RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "LotR: Fellowship of the Ring" (PC), d. 31 December 2002
Spillet er venligst udlånt af
Vivendi Universal

Side 1 af 1

Anmeldelse af Fellowship of the Ring:

Med al den hype som har været angående Ringenes Herre, så var jeg  spændt som en lille skolepige, da jeg fik Fellowship of the Ring ind af døren. Jeg har aldrig været en stor fan, men Tolkien har alligevel en plads i mit rollespiller-hjerte, og forhåbentlig så kunne spillet gøre bøgerne lige så stor ære som filmen.

Med en in-game intro sekvens hvor Gandalf og Frodo får sig en troldmand til hobbit snak om at redde verden, så starter spillet med, at man er Frodo som skal gøre sig klar til at forlade The Shire. Dog så har man ikke så travlt med at redde verden som man troede alligevel, da man skal lige løse et par enkelte ting inden man rejser. Det kan vel forklares ved, at spilproducenter vil have man skulle nyde den flotte grafik som er i spillet, og det er også flot grafik, men det giver én en underlig følelse i maven. Det passer ikke helt ind i historien.

Indledningsvis, så har man små sommerfugle i maven mens man undersøger og nyder grafikken i spillet. Men uheldigvis er der nogle irritationsmomenter som laver et par grundige hak i pladen. Kameraføringen er elendig og kilden til mængder af irritation. Den er ikke særlig fleksibel og kan finde på at gå sine helt egne veje, så man ikke kan se en dyt af hvad der foregår. Længere inde i spillet, så har man slet ingen sommerfugle tilbage.

Men med sig, så har man Ringen, ”The One Ring to rule them all”. Fristelsen er stor til at prøve den, men Frodo kan kun have den på i et vis stykke tid – ellers vil han blive korrupteret af dens ondskab og man vil tabe spillet. Men, heldigvis så har man en ”Purity” måler, så man kan holde øje med hvor meget Frodo er påvirket af Ringen. Så længe den har noget tilbage, så kan man tage Ringen på og opleve et væld af grafik lir, mens man selv er usynlig og kan glide forbi fjenderne uden problemer.

Heltinden i aktion!

Kamp med kameraet:

Generelt er alle kampscenerne i spillet meget skuffende. Som Aragon, Gandalf eller Frodo så har man decideret ikke nogen store problemer. Selvom jeg prøvede, så kunne jeg ikke få dem som var med mig til at dø. Som Aragon, så kunne jeg stå tilbage mens mine tre hobbit venner nakkede en Ogre helt uden hjælp. En imponerende bedrift i sig selv.

Frodo kan løbe fra de fleste af fjenderne og da mange af banerne bare går ud på at nå fra den ene ende til den anden, så har man heller ikke noget problem dér. Som Gandalf kan man med nemhed nedlægge den største hær selv med de få spells man har fået til rådighed i spillet.

Det eneste som kan og gør kampene besværlige er det groteske samarbejde mellem kameraet og styringen.

Grafik:

På grafiksiden, så er der ikke mange mangler i dette spil, da de virkelig har prøvet at skabe et univers værdig til Tolkien uden at kopiere alt for meget efter filmen. Men man kan ikke undgå at se sammenligninger, da begge gengivelser af universet stammer fra samme bog.

Alle monstrene er flotte at se på, og effekterne fra Gandalfs spells er en fryd. Dog er sekvenserne mellem missionerne lidt trælse og ikke så veludførte, som man måske kunne have gjort. Selve hovedpersonerne, med undtagelse af hobbiterne, er  ikke veludførte, og elverne ser ud som et fejlkoncept fra deres side.

Lyd:

Lyden er også oppe i den gode klasse, og man nyder ligefrem visse dele af spillet på grund af selve musikken som er lagt ind. Men det passer godt til spillet og det skygger ikke over dens flow.

Lydeffekterne til monstrene passer fremragende ind i spillet og dens rytme, lige fra de hyl og skrig som orc’erne udbryder og knurren fra Warg’erne.

Stemmerne som er lagt på figurerne er måske en anelse for firkantede, men på deres egen måde så holder de stilen hele vejen igennem spillet.

Gameplay:

Dette spil har mange gode ting i sig. Grafik, lyd og plot. Men det mangler én vigtig ting: Gameplay. Alle spil som vil frem i livet må have denne essentielle ting.

At tage et fremragende koncept, putte flotte farver på og hyre nogle gode lydmænd vil ikke automatisk gøre et spil til en succes. Det er generelt for mange mangler i spillet og en del steder har man sprunget over hvor gærdet er lavest. Kameraet vil drive ind til vanvid med et par minutters mellemrum og helheden i spillet er fyldt med huller.

Man sidder tit og undrer sig over hvor selve idéen ”The Fellowship” er blevet af, da man tit kun lige er en enkelt person som skal igennem strabadserne. Engang imellem, så dukker der en af de andre op og hjælper dig en lille smule, men de forsvinder lige så pludseligt igen. Du er dog ikke alene igennem hele spillet, men man får følelsen af at gruppen er splittet lige så snart den er samlet. Mange steder er der også så huller i historien, og det vil især genere dem som kender til historien i forvejen, men der er også nye ting – som ikke var med i filmen eller bøgerne. Og ikke for at afsløre alt for meget, så fik jeg afslutningen galt i halsen da jeg fik gennemført spillet.

Konklusion:

Et par enkelte ting vil direkte henrykke de ivrige fans, men selv for dem som er vilde med Ringenes Herre, så er dette spil ikke sine surt tjente penge værd. Hvis det var billigere, så kunne der være noget om det – men ca. 400 kr. for 5-6 timers spil kan ikke betale sigfor de fleste. Heller ikke hvis den kom ned på 300. For store fans, som simpelthen må prøve det, så lån eller lej det i stedet for.

Oversættælsær der er prættty gut!

Grafik:

8

Spillet var flot at spille sig igennem, dog uden at få en til at tabe ens kæbe. Landskabet var godt detaljeret og nydeligt. Vandet i spillet var dårligt animeret og dagens grafikkort, så burde de have fået taget sig sammen til at pudse det lidt op. Men ellers smuk animation og opbygning af de diverse monstre.

Lyd:

7

Ikke det helt vildt store, men ganske behageligt og passer fint til spillet.

Gameplay:

5

En skuffelse og efter man har fået gennemført det, så kommer det til at ligge på et støvet hylde.

Plot / Addiction:

6

Ikke et spil som giver en lyst til at prøve igen. Plottet kan jo ikke nedgøres, men selve opbygningen af det i spillet har mangler, såvel som nogle nye ting at opleve hvis man kun har set filmen.

Multiplayer:

N/A

Hvis de har været smarte inde på Vivendi, så har det gjort det muligt at gennemføre det ved hjælp af multiplayer. En mulighed for at spille som en af "The Fellowship" samtidigt vil have været guld værd. Men det gjorde de ikke.

Diverse:

6

I de små æsker som man får tildelt spil i nu om dage, så er manualerne fået sig en gevaldig trimning og ikke længere noget at bedømme efter, da de knap nok har plads til dem i æsken. Ellers er den ganske gennemgående, men der er heller ikke så meget at lære. Spillet hjælper en på vej, selv med ting som man ALDRIG kommer til at bruge i spillet.

 

Overall:

6

Hvis der er den chance for at man køber dette spil uden at kende til Ringenes Herre, så bliver man skuffet og det kommer ned på et femtal. Men for fans af serien, så vil spillet ligge på et sekstal, da det har mere appeal til dem. Og spillet er også bevidst lavet til dem.
 

Døm det selv
Hvad ville du give Fellowship of the Ring?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10


Hvad mener andre?

Klik for at forstørreDownload demo

  • Udgiver: Vivendi Universal
  • Udvikler: Black Label Games
  • Platform: PC
  • Kategori: Action-RPG
  • Pris: 399 kr
  • Multiplayer: Nej
  • Systemkrav (minimum): 600 Mhz Processor, 128 MB RAM, 32 MB DirectX kompatibelt grafikkort
  • Systemkrav (anbefalet af RSC): 800 Mhz Processor, 128 MB RAM, Geforce 2
  • System anmeldt på: Athlon 1300 MHz, 1 GB RAM, 128 MB Geforce 4 grafikkort.
  • Anmeldt af: Tommy Frost
  • Spillet er venligst udlånt af: Vivendi Universal

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.