|
Side 1 af 2
Kæmpe positiv overraskelse:
Da jeg første gang smed Gothic i drevet var mine
forventninger noget i stil med at jeg nu ville prøve et spil der var fedt, men
som slet ikke ville kunne komme op på siden af klasikere som Baldur's Gate og
Daggerfall... Jeg tog fejl... Heldigvis!
Gothic er nemlig efter min mening et af de bedste
rollespil udgivet NOGENSINDE! Det kan vi lige så godt slå fast fra starten af.
På overfladen ligner det måske bare endnu et action-RPG som så meget andet, men
efter bare et par timers spil får man på fornemmelsen at det måske er noget
andet.... Egentlig vil jeg betegne det som et vaske-ægte rendyrket rollespil,
der bare har en go' potion action-elementer oven i også.
Det der overskygger alt andet i Gothic er selve den verden
spillet foregår i. Aldrig nogensinde har jeg prøvet et spil hvor samtlige
indbyggere i verdenen rent faktisk ser ud til at leve deres eget liv når man
ikke er i nærheden med dem. Selv i de to klasikkere jeg nævnte før (Baldur's
Gate og Daggerfall), må man jo nok indrømme at de fleste NPC'ere der står rundt
omkring i byerne, ikke har meget andet indhold i sit liv end at stå og vente på
at spilleren kommer forbi og beærer dem med sit nærværd.
I Gothic derimod er SAMTLIGE NPC'er, lige fra ubetydelige ris-høstere
til store grumme vagter og ærkemagere, altid i gang med noget når man kommer
til dem. Og det er sjældent at man kan snakke med dem lige med det samme når
man gerne vil, da de tit lige skal tygge det stykke kylling de har proppet i
munden først, eller lige skode den joint-agtige ting med swampweed de er ved at
ryge... Sådan nogle ting er små ting, men jeg kan ikke beskrive hvor meget
stemning det skaber at ALLE personer i hver eneste lejr/by i spillet allesammen
ser ud som om de rent faktisk er i gang med et normalt liv når man går forbi
dem. Jeg har tit stoppet op bare for at se hvad folk laver, fordi jeg lige
pludselig så dem lave en ting som jeg ikke havde set før... F.eks. var det
først efter jeg havde spillet omkring 7-8 ingame-dage, at jeg lagde mærke til
at der var en gut der stod og vaskede sig nede ved et vandhul hver eneste
morgen inden han ellers gik i gang med sine opgaver, og sådan nogle små
detajler er det her spil simpelthen SPÆKKET med... Af andre små-ting kan nævnes
folk der står og reparere et hus, folk der står og brygger potions på et kæmppe
mystisk aparat og en gruppe mennesker der har sat sig rundt omkring et lejr-bål
sidst på aftenen for at få noget at spise og drikke og hygge-sludre lidt... Og
så en masse andre ting som I selv kan få glæden af at opleve når I spiller
spillet.   
Kamp:
Som jeg sagde før, så kan Gothic på overfladen godt ligne
bare et action-RPG, for kampsystemet i spillet er en del mere action-orienteret
end det man normalt ser i et rollespil. Grunden er bl.a. at man i Gothic kun
styrer én person, og udviklerne derfor har kunnet lave kampen mere hurtig, da
man kun skal holde styr på én person her i stedet for sit sædvanlige hold på
omkring 6 stykker.
Kamp-systemet minder meget om det man finder i spil som
"Ashgan the Dragonslayer" og "Drakan: Order of the Flame",
og man skal lige blive vant til styremetoden der godt kan virke lidt akavet i
starten, men efter de første 10 styks kampe skal man nok ha' vænnet sig til det.
Måden man slås på afhænger meget af ens evne med det
pågældende våben. Hvis man er "untrained" (den laveste grad) i f.eks.
"1-handed weapons" holder man sit 1-håndsvåben i begge hænder og
laver enkelte klodsede sving mod sin modstander. Har man til gengæld steget et
par levels og blevet trænet i "1-handed weapons" så kan man udføre
længere serier, og har også en lille chance for at ramme med et critical hit
som virker li'som det gør i D&D... Det gør meget meget av på den der bliver
ramt... Når man til sidst har fået den højeste grad i et våben, så kan Wesley
Snipes i Blade altså godt gå hjem (hvilket han også godt kunne i forvejen, men
det så bare min personlige mening ;),
for så er du altså officielt blevet en ninja! Du laver de sygeste
finter, og når du har udført din fulde slag-serie så har du både nået at lave
pioetter og andre klasiske moves som man ikke kan andet end at nyde at se på...
Selv efter man har set sin character lavet det flere 100 gange.
Hvis man skulle være så heldig at lære magi, så kan man
selvfølgelig også bruge det i kamp, og det er faktisk ganske simpelt. Man
vælger en spell og et mål og så går man ellers bare i gang med at kaste den og
håber at ens modstander ikke spider en på sit sværd inden man er færdig, for så
går ens koncentration sjovt nok tabt og så må man starte forfra... Det kan for
det meste kun betale sig at kaste en spell når ens modstander er langt væk fra
en, for hvis de er tæt nok på til at slå på en, er de kloge nok til at se
chancen når den er der, og så siger det smack!
Faktisk er ens modstandere i det hele taget ret kloge, og
det kan man virkelig mærke når man slås mod mere end en af gangen... Det er
meget muligt at man syntes at en ulv ikke er den store udfordring når man har
lært et par få trick, og at man højst sandsynligt kan nakke den uden
overhovedet at miste HP på det. Men hvis den tager et par venner med så det er
straks en hel anden sag, for så begynder de lige så stille at omringe en for så
springe på en bagfra mens dem foran en nøjes med at stå og true... Og når man
så vender sig om for at slå på den der angreb bagfra, gæt så hvad de to andre
gør... Rigtigt!... Så hopper de også på en, og så er det man begynder at længes
efter de sikre mure man var inde bag for et par min. siden... Og jeg vil slet ikke
begynde at fortælle om hvad der sker når man prøver at spille smart over for
omkring 20-25 goblins uden at ha' forberedt sig ordentligt... Det kan I se på
et af de mange screenshots.
  
Historien:
Historien i et rollespil er efter min (og mange andres ;)
mening en af de ting der har størst indflydelse på om et spil holder eller om
det bare er middelmådigt, og heldigvis har Piranha Bytes forstået
at skirve en virkelig spændende historie i Gothic. Både baggrundshistorien og
den der udfolder sig i spillet er spændende, og som om det ikke er nok er den
til tider også rimelig open-ended... En af de virkelig store forskelle er bl.a.
at der er 3 forskellige lejre man kan joine i spillet, og selv om jeg kun har
prøvet at joine den ene, så kan jeg forstille mig at der en pæn forskel på
hvilken én man vælger, for der er ,meget firkantet stillet op, tale om en
thief-guild, en warrior-guild og en fanatisk swampweed-rygende gude-tilbedende
guild... Jeg valgte at joine thief-guilden fordi den virkede som den mest frie
af dem, men jeg skal helt sikkert spille spillet igennem med de to andre guilds
også, for de virker begge to spændende også. Jeg er især spændt på at se hvor
meget anderledes historien er hvis man joiner dem, for Piranha Bytes skriver
bag på æsken at spillet har "multiple endings", hvilket jeg af gode
grunde ikke har haft tid til at afprøve... Det tog mig trods alt over 50 timer
alt i alt at gennemføre det bare en enkel gang, og så lang tid siden er det
altså heller ikke at jeg fik spillet.
Når man kommer til nogle af de større hændelser i
spillet, får man også lov til at se en lille cutscene som virkelig er flot
lavet. En af de fede ting ved dem er at de forskellige characters der er med
stadig ser ud 100% som i spillet, men bare meget mere detaljeret.
Historien er som sagt rigtig fed, og når man har sat sig ned og er i gang med
Gothic så er det meget meget MEGET svært at lægge fra sig igen, fordi der altid
lige er en eller anden ting man vil opnå inden man slutter. Og når man så har
nået det mål, så har man lige pludselig fået et nyt ét... "Jeg skal
liiiiige afslutte den her quest, det kan ikke tage lang tid endnu"...
"Jeg skal liiiige stige en level så jeg få endnu en rank i "2-handed
weapons""... Jeg skal liiiige over til indgangen af minen, så saver
jeg når jeg er kommet derhe. Whauw en hule! Gad vide hvad er er
derinde"... "Jeg skal liiiige afprøve min nye spell, jeg har altid
ønsket mig at se hvordan en ristet ulv så ud"... Og ca. 7.000 andre
unskyldninger finder man frem når fornuften prøver at grave sig frem fra ens
underbevidstehed, og minde en om at klokken er 6:30 om natten/morgenen og man
måske skulle se at komme i seng.   
Videre
til side 2
|
