|
Side 2 af 3
En levende verden?
En af tingene som Fable har solgt
sig selv meget på er at verdenen skulle føles virkelig levende og
ægte... Endnu engang lever de ikke helt op til deres løfter, men
hvis man så endnu engang også træder et par skridt tilbage og la'
vær' med at kigge på det som en verden der SKAL føles levende og
ægte for ikke at være en fiasko, så HAR de faktisk gjort lidt ved
det. Verdenen har en ganske velfungerende døgnrytme. Købmændene
har åbent om dagen og lukker om aftenen for at gå på kro, arbejdere
slæber rundt på kasser om morgenen for at få dem ud til de forskellige
butikker, og hvis du går rundt med et våben fremme inde i byen kommer
vagterne efter dig og siger du skal lægge det væk. Dog er det ikke
mere end en lille bi-ting der da skaber en smule stemning, men så
heller ikke meget mere end det. Gothics verden føltes mere levende
(og her snakker jeg endda jeg om etteren), så hvis Fable virkelig
skulle føles levende burde den i det mindste kunne slå et flere
år gammelt spil, men det kan det ikke... Så meget sød lille feature,
men ikke noget der vil blive husket fremover.
En anden ting der trækker lidt fra
i ens tro på verdenens ægthed er, at man ikke kan have en dialog
med folk overhovedet. De eneste gange man kan snakke med folk er
når de har en quest til en, og så er det en lille monolog fra dem
der fortæller en hvad man skal, efterfulgt af et spørgsmål om man
vil tage deres quest eller ej (med mindre det er en del af ens hoved-quest,
så har man ikke noget valg). Det at man ikke har noget valg er en
ret gennemgående ting i Fable. Spillet er ekstremt lineært selvom
Lionhead prøver at få en til at føle noget andet.
Man kan sammenligne det lidt med
en udvandet udgave af Morrowind
i den her afdeling. I Morrowind kunne du lige fra starten af gå
hvorhen du ville og bevæge dig frit over hele kontinentet i din
søgen efter quests, rigdom og hvad end du nu ellers ledte efter.
Morrowind var et frit spil. Fable derimod giver kun en illusion
om at være fri, men man er det egentlig ikke. I Fable er man også
nogenlunde i stand til at bevæge sig frit (inden for de meget afgrænsede
små kort, der lige meget om man er i en skov egentlig er bygget
op som en dungeon med gange der fører en rundt til de steder udviklerne
vil ha' en til), men forskellen fra Morrowind er at i Fable kan
man sjældent meget mere end at slås med banditter og andre ting
der respawner hver gang man går ind på et kort, og så en enkelt
gang eller tre finde en lille quest. Det eneste tidspunkt man rigtig
føler man udretter noget er når man tager tilbage til The Heroes
Guild og får en quest der for det meste vil føre en igennem den
story-line der er i spillet. Der er nogle enkelte side-quests som
man også kan få i guildet, men det får stadigvæk ikke spillet til
i sidste ende at fremstå som andet end lineært.
De føromtalte små finurligheder...
En af de ting der dog kan hjælpe
lidt på den meget lineære følelse er de føromtalte små finurligheder
som mini-games og muligheden for at købe huse og blive gift. Det
er en sjov lille idé, der forlænger spillets liv med nogle hårdt
tiltrængte timer, og det giver også muligheden for at tjene lidt
ekstra penge. Nogle af de mini-games man kan prøve er dog alt for
lette, så når man kan satse 1.000 guld som max-indsats og være så
godt som 100% sikker på at ha' vundet inden for ca. 30 sekunder,
så kan man meget hurtig købe en masse healing-potions der koster
under 100 guld stykket, nogle gange så lidt som 20 guld hvis man
finder det rigtige sted. Umiddelbart lyder det måske meget fedt
med masser af penge, men når det er så let som det er her så kan
man nemt som spiller komme til at udnytte det lidt for meget og
ende med at have så mange penge at man i den sidste halvdel af spillet
faktisk er totalt ligeglad med alt loot man finder (især fordi det
nemmeste af spillene efter min mening er det allerførste man støder
på i den første by, og derfor kan man malke det for penge hele spillet
igennem hvis man har lyst).
Det at man kan købe huse er en sjov
idé, som Lionhead virkelig har fået til at virke godt. Når man køber
et hus kan man vælge om man vil bo i det eller om man vil leje det
ud. Vælger man at bo i det kan man prøve at finde sig en kone (mere
om det lige om lidt), og lejer man det ud kan man jævnligt komme
forbi og indkræve leje af folkene der bor der. Endnu en nem vej
til ekstra penge, men da der er tidsbegrænsning på hvor ofte man
kan hente leje er det balanceret nok til at man ikke alene på husleje
kan blive rig (det koster jo trods alt også en del af købe huset,
så de penge skal også tjenes ind igen). Man kan også vælge at omdekorere
sine huse, hvilket vil få dem til at gå op i pris hvis man vil sælge
dem igen, og det vil også give en flere penge ind i husleje. Hvis
man synes huset stadig ser kedeligt ud kan man endda tage en af
de trofæer man får igennem spillet og hænge det op i et hus man
ejer for at sætte prisen på huset lidt op.
Handel i Fable virker også meget
godt, da priserne er forskellige fra sted til og alt efter hvor
stor en mængde købmanden har af den givne ting. Det vil sige at
hvis man lige pludselig kommer ind et sted hvor de har 300 tønder
øl liggende, så kan det være en god forretning hvis man køber en
100 stykker af dem for derefter at tage over til en anden by der
måske tørster efter øl. Handels-systemet i Fable er faktisk ret
vellykket, og det kan være meget sjovt at lege købmand ind i mellem.
Trofæer er en anden af de små sjove
ting i Fable. Hver gang man klarer en større quest får man et trofæ.
Det kan f.eks. være hovedet fra det store monster man lige har nedlagt,
eller en gave fra nogle folk man har hjulpet. Disse trofæer kan
man bruge til et af de andre mini-games i spillet. Man kan nemlig
fare forvildet rundt i byer og prøve at vise dem frem til så mange
mennesker som muligt inden for et givent antal sekunder. Jo flere
mennesker du får vist dit trofæ til jo mere "renown" får
du, og jo mere renown du har jo mere kender og reagere folk på dig
og jo flere "expressions" får du (bare rolig, jeg skal
nok fortælle om dem liiiiiige om lidt). Renown bliver også indtjent
ved at løse quests og dræbe monstre.
Man vælger ikke et navn i Fable,
men man kan købe en titel som folk så altid vil kalde en for, og
det er faktisk meget fedt. Min karakter endte med at hedde "Sabre"
og når jeg gik igennem en by kunne jeg høre børnene udbryde bag
min ryg "Whauw, it's sabre. I wanna be just like him"
og kvinderne sukke "I've heard a lot about you Sabre..."
i en lettere flirtende tone.
Af andre mini-games kan jeg hutigt
nævne, fiskeri, grave efter skatte, blackjack, demon-doors (en dør
der stiller en gåde som man så skal løse. Løser man den åbner døren
sig og man får en belønning), silver chests (man kan finde silver
keys rundt omkring i spillet - bl.a. ved at fiske og grave efter
skatte - og dem kan man så bruge til at åbne de mange silver chests
der gemmer sig rundt omkring), og en go' del andre spil som er for
svære at forklare her.
Expressions!
Så kom vi endelig til dem... Expressions
er det tætteste man kommer på dialog med andre folk i Fable. Idéen
er i og for sig meget sjov, men i praksis virker det desværre ikke
så godt. Idéen er grundlæggende at man har en række forskellige
expressions (udtryk) som man så kan bruge på forskellige folk. De
kan være alt fra "Fart" som får en til at prutte på folk,
"Love" som får en til at erklære sin kærlighed til folk
(hvilket er rimelig centralt hvis man vil finde sig en kone... Eller
mand... Ja. Fable er det første spil hvor man som mand rent faktisk
kan gifte sig med en anden mand! (i hvert fald som jeg kender til)
Det er da altid noget :) og en masse andre forskellige udtryk. Idéen
er som sagt sjov nok, men der er simpelthen for lidt man kan bruge
dem til. Går man over og bøvser en gut i hovedet vil hans reaktion
være noget i stil med "ad..." eller måske vil han blive
lidt sur, men det er så også det. Og bortset fra det kan man også
spørge sig selv om hvad der egentlig skulle være ens motivation
for at begynde at stæse rundt og skide til højre og venstre i hvad
der egentlig er et alvorligt spil... Jeg har ikke lyst til at spille
Sir Fartalot... Det virker som en lidt barnlig ting som man da nok
kan sidde og more sig med i et lille stykke tid - jeg skal da ærligt
indrømme at jeg syntes det var meget sjovt at gå over til min kone
en enkelt gang for først at bøvse hende op i ansigtet, derefter
begynde at grine ondt og manisk af hende, slå en prut, en bøvs,
endnu en prut og så til sidst sige til hende at jeg elskede hende...
Hvilket faktisk fik hende til at svare mig at hun også elskede mig,
og ikke rigtigt så ud til at kunne huske at jeg lige havde høvlet
omkring 5 kubikmeter giftig luft i hendes retning inden for de sidste
par sekunder - men i sidste ende er det altså ikke noget man rigtigt
kan bruge til noget, og det giver en meget overfladisk og faktisk
lidt plat måde at kommunikere med folk på.
Det eneste tidspunkt jeg har hygget
mig med expressions var da jeg skulle charmere min kone første gang.
Jeg gik over til den lokale frisør (da jeg håbede på at jeg så også
ville få hendes butik med i købet... Og så plejer frisører jo også
at være ganske nydelige at se på) og så begyndte jeg ellers at smide
om mig med expressions som "Love", "Manly Arm Pump"
og "Sexy Hero Pose" for derefter at give hende en æske
chokolade, en rød rose og så til allersidst en vielsesring. Det
var meget sjovt at høre hende stå og sige "aaaaaw how I love
you", og når man kommer hjem til sit hus er det da også hygsomt
at ha' en kone der kommer over og fortæller en hvor meget hun elsker
en, men i sidste ende så ER det altså endnu engang meget, meget
begrænset hvor interaktiv man kan være med NPC'erne i spillet...
Selv om man rent faktisk har mulighed for at ha' sex med sin kone...
Ingen børn dog, det kunne ellers ha' været sødt :)
|
