RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Evil Islands er et af de sjældne spil der udgives I Europa inden der udgives I USA. Det er også sjældent på andre punkter, primært fordi det er et fremragende rollespil, der går tilbage til mange af de elementer rollespillere har eftertragtet i mange af de nye titler der er blevet udgivet de sidste par år.

Spillet er lokaliseret i samme verden som Nival's tidligere rollespil "Rage of Mages". Man kan kende den flotte grafik og justérbare kameraer fra disse spil, men modsat Rage of Mages der miksede masser af strategi og fastsatte scenarier ind i det mere traditionelle rollespil. Evil Islands ER nemlig et traditionelt rollespil, med monstre, magi og "high fantasy". Lyder dette lovende, så læs videre og jeg vil prøve at forklare spillet for dig, men hæng på, for vores rejse kan måske godt overtale dig til at investere din tid og dine penge i Evil Islands...

Du spiller Zak, en ung mand der ikke kender sin fortid eller fremtid. Man vågner på et alter i landet Gibath, og kommer snart til en landsby hvor tingene sættes i perspektiv. Metalvåben og magiske ting er sjældne, landsbyen er truet af diverse monstre, og folk kroner Zak som "the Chosen One". Alt dette fører naturligvis til en ret spændende historie, men jeg vil intet røbe i denne anmeldelse, for historien er ikke kernen i spillet, og den kunne såmænd være meget anderledes uden at man ville lægge synderligt meget mærke til det.

Evil Islands er i 3D, og man kan zoome og vende billedet ganske som man vil. Grafikken er utrolig flot og veldetaljeret, men zoomer man helt tæt på karakterer eller monstre kan man tydeligt se at mange pixels falder sammen og det bliver langt mere grumset at skue. Det er en meget frisk verden man befinder sig i, med lyse farver, store skove og spændende karakterer. Der er ikke den sædvanlige horde af halvskumle og dystre mennesker og mørke baggrunde man ser i stort set alle andre nye spil, og det kan være at Evil Islands kan høste lidt ekstra point ved at være mere "lyst" end mange af konkurrenterne.

Evil Islands byder også på helt uhyggeligt mange ting man selv kan konfigurere, og endda også masser af spændende rollespils-elementer som vi kigger lidt nærmere på om et par paragraffer. ALT på tastaturet kan konfigureres efter din smag, og du kan endda fastlåse mange forskellige kameravinkler til hvordan du mener det er bedst at spille. Quest-loggen og de mange informations-skærme til inventory, stats m.m. er også alle sammen konfigurérbare, så interfacet er helt sikkert et meget stærkt punkt i spillet!

De quests man får i spillet er dog ikke vildt avancerede, men spiludviklerne har sat det hele sammen på en sådan måde, at når du har fuldført de første quests får du nogle flere, så der er altså flere små sammenhængende halvsvære "A-B-C-missioner" istedet for nogle få meget komplicerede store. Man skal altså ikke forvente nogle "Baldur's Gate-agtige episke missioner", men nærmere "Diablo-simple missioner". Til gengæld er der tonsvis af quests i spillet, og man kan sagtens få mere end 100 timer til at gå med at gennemføre det, så stort er det..

Man kan blive ramt forskellige steder. Man kan angribe sine fjender bestemte steder (højre ben, hovedet etc.). Man kan styre mere end én karakter i en 100% 3D-verden. Man får experience og opbygger sin(e) karakter(er). Man kan handle og samle skatte sammen, udskifte sit udstyr og anskaffe magiske ting. Man kan stjæle og bruge ting og sager i hele spilverdenen. Man kan snige sig, kravle, løbe eller gå. Man kan opføre sig aggressivt eller passivt, også imens man rejser. Man har hele tiden adgang til et minimap, en quest-log og et verdenskort. Monstre og folk bløder rødt blod, og rigeligt. Der er fede inventory-screens, ligesom i de gode gamle dage med Lands of Lore, Eye of the Beholder m.fl. Spillet byder på tre sværhedsgrader. Og sidst men ikke mindst... Man har det sjovt når man spiller det.

Jeg vil lige vende tilbage til XP-systemet i spillet, da det absolut er et af de bedre af slagsen. Man stiger ikke levels, men følger et system der minder lidt om Fallouts. Der er en lang række evner og færdigheder, heriblandt magi, våben, backstab, handel m.fl. Alle disse kan opgraderes, men det koster XP at gøre det. Jo bedre man er til den enkelte evne, jo mere XP koster den også at forbedre endnu mere. Et glimrende system der giver et meget personligt spil, og mulighed for genspilbarhed i fremtiden idet man kan lave en radikalt anderledes karakter hver eneste gang man spiller.

Man kan have op til tre karakterer med i sin gruppe, inklusive hovedpersonen Zak, der naturligvis ikke må dø. Man møder bedre og flere forskellige NPC'ere at tage med som spillet skrider frem og som man kommer til nye øer (spillet hedder trods alt Evil Islands).

En ting jeg godt kan lide ved Evil Islands, er at man kan lave sine egne magiske ting, våben og formularer. Der er en gennemført "item creator" samt en god "spell creator", og der er tonsvis af muligheder til at sammensætte nogle spændende items der passer lige til dig. Andre gode finesser ved spillet er dets fremragende interface, hvor man sådan set kan skal klikke med musen, og så finder systemet selv ud af at udføre den korrekte ordre. Trykker man f.eks. på et lig, plyndrer man det, men trykker man på et håndtag, aktiverer man det osv.

Multiplayer i spillet minder meget om det fra Baldur's Gate. Man kan være op til seks spillere, og kun hosten kan pause spillet og skifte spilområder (disse er dog meget større end eksempelvis Baldur's Gate kortene). Selve spillet er ligesom single-player delen, men karaktererne saves på de lokale harddiske, hvilket gør det let at spille videre, selvom der går lang tid imellem sessionerne. Multiplayer er sjovt, men til tider lidt frustrerende, idet meget afhænger af personen der spiller hovedkarakteren Zak og dennes dygtighed til spillet. Alt i alt en sjov affære der godt kunne havde været udført lidt anderledes for at forbedre spillet.

Man kan ikke sige meget ondt om Evil Islands, for det er et gennemført spil der helt klart er titlen "Rollespil" værdig. Det er stort, sjovt, fængslende og meget, meget dynamisk. Verdenen er levende, dine karakterer er personlige og man fornemmer at producenterne virkelig har lagt alt hvad de kunne ind i spillet. Det eneste der mangler er det episke element og en sublim historie, samt mere intelligente monstre og missioner (her er spillet ganske plant), for så ville dette være et "must-buy". Man kan heller ikke sige at spillet byder på noget vi aldrig før har set i genren, men det har masser af det vi kender, og med fantastisk kvalitet. Jeg kan dog ikke andet end anbefale Evil Islands, der vil kunne nydes af mange typer spillere, lige fra hardcore rollespillere der husker de gode gamle dage, til nye spillere der gerne vil have en let appetitvækker på denne fascinerende genre.

Grafik:	9	En livlig verden med masser af variation der lægger en god eventyr-stemning. Intro-filmen er fantastisk og andre mellemsekvenser i spillet er yderst professionelt udført. Magierne kunne godt trænge til lidt flere 3d-effekter, men med Evil Islands kan man stort set ikke klage i grafik-afdelingen.
Lyd:	7	Stemmerne er nogle gange irriterende, og kun ganske få NPC'ere har fuld dialog. Zak lyder som en teenager i puberteten, og han er virkelig den dårligst samplede stemme i hele spillet, hvilket er meget ærgerligt. Musikken er god og dramatisk, men mht. lyd er alt i Evil Islands kun lige omkring standarden for 2001.
Gameplay:	8	Med tre sværhedsgrader (der kan ændres når som helst), nærmest total valgfrihed i karakterdannelse og den måde man griber historien og missionerne an, samt et nemt og sjovt styresystem gør Evil Islands til et af den slags spil man kan spille i mange timer uafbrudt, droppe det helt i to uger, for derefter at vende tilbage til det mere ivrig end nogensinde... Det vigtigste at bide mærke i i denne kategori er dog, at spillet er sjovt.
Plot / Addiction:	8	Det mangler en stærk historie til at bakke det stærke gameplay op. Missionerne er også relativt simple sammenlignet med andre nyere rollespil, og derfor er det ikke så tiltalende for de helt fanatiske iblandt os. Man bliver dog hurtigt afhængig af at spille det, og død og død og død afskrækker ikke én fra at quickload hele tiden for at prøve igen.
Multiplayer:	8	Tja, det er udmærket som en midlertidig erstatning for Counterstrike eller Unreal Tournament, men jeg tror ikke der er mange der spill BoD-Multiplayer om 2 år...
Diverse:	10	Her er intet at klage over. Det er intuitivt, velbalanceret, har masser af gode features og fastholder et meget let gameplay i et ret avanceret spil. Manualen er et godt redskab, med oceaner af facts, og interfacet og styresystemet er helt igennem suverænt lavet.

Overall:	8	Dette er et stort ottetal, og jeg skulle måske have givet det ni, men det mangler bare lige det sidste til virkelig at markere sig som et af de bedste spil overhovedet. Tag dog ikke fejl, otte er altid en god karakter på RSC, og Evil Islands er bestemt din tid værd.