RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

De oprindelige Fallout-spil er et godt bud på historiens mest velansete og kritiker-roste rollespil til computer. Med en fantastisk stemning i spillet, utrolige og forholdsvis realistiske historier og dybe engagerede NPCer og missioner, løftede Fallout rollespilsgenren væsentligt til et utrolig højt niveau. Selvom Fallout 1 og 2 begge var succesfulde både økonomisk, men primært i forbrugernes øjne, er der aldrig kommet en fortsættelse til serien. Det eneste vi har set til det fremragende Fallout-univers, er strategispillet Fallout Tactics, der godt nok er et udmærket spil, men er langt fra seriens rødder. Fallout 3 var under udvikling i de seneste år, men økonomiske problemer hos udvikleren Interplay gjorde, at firmaet skiftede taktik, og nu udelukkende ville satse på konsolspil. Det medførte at Black Isle Studios medarbejdere blev afskediget og Fallout 3 blev standset, og alle kræfter sat ind på nye titler. I mellemtiden havde en anden af Interplays afdelinger været igang med et andet spil i Fallout-serien. Det spil var Fallout: Brotherhood of Steel, et spil kun udgivet til Playstation 2 og X-Box, og som kategoriseres som Action-RPG. Det eneste problem er, at Brotherhood of Steel, og de oprindelige Fallout spil er som nat og dag, og ikke har meget tilfælles overhovedet. Men kan spillet så stå på egne ben, som et Action-RPG i en verden ødelagt af atomkrige og menneskehedens ustoppelige udviklingslyst? Læs denne anmeldelse og få svaret.

De kendte ord vil Fallout-veteraner mindes med stolthed og glæde, men krig ændrer sig rent faktisk alligevel. I hvert fald hvad angår Fallout-seriens spil. I Brotherhood of Steel (BOS), er du en person med en mission. Du ved ikke helt hvad missionen er, før et godt stykke inde i spillet, men det involverer nedslagtningen af tusindvis af fjender på din vej. Det er ikke helt det samme som Fallout 1 og 2, hvor du kunne nøjes med en håndfuld kampe for at gennemføre spillet, og så ellers klare skærene med andet end vold. Men det vil jeg ikke holde imod BOS, for der står på pakken at det er et Action-RPG, og det er det så sandelig!

Spillet foregår i isometric 3D, som det er kendt fra Baldur's Gate Dark Alliance spillene, en anden af Interplays serier, som BOS låner ret mange træk fra. Faktisk er hele spillet bygget på den samme engine, kamp foregår på samme måde, og der er samme XP system og point-baserede evner som i Dark Alliance.

I starten af spillet vælger du én af tre mulige karakterer at spille, og så går det ellers løs. Der skal nakkes fjender, og der skal nakkes mange, og der er et udmærket kampsystem og gode controls i spillet, og man kender alle genvejene og knapperne efter 15 minutters spil. Som spillet skrider frem, låser du tre nye karakterer op, som du kan forsøge dig med at spille en anden god gang. Hver karakter har forskellige særlige evner, og nogle er stærke og gode til nærkampsvåben, mens andre er gode til granater, rifler e.l. Som man gennemfører missioner og kløver fjender ned, får man XP, og når man har nok af det, stiger man et level. Hver gang man stiger et level, får man en række point at fordele mellem forskellige evner, og nogle evner kan opgraderes, mens andre evner er en engangsaffære.

Problemet med evnerne i Brotherhood of Steel, sammenlignet med f.eks. Dark Alliance spillene (som er yderst nærliggende) er, at virkelig mange af dem er statiske evner, dvs. du styrer ikke selv hvornår du bruger dem, og de kører bare helt automatisk. Det gør at der er relativt lidt brug for at styre hvilken evne der skal bruges hvornår, og det gør at spillet mister ret meget på det taktiske i kampene. Det gør det med andre ord lidt kedeligere, at der ikke er mulighed for at bruge masser af seje evner i kamp, men det kan skyldes at der i mange lignende spil er magi der bruges til dette, og i Fallout er der ikke magi (jo altså der er lidt, men ikke rigtig alligevel...). Pointen er, at gameplayet i BOS er lidt ringere end i mange lignende spil, fordi de mange evner man kan sætte point i, er overvejende statiske og dermed har man ikke ligeså meget at lege med i kampene, som der jo er ustandseligt i spillet.

En ting BOS gør rigtig godt, er udvalget af våben man kan sprede død og ødelæggelse med. Pistoler, rifler, flammekastere, granater, baseball bat, hammere, hjemmelavede våben og mere er blot nogle af de herligheder man kan støve op i spillet. Det er sjovt endelig at spille et Action-RPG i stil med Dark Alliance spillene, hvor man kan skyde med maskingeværer efter fjenderne, og det liver helt sikkert spillet op. De mange hjemmelavede ting, og farligt-udseende våben giver også spillet lidt mere stemning end hvis det havde været helt standardiserede våben der blev brugt.

Når man så skal ud og skyde tredive runder ammo af imod en gruppe fjender, er der et udmærket system der gør det lidt lettere at ramme, og hvor man kan vælge hvem man skyder efter. Det er også muligt at skifte mellem tre forskellige våben i kamp ved at trykke på L1 og R1 (til PS2). Derved kan man starte med et skud patroner, efterfulgt af et par slag fra en økse eller noget andet sjovt.

Selve fjenderne er primært mennesker i starten, men som spillet skrider frem kommer man op at slås med diverse muterede ting og sager, og der er udmærket variation i både fjender, og de våben de bruger til at bekæmpe dig med. Der er også en del Boss-fjender undervejs, og de fleste af dem er ret lette, men et par er virkelig hårde og frustrerende svære at slås imod.

En ting der virkede lidt underligt på mig, var det utroligt grove sprog der bliver brugt i spillet. Alle de bandeord der i USA betegnes som "slemme" og som vi i Danmark slynger ud i samtlige Børne-TV programmer er med i spillet, og bruges mere end jævnligt. Nogle gange virker det unødvendig groft, og mange gange er karakterne direkte ubehøvlede, og selvom der nogle gange er flere dialog-muligheder, er det ikke sikkert du kan vælge én der ikke sviner folk til. Jeg tror udviklerne lavede det i stil med den "hårde og grovkantede" natur af Fallout-universet, men på vejen blev det bare skruet en tand for meget op. Der er også mange forsøg på små sjover scener undervejs i spillet, igen lavet i stil med Fallouts famøse stemning, men humoren falder ligeså ofte til jorden som den er sjov. Enten har udviklerne prøvet for hårdt på at leve op til seriens stemning, eller også har de slet ikke prøvet.

Én ting der dog fanger Fallouts atmosfære og stemning, er grafikken. Den ødelagte verden med de halvsammenstyrtede huse, usle mennesker og groteske mutanter udfolder sig flot på skærmen, og også i de små cut-scenes der er undervejs er man meget tro imod seriens rødder. Alt i alt er grafikken flot, men ikke fantastisk, og det eneste dårlige jeg kan sige om det er, at man ikke har mulighed for at zoome ud og nyde mere af udsigten ad gangen.

Lyden af pistolskud, kæmpe-skorpioner og folk der småsnakker i byerne er også rigtig godt, men musikken er desværre lidt anonym og kedelig. Det er ofte musikken der afgør, om et spil får den rigtige stemning, og i BOS mangler der lidt i denne afdeling.

Et par ting der er værd at tage med, er at multiplayer i Brotherhood of Steel, som i Dark Alliance spillene, er sjovere end singleplayer, hvis man har den rette makker at spille med. Systemet fungerer som i Dark Alliance spillene, og man øge tidsforbruget, og dermed værdien, af spillet betydeligt ved at spille multiplayer. Hvis man venter til det er blevet gennemført en enkelt gang, har man desuden seks karakterer at vælge imellem i stedet for de tre man starter med.

En anden ting der er vigtigt er, at der er hele fire sværhedsgrader i spillet, og man kan sagtens få udfordring på normal. De to sværhedsgrader der ligger over, giver altså spillet et noget længere liv hvis man ønsker det, og BOS er i det hele taget ikke et kort spil (men sammenlignet med Fallout 1 og 2 er det kort).

Samlet set var jeg skuffet over spillet, især de manglende kvaliteter i gameplay, det nærmest skandaløse misbrug af en gylden mulighed for at lokke nye spillere til Fallout-genren, og det faktum, at de lavede dette spil fremfor Fallout 3.

Leder du efter et Action-RPG hvor du kan skyde med gevær i stedet for bue, og hvor du ikke har noget imod at slagte tusindvis af fjender, og er du ellers fan af Dark Alliance spillene, kan du roligt investere dine penge i Brotherhood of Steel. Hvis du er mere til historie, karakterudvikling og dybe dialoger, anbefaler jeg du køber "Fallout Collection" med de andre tre spil i serien, og bruger et par hundrede timer på dem i stedet (249 kroner i Betafon, hvilket er en super pris for tre gode spil).

Grafik:	8	Fallout verdenen er fanget rigtig godt, med de mørke og brune nuancer, de grove ruiner og de usselt klædte mennesker.
Lyd:	7	Talen er god, musikken er stille og fornuftig, og der er gode lydeffekter til eksplosioner, pistoler osv. Der er dog ikke noget der virkelig skiller sig positivt ud, så det er sådan "okay" det hele.
Gameplay:	6	Spillet er yderst ensformigt, idet de mange skills i de fleste tilfælde er statiske, og der er derfor ikke meget taktik eller strategi at bruge i spillet. Det er bare "Hak, hak, hak" eller "Bang, bang, bang", en gang imellem afbrudt af en smule dialog eller en lille scene. Men actionen er fed nok, og derfor får Fallout BOS en middelmådig karakter her, for spillet lover action, men variation og innovation havde hjulpet en del på oplevelsen!
Plot / Addiction:	6	Der går lang tid før man finder ud af hvad det hele går ud på, og min reaktion var et træk på skuldrene. Historien kommer ikke i første række i dette spil, og det betyder samtidig at man ikke rigtig har noget at se frem til, og derved falder spillets addiction naturligvis også. Yderst middelmådigt i begge afdelinger.
Multiplayer:	7	Det er lidt sjovere at spille co-op end singleplayer, men det er tvivlsomt om man gider gennemføre spillet mere end én gang. Har du én at spille med, er der langt mere værdi i spillet end hvis du kører solo.
Diverse:	6	Manualen er ikke helt god, da der mangler mange beskrivelser, og interfacet er blevet forværret idet man ikke længere kan zoome ind og ud. Der er også færre skills der kræver strategi (de fleste er passive evner, der fungerer helt ad sig selv), og det er gået ud over spillets dybde. Fire sværhedsgrader er dog med til at holde denne kategori i mellemområdet hvad karakteren angår.

Overall:	7	Et lille syvtal bliver det til, kun fordi det er en lidt anden genre end Dark Alliance spillene. Interplay er på vej til at lukke, og med den manglende kreativitet i spillene og ensformige gameplay i alle deres spil, er der ikke noget at sige til det. Fallout: Brotherhood of Steel er et sjovt Action-RPG, men der er intet spektakulært eller mindeværdigt ved det. Kunne du lide Dark Alliance spillene, kan du også lide Fallout BOS, men har du spillet det ene har du stort set også spillet det andet.