Det er måske hårdt sagt, for i de høje (og mellemhøje) levels bliver Everquest 2 ret underholdende, man får mounts, køber hus og danner måske et guild. Missionerne bliver også mere udfordrende og de mange dungeons har mere at byde på. Men der skal investeres mange timer for at komme frem til det sjove, og hvis du vil have en anden slags karakter skal du igennem det hele igen, og selvom missionerne er lidt anderledes alt efter hvilken race og klasse man er, er meget af det alligevel det samme. De andre fantasy-MMORPG spil har den fordel at startområdet er nyt hver gang, da hver race har eget land og startområde, men i EQ2 er der kun to byer, og når man har spillet to forskellige karakterer (en god og en ond) er der ligesom ikke rigtig mere at se og gøre i de to byer, og så er karakter nummer tre pludselig ikke så interessant.