RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Vi får ikke nok spil med superhelte, men dem der kommer ud i øjeblikket er til gengæld rigtig gode. Det oprindelige Freedom Force vakte stor opsigt i 2002, og det blev en overraskende stor kommerciel succes også. Med et andet stort hit, City of Heroes, er superhelte-genren for alvor kommet ind i varmen, og derfor er det da også det perfekte tidspunkt for Irrational Games at sende efterfølgeren til Freedom Force på gaden. Spillets titel er Freedom Force vs. The Third Reich, fordi man bl.a. skal rejse tilbage (og frem) i tiden og kæmpe mod Nazityskland med sine superhelte.

I Freedom Force 2 (FF2) styrer du et hold af superhelte, der alle har det til fælles at de er blevet ramt med noget mærkelig energi kaldet Energy X, som har givet dem superevner. Du følger en bestemt historie, hvor du så kan vælge at tage mellem en og fire superhelte med på de baner som den mission nu udgør. På banerne skal du bekæmpe forbrydere, beskytte udskyldige civile og ikke mindst kæmpe imod de superskurke som der nu engang er, for ikke alle der er blevet ramt af Energy X har svoret at kæmpe for det gode, og skurkene er onde, og ikke bare almindeligt onde, men ligeså onde som i old-school tegneserier, og hver eneste af dem vil overtage verden eller destruere den i forsøget.

Man styrer spillet som i klassiske rollespil som Baldur's Gate eller som i ethvert nyere RTS, dvs. du vælger én eller flere helte, klikker og så interacter de med hvad end du klikker på. Klikker du på en bil vil de forsøge at samle den op (til at kaste med), klikker du på en fjende vil de gå til angreb, klikker du på jorden går de derhen osv. Når du så vil lave mere taktiske og specielle ting, skal du højreklikke, og så kommer den enkelte superhelts muligheder frem i en lille menu. Det er også herfra at man aktiverer ens superheltes særlige evner. Det hele er yderst simpelt at gå til, og efter få minutter er man med på hvordan der skal styres og det er rigtig sjovt tilmed.

Når man har klaret en mission (og den kan udgøre flere baner i træk), kommer man tilbage til Freedom Force's hovedkvarter hvor man kan træne de helte der har optjent nok XP til det. Her kan ens superhelte få nye evner, forbedre eksisterende evner osv. Jo flere onde du ordner, gode du beskytter, og særlige bonus-opgaver du fuldfører, jo mere XP får du og jo hurtigere bliver dine superhelte bedre.

Enhver superhelt med respekt for sig selv kan smadre ond skurk i hovedet og producere en lille talebobbel med ordet "Kapow!" eller "Whoosh!" i den. Det gælder naturligvis også i Freemdom Force, og med de mere end 20 forskellige superhelte der står til din rådighed, og det faktum at du kan smadre stort set alt hvis du slår hårdt nok, gør at spillet aldrig bliver kedeligt (du kan endda smadre bygninger!). Det hele foregår på bedste tegneseriestil, og beskrivelserne er ligesom overskriften til dette afsnit meget præget af den gamle tegneseriestil, hvor en "evil villain" var en "revoltingly rebellious russian rogue", og det samme holder stik for de ting man peger på i spillet, om det så er træer eller lygtepæle så er alt en del af den fede stemning der er skabt i spillet.

Faktisk er stemningen nok det aller bedste i FF2, for lige meget om du er ude i spillets menu, ved at se en af de mange sjove cut-scenes eller på mission, er musikken, farverne, lydeffekterne og handlingen som taget ud af et tegneseriehæfte, og man bliver fuldstændig opslugt af atmosfæren og det er vedvarende så længe spillet er igang, og det er en meget stor bedrift synes jeg.

Der er en del gengangere fra Freedom Force, bl.a. Minuteman, Man-Bot, Liberty Lad og mange flere, men der er også en hel stribe nye helte, hvoraf især Tombstone - en mand der lever på tærsklen mellem at være levende og død og kan bruge de dødes kræfter - var rigtig sej syntes jeg. Hver helt har en lang række evner, og selvom de har mange navne, er de tit ret ens, men aldrig for ens til at det bliver kedeligt. Er der ikke nok helte i spillet til din smag, eller kan du ikke lide dem der er, kan du bare lave dine egne og bruge dem på banerne, det er både sjovt og giver spillet suveræn genspilbarhed. Det gør det ikke ringere at der er hele fem sværhedsgrader, men til gengæld er kampagnen ret kort, og kan sagtens gennemføres på under 10 timer.

En del af de nye helte - og skurke - kommer fra krigstiden, og her møder vi den kiksede amerikanske filmstjerne, den klassiske britiske bølle og den endnu mere klassiske franske skønhed. Nye fjender, som den gale tyske videnskabsmand med det meget passende navn, Blitzkrieg, og så en ny superskurk ved navn Entropy er også rigtig fede og giver spillets historie liv. Du skal i det hele taget rejse en del frem og tilbage mellem 1963 (nutiden for superheltene) og 1940erne hvor man forsøger at ordne tyskerne i anden verdenskrig. Der er også en helt speciel superskurk som vender tilbage i dette spil, og som overrasker meget positivt på en af spillets baner, og dér får man virkelig fornemmelsen af at have superkræfter! Af hensyn til historien vil jeg ikke røbe mere, men bare sige at det er for fedt og at man ikke er i tvivl når det sker.

En fed lille bonus er, at alle heltene nu har en "secret identity", en 100% tegneserie-agtig videosekvens hvor man ser hvordan de fik deres superevner, og hvorfor de besluttede sig for at kæmpe det godes sag.

Freedom Force vs. The Third Reich er i virkeligheden én stor udvidelse af Freedom Force 1, for enginen er stort set identisk (den er piffet en lille smule op), og man kan bruge omgivelserne og ting som man kunne i etteren. Det er til gengæld stadigvæk så friskt at man ikke kan klandre det for ikke at være originalt, og der er da også tilstrækkeligt nyt indhold til at serien ikke er gået i stå, og slutningen til spillet lægger op til et tredje, og sidste spil, i Freedom Force eventyret, så det kan kun være godt.

Men det ses tydeligt at det er tre år gammel kode der bruges, for grafikken er godt nok blevet pustet lidt op med flere detaljer her og der, samt bedre effekter til superheltenes evner, men det kunne sagtens være pænere. Det er et mirakel at den tre år gamle engine kan levere så flotte resultater endnu, men det skyldes simpelthen de utroligt varierede farver og spændende rammer som grafikken skaber i spillet.

Musikken er virkelig god, og man sidder og nynner med, og næsten alle stemmerne i spillet passer 100% til rollen. Desværre er et par af stemmerne fra Freedom Force 1 blevet overladt til andre voice actors i FF2, og det er nogle af dem man hører mest i spillet der faktisk er dårligst. Jeg var for eksempel ved at smadre min skærm hver gang Mentor snakkede, fordi hans ordstilling og udtale forsøgte at lyde som i gamle superhelteserier i fjernsynet, men hans timing var helt forkert og alt for overdreven. Ligeledes kunne jeg ikke lide Minuteman og Alchemiss, som begge har store roller i spillet, men det er naturligvis også lidt af en smagssag. Man-O-War lyder 100% som Sean Connery, El Diablo lyder som han ser ud, og Tombstone er også helt perfekt, så der er altså både gode og dårlige stemmer i FF2. Man kan desværre ikke springe enkelte personers dialog over i en cut-scene, som jeg forsøgte et par gange når Mentor snakkede, for så springer man hele cut-scenen over.

Som i originalen er der i FF2 mulighed for multiplayer, men det som vi savnede dengang er stadig ikke en del af spillet. For at multiplayer skulle være noget værd, skulle man kunne spille kampagnen sammen, men der er kun hold-kampe og deathmatches, og ærligt talt så er det da meget sjovt et par gange, men co-op ville have været så meget bedre at jeg slet ikke kan forstå man ikke har implementeret det, især da efterspørgslen allerede var der efter FF1.

Noget som dog er rigtig godt, er at der bliver lagt modding-tools ud på nettet, og man kan lave sine egne kostumer, meshes og meget mere. Forhåbentlig kan vi se nogle flotte tiltag fra fanbasen med disse værktøjer, når de engang bliver tilgængelige.

Men ser man bort fra de små problemer, er der overvejende godt i Freedom Force vs. The Third Reich.Alle fans af gamle tegneserier, såvel som folk der bare godt kan lide et sjovt spil hvor man ikke behøver at tænke alt for meget, kan smadre alting på vanvittigt mange måder og synes at folk i spandexdragter med masker er for fede vil finde det underholdende og et godt køb.

Grafik:	7	Grafikken er en meget vigtig del af stemningen, men udviklingen siden det første spil i 2002 har ikke været alt for imponerende. Det er faktisk ret godt klaret at det stadig er så godt at se på, men til det næste spil forventer vi noget mere.
Lyd:	7	Musikken er fremragende, og de fleste stemmer er virkelig gode, men nogle af de mest anvendte stemmer er så forkerte og så belastende at det trækker det en hel karakter ned i denne kategori. Det kan være det bare er mig, men jeg er normalt stor fortaler for højrøstede og genkendelige stemmer, men især Mentor er bare forkert på en måde der gør at man har lyst til at ødelægge sine højtalere.
Gameplay:	8	Sjovt og ligeså udfordrende som man vil gøre det til, med hele frem sværhedsgrader. Alt kan smadres (og bør blive smadret), heltene er forskellige og sjove, plottet er underholdende og det er let at gå til.
Plot / Addiction:	8	Historien er rigtig sjov, og endda intelligent til tider, men spillet er lige lovlig kort. Man er fanget med det samme, især på de baner man selv kan vælge hvilke helte man vil have med. Jeg blev dog en smule skuffet da El Diablo, den karakter jeg havde brugt mest og pumpet flest XP i, ikke kunne deltage i den sidste tredjedel af spillet pga. plottet, jeg følte måske at det berøvede ikke-lineariteten lidt for meget.
Multiplayer:	7	Holdkampene er sjove, i hvert fald et par gange. Men det vi vil have er co-op!
Diverse:	8	Irrational Games laver super-fede spil, og de tør tage chancer som de viste med System Shock 2, Freedom Force, SWAT 4 og forhåbentlig inden årets udgang også Bioshock. Der er så mange genrer blandet sammen i FF2, og det hele er sammensat i en helt fantastisk stemning, at man slet ikke stopper op og tænker over hvor meget det i virkeligheden ligner etteren. Det gik denne gang, men næste gang ser vi gerne lidt mere innovation.

Overall:	8	Action, underholdning og hele tiden et glimt i øjet. Freedom Force vs. The Third Reich nydes nok bedst af folk som læser tegneserier, og især for folk der kan lide de gamle Marvel serier, men næsten alle vil kunne finde morskab i spillet. Er du kun til hardcore rollespil bør du undgå det, men ellers kan jeg varmt anbefale alle at prøve FF2 af.