RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

NB: Jeg har i denne anmeldelse lånt nogle paragraffer hist og her fra ShadowMages review af PC-versionen, der i det store hele er den samme spiloplevelse.

Da Tolkien skrev Hobbitten og Ringenes Herre, startede han en udvikling der er grundlaget for vores alles opfattelse af ordet "Fantasy". Det var også startskuddet til folk som Gary Gygax, der ud fra bøgerne kunne skrive verdens første rollespil med spændende instrumenter som terninger og papir. Men Tolkien har været et glemt ansigt i computerspilsbranchen i mange år, og faktisk er det omkring 20 år siden at der sidst har været et spil baseret på hans bøger nemlig "The Hobbit" fra 1983, et adventure-game uden for meget indhold.

Men pludselig er Ringenes Herre i alle mediernes søgelys, for der er nemlig kommet et par film over bøgerne der har rystet mange penge ned i kasserne på filmstudiet bag dem, og man har tjent tykt på at sælge ud af licenserne til diverse spilproducenter. Selvsamme spilproducenter har skyndt sig med at få lavet spillene hurtigt nok til at profitere på den rivende succes filmene har, og derfor har deadlines været det altoverskyggende problem for designerne af spil som "Fellowship of the Ring". Og det ses...

Hvis bare der ikke var gået "rush" i hele udviklingen af FotR, er jeg sikker på at det kunne have været et fremragende rollespil der fint hamlede op med både film og bog, men som spillet er blevet er det et grafisk flot spil uden særlig meget indhold eller atmosfære. Hvad udgiverne heller ikke er klar over er, at et velproduceret spil baseret i Middle Earth med navnet "Lord of the Rings" ville have været en kassesucces under alle omstændigheder, og det er syndt at det er pga. filmatiseringen af bøgerne at spillene kommer, og ikke som en naturlig process, hvor det ville have haft tid til at skabe sin egen niche.

Fellowship of the Ring er et 3D spil hvor man spiller forskellige karakterer undervejs imens man følger handlingen fra bogen og filmen af samme navn.

Man spiller i starten af FotR Frodo Baggins, den muntre lille hobbit fra Hobbitton i The Shire. Man møder Gandalf og hjælpes på vej ud af døren til at kæmpe imod det onde der er ved at vågne i verden. Kender man ikke historien vil jeg ikke sige mere om dette. Mmed sig, så har man Ringen, ”The One Ring to rule them all”. Fristelsen er stor til at prøve den, men Frodo kan kun have den på i et vis stykke tid – ellers vil han blive korrupteret af dens ondskab og man vil tabe spillet. Men, heldigvis så har man en ”Purity” måler, så man kan holde øje med hvor meget Frodo er påvirket af Ringen. Så længe den har noget tilbage, så kan man tage Ringen på og opleve et væld af grafik lir, mens man selv er usynlig og kan glide forbi fjenderne uden problemer.

Senere får man mulighed for at spille krigeren Aragorn og troldmanden Gandalf, der begge er mere imponerende i kamp end Frodo.

Desværre er spillet præget af sindsygt mange kampe. Filmen og især bogen er ikke en kampfest, men handler om en rejse og et eventyr. I spillet skal man dog slås hele tiden, og jeg havde virkelig håbet på mere af en kombination imellem Adventure og RPG med dette spil, men hack n' slash vinder som regel over klasse når man skal lave computerspil, så derfor er resultatet altså noget der ville få Tolkien til at græmmes hvis han levede i dag.

"Frodo kan løbe fra de fleste af fjenderne og da mange af banerne bare går ud på at nå fra den ene ende til den anden, så har man heller ikke noget problem dér. Som Gandalf kan man med nemhed nedlægge den største hær selv med de få spells man har fået til rådighed i spillet. Det eneste som kan og gør kampene besværlige er det groteske samarbejde mellem kameraet og styringen."

Lad mig lige uddybe den: Kameraet flurerer over ens karakter som man bevæger sig, og det viser sig ofte i grimme og underlige vinkler så man overhovedet ikke kan overskue noget som helst. Med lidt tålmodighed vænner man sig dog til dette, og man kan begynde at finde de tekniske fejl og vide hvordan man undgår de opstår så kameraet ikke er ligeså irriterende som det kan være. Det er bare ærgerligt at det skal være sådan.

Kamp er ellers ret let, da man har en "attack" knap og en "block" knap. Holder man attack nede, kan man lave et slags superangreb, og trykker man flere gange i træk laver man kombinations-angreb der ser ret flotte ud og er lette at dele øretæver ud med til forbipasserende monstre.

Grafikken og lyden er helt klart i den gode ende i spillet, og især lyset og skyggerne er med til at give den rette visuelle stemning. Lydsporene minder meget om dem fra filmen i stil, og det er bestemt en god ting. Også karakterernes stemmer er godt samplede og lydeffekterne er generelt gode. Der er også Dolby Digital understøttelse, så for en sjælden gangs skyld kunne mit surround-anlæg udnyttes optimalt af et spil. Skide godt!

Jeg var ret begestret for mine rejser i "The Mines of Moria", hvor man skulle løse nogle quests og slås i spændende locations, og mon ikke en vis "ancient evil" også dukker op og siger goddaw til Gandalf og vennerne?

En sidste ting jeg synes er godt er, at man har forsøgt at følge bogen i store træk fremfor filmen, og Tolkien-dyrkere vil nok sætte pris på dette.

"Dette spil har mange gode ting i sig. Grafik, lyd og plot. Men det mangler én vigtig ting: Gameplay. Alle spil som vil frem i livet må have denne essentielle ting.

At tage et fremragende koncept, putte flotte farver på og hyre nogle gode lydmænd vil ikke automatisk gøre et spil til en succes. Det er generelt for mange mangler i spillet og en del steder har man sprunget over hvor gærdet er lavest.

Man sidder tit og undrer sig over hvor selve idéen ”The Fellowship” er blevet af, da man tit kun lige er en enkelt person som skal igennem strabadserne. Engang imellem, så dukker der en af de andre op og hjælper dig en lille smule, men de forsvinder lige så pludseligt igen. Du er dog ikke alene igennem hele spillet, men man får følelsen af at gruppen er splittet lige så snart den er samlet. Mange steder er der også små huller i historien, og det vil især genere dem som kender til historien i forvejen, men der er også nye ting – som ikke var med i filmen eller bøgerne. Og ikke for at afsløre alt for meget, så fik jeg afslutningen galt i halsen da jeg fik gennemført spillet."

Spillet er faktisk udmærket takket være grafikken, lyden, handlingen og det faktum at det er Ringenes Herre man sidder og spiller. Hvis det havde været andet end Tolkien så ville det ikke have været sådan, og selvom det er Tolkien vil jeg kun anbefale folk der virkelig elsker Ringenes Herre til at købe spillet. Nu skovler Vivendi nok penge ind på spillet, men lad os håbe de kan udgive et spil eller to mere i serien og lave lidt om på det hele så de mange fejl bliver udbedret og man kan give mere plads til et kært element som "Gameplay". Så vil spillet blive langt bedre, forbrugerne mere tilfredse, og pengene vil strømme ind endnu hurtigere end med denne release.

Grafik:	8	Dette spil er et der viser X-Box'ens mange gode kvaliteter, og især i lys og skygger ser det flot ud. De mange cut-scenes kunne dog være lavet bedre, eller måske med reelle film-clip.
Lyd:	9	Dolby Digital kan man ikke klage over, og der var generelt kun nogle stemmer der var lidt firkantede. Ellers en god indsats på dette område!
Gameplay:	5	Det er ikke specielt sjovt at slås, og da spillet handler om at slås er det noget af en skuffelse. Vi ser gerne mere reelt rollespil i den næste udgivelse, tak.
Plot / Addiction:	5	Ikke et spil som giver en lyst til at prøve igen. Plottet kan jo ikke nedgøres, men selve opbygningen af det i spillet har mangler, såvel som nogle nye ting at opleve hvis man kun har set filmen.
Multiplayer:	N/A	En mulighed for at spille som en af "The Fellowship" samtidigt ville have været guld værd. Men det havde man nok ikke tid til op til julesalget. Det er dog ikke for sent at prøve igen, for historien er stadig sublim til spilbranchen.
Diverse:	6	Interfacet er fint, tutoriallen god og manualen dækkkende, så ikke noget at klage over her.

Overall:	6	Et lille sekstal bliver det til, fordi spillet ikke er dårligt, det er bare ret middelmådigt. På RSCs skala betyder denne karakter: "Et middelmådigt spil der sagtens kunne være dårligere, men så sandelig også en hel del bedre. I trange tider kan dette bruges".