RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Det mest længe-ventede eventyrspil nogensinde i en døende genre er her endelig. Gabriel Knight, hæderkronet til skyerne af anmeldere, lige siden det første spil "Sins of her Fathers" udkom i 1993, har samlet en enorm fanskare verden over. Alle har i de sidste fire år ventet på Jane Jensens opfølger til de to kassesucceer, og nu er den her endelig. "Blood of the Sacred, Blood of the Damned". Er den ventetiden værd, og hvilken betydning har spillet for den svækkede eventyrspilgenre? Det vil jeg prøve at finde ud af i denne anmeldelse.

I det første GK-spil, så man det hele i et 2D-perspektiv, ganske som alle de andre gamle Sierraspil, som Kings Quest o.l. I efterfølgeren, "The Beast Within", var det virkelige lokationer man havde filmet og med ægte skuespillere, og således fik man et meget interaktivt, men ret stillestående spil. I det trejde spil, er der fuld 3D, og alting er computeranimeret (Tak!).

Til dem som ikke er bekendte med Gabriel Knight, vil jeg give en kort opsummering: Gabriel Knight er en charmør fra Sydstaterne i USA. Han er forfatter, og skriver mysterie-romaner. Disse handler ofte om det okkulte, så han kommer i nogle specielle kredse. Han er derudover den eneste overlevende i "Shcättenjäger"-slægten, en familie der har bekæmpet det okkulte i århundreder (vampyrer, varulve, voodoo, etc.). Som Shcättenjäger er Gabriel nogle gange forpligtet til at påtage sig visse ansvar, hvis han lærer om noget fartligt okkult der kræver hans tilstedeværelse.
Gabriel har en sekratær, som følger ham overalt. Hun hedder Grace, og selvom de to er forelskede i hinanden, bliver det aldrig til noget, for Gabriel lider af den mandlige sygdon "frygt-for-at-binde-sig-fobi". Gabriel er flyttet til et slot i Tyskland, som hans familie har ejet i århundreder.

Med de tre CD'er til spillet, følger en tegneserie tegnet i gotisk stil. Den er reelt baggrunden for plottet, og i den bliver historien fortalt: Prince James, en flygtet adelig fra Skotland, mister sin søn ved kipnapning, mens Gabriel er på besøg hos ham. Gabe følger efter kidnapperne, og overhører dem snakke om "San Greal", den Hellige Gral. Herudover har kidnapperne (tilsyneladende) hugtænder, og minder mest af alt om moderne vampyrer! Han følger den til den lille franske by Rennes Les-Chateau, hvor han indkvarterer sig på det lokale hotel. Tilfældigvis er en tour-gruppe netop kommet til området samme dag, for der er rygter om skjulte skatte i området (rygter, som findes i virkeligheden), som de alle vil prøve at finde. Gabriel har nu nogle mistænkte, og som man spiller finder man ud af at "skatten" nok er forbundet med kidnapningen af den adelige søn, og så skal man så finde ud af hvem der har gjort hvad, hvorfor de gjorde det, og hvordan. Det er altså på denne måde et klassisk eventyrspil, eller en "Whodunnit". Som man kommer frem i spillet, bliver plottet dybere og dybere, og mere og mere fascinerende. Slutningen er helt imminent, men jeg vil for alt i verden ikke røbe den, for det er simpelthen så genialt som det kunne være, og med den mængde virkelighed indblandet, at man godt kan begynde at tro på det hele!

Men man spiller ikke kun Gabriel. Spillet er inddelt i tidsintervaller, f.eks. "Mandag, kl. 11:00 - 13:00", og dette interval bliver man i indtil man har løst det der skal til for at komme videre. Det er smart, nemt og overskueligt. Hver gang tidsintervallet ændrer sig, sker der altså et eller andet fremskridt i sagen, og så får man eksempelvis nye dialog-muligheder med gamle karakterer eller også har folk flyttet sig et andet sted hen e.l. Under skift kan man også komme til at spille Grace i stedet for Gabriel, for hun er hjernen i foretagendet, hvorimod Gabriel er den fremfusende detektiv.

Måden man styrer på er simpel "point & click", og man kan rotere kameraet 100% lige som man har lyst til. Gider man ikke vente på at Gabriel når hen til det sted man klikker, skal man bare zoome ind, og så er han der faktisk med det samme, hvilket fjerner det problem mange spil har med afstande og unødvendig gang frem og tilbage.

Der er selvfølgelig mord med i spillet, for hvad ville et GK-spil være uden sådan nogle! Disse mord er dog usigeligt interessante, og man skal endda finde ud af hvordan folk er myrdet (metoderne er både groteske og snedige).
Til dette skal man snakke med folk og undersøge ting, og her kommer dialogen naturligvis ind. Den er stor, den er sjov og den er rigtig godt planlagt. Man vælger emne ved hjælp af nogle ikoner, og så fører karaktererne ellers samtale om tingene, med masser af sjove indslag og skarpe replikker. Dette er virkelig en af kernerne i dette spil, og med de stemmer karakterne har, som er godt indtalt, og med Tim Curry ved roret, er det noget af det bedste tekst jeg har set i et spil endnu, og det endda et eventyrspil (og tro det eller lad være, men jeg har spillet flere eventyrspil end rollespil).
Et af de største "puzzles" i spillet, er et digt som Grace skal løse ved hjælp af supercomputeren SIDNEY (Schattenjäger Information Database). Dette er for de seriøse eventyrspillere, og her skal hjernen virkelig vrides. Der er heldigvis tips man kan anvende hvis man sidder fast i dette mysterie, men er man en haj til eventyrspil og savner man en udfordring, så er SIDNEY en værdig udfordring (jeg taler af erfaring). Man samler også ting op som i et ganske normalt eventyrspil, og man kan kombinere ting, undersøge dem og bruge dem på diverse måder igennem hele spillet. MAnge af de "puzzles" spillet byder på kræver at man ahr en eller anden ting, og tit er det logiskt hvad man skal gøre. Andre gange er det dog sværere, og tit skal man vride hjernen en ekstra gang for at komme videre i spillet.

Med et plot der er dybt og veludformet, og med en slutning der virkelig spærrer øjnene op hos selv den mest hærdede eventyrspiller, er "Blood of the Sacred, Blood of the Damned" en værdig titel i Gabriel Knight serien. Der er god dialog, gode puzzles og masser af unikke og virkelighedstro karakterer og lokationer. Herudover er der visse hentydninger til en fjerde titel i serien (det bliver nok evalueret af salgstallene), så der er mere at se frem til. Er man ny spiller i serien, vil man have en oplevelse, men er man bekendt med Gabriel og Grace i forvejen, vil man virkelig føle sig hjemme og have det godt med det tredje spil i serien. Og mon ikke Detective Mosely dukker op til ære for de helt gamle kendinge? Er man til eventyrspil, så er GK3 et "must", og kender man ikke genren, så er dette en rigtig god titel til at starte bekendtskabet med.

Læs også vores anmeldelse af Gabriel Knight 1: Sins of the Fathers. Klik her.

Grafik:	8	Lidt forældet i nogle henseender, men det er hvad man forventer efter fire år unde udvikling. Alle karaktererne er dog flotte og godt synkroniserede, og mange af lokationerne i spillet er enormt godt lavet, med farverig og velsammensat grafik.
Lyd:	9	Alle stemmerne er godt skruet sammen, og hver karakter man møder har personlighed. Musikken er dramatisk og stemningsfuld, og man bliver "fanget" af de gode stykker, og dette gør at man lever sig ganske meget ind i plottet. Tim Curry som Gabriel Knight er blot endnu et plus i denne anmelders øjne.
Gameplay:	9	Man går tilbage til eventyrspillets rødder i GK3, og der er utroligt få irritationselementer i spillet. Det hele kører bare for spillet, og det er i næsten alle henseender et ægte eventyrspil.
Plot / Addiction:	9	Hvis midtersektionen var kædet bare en smule bedre sammen med slutningen, kunne plottet være et af de bedste nogensinde. Selvom et plot er grundlag for alle eventyrspil, er historien i GK3 så realisisk og velskabt at den hører til de absolut bedste i genren.
Multiplayer:	NA	Der er ingen multiplayer.
Genspilbarhed:	NA	Selvom spillet giver point for de handlinger man tager, er historien den samme lige meget hvad. Denne karakter er næsten altid overflødig i eventyrspil.

Overall:	9	En værdig opfølger i serien, og den plotmæssigt bedste af de tre Den fortjener en sølvstjerne, og den fortjener at blive købt af dig. En lærebog i eventyrspilgenren, og en historie der fortjener sin egen roman gør GK3 til noget særligt.