|

Side 1 af 2
Et MMORPG uden månedlig betaling?
Jeps, endelig er der kommet et MMORPG ud som ikke tvinger dig
til at betale penge måned efter måned for at spille det. At det
så ikke er helt så fedt som mange af sine konkurrenter er en helt
anden ting, men det er fedt at man endelig kan få lov til at spille
online uden at skulle betale andet end spillets købspris for at
få lov.
Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg betaler for noget en
gang om måneden, så vil jeg sgu mærke at jeg får noget ud af det.
Så selv om jeg syntes at f.eks. World of Warcraft er et ret fedt
spil, så spiller jeg det ikke fordi jeg ved med mig selv at jeg
ikke ville få tid til at spille det mere end et par gange om måneden,
og så er de der ca. 100 kr. pr. måned altså givet bedre ud et andet
sted.
Derfor kan jeg virkelig godt lide idéen bag Guild Wars. Du køber
det li'som ethvert andet spil, og så er der ikke flere udgifter
til det. Det er ikke fordi jeg ikke kan se rimeligheden i at man
betaler et månedligt beløb for at spille et MMORPG. Jeg har spillet
City of Heroes i lidt over et år nu og med al den support og ekstra
arbejde de lægger i spillet er det kun fair, at man skal betale dem
for det. Et MMORPG er et kæmpe arbejde at få til at løbe rundt,
men det laver ikke om på at medmindre man vader i penge så er det
altså lidt meget at betale omkring en tusse om året for at få lov
til at spille et spil, og derfor holder langt de fleste folk jeg
kender sig til ét enkelt MMORPG i stedet for at spille en 2-3 forskellige
stykker, selv om man måske godt ville. Det ville simpelthen være
for stor en udgift.

Et hurtigt overblik:
Guild Wars foregår i en nogenlunde stereotyp fantasy verden. Du
spiller en helt der er indkaldt i kongens garde fordi landet er
i kamp med en ond, ond race der har besluttet sig for at de ikke
kan lide dit hjemland. Ikke noget nyt der, men det er for så vidt
heller ikke nødvendigt for at lave et godt MMORPG. Så længe du bare
har en nogenlunde sammenhængende baggrundshistorie så skal det nok
gå, og Guild Wars har faktisk et ret godt plot og gør en del mere
ud af at fortælle en egentlig historie end dit gennemsnitlige MMORPG
gør.
Når du laver din helt kan du vælge mellem 6 forskellige klasser:
Warrior, Necromancer, Ranger, Elementalist, Mesmer og Monk. De 3
første er helt hvad de lyder som om. Elementalisten er en troldmand
der fokuserer på magi med ild, jord, luft og vand og som virker
mest som den "klassiske troldmand" med ildkugler og ting
i den stil. Mesmeren er en mindre flashy troldmand som gør sine
modstandere svagere og bruger illusions-magi. Og sidst men ikke
mindst har vi munken som er din klassiske præst der healer, gør
sine medspillere stærkere, smiter lidt ondskab og healer noget mere.
I PvP er munken en sindsyg vigtig character, og hvis et hold ikke
har en munk eller to er de for det meste så godt som færdige næsten
fra starten af.
Når du er kommet lidt op i level kan du også vælge en sekundær
klasse ud fra én af de 5 tilbageværende klasser, så du f.eks. kan
ende med at blive Warrior/Monk (en meget populær kombo da der ikke
er en paladin-klasse) eller noget mere funky som Necromancer/Ranger.
Det er også muligt bare at være ren Warrior eller Necromancer, men
der er absolut INGEN grund til ikke at tage en sekundær klasse,
da man ikke får nogen form for ulemper af det. Og da rollespillet
i Guild Wars er ikke-eksisterende er det sjældent at se folk der
kun har en klasse bare fordi det er mest "in-character"
for ens character (læs: det sker aldrig).
Du kan ikke vælge hvilken race du vil være, der er kun mennesker
i Guild Wars, og det gør desværre at de forskellige karakterer i
spillet ender med at lige hinanden helt ekstremt meget. Man kan få
forskellige rustning/tøj og man kan også farve det, men i sidste
ende er man stadigvæk temmelig ens hvilket er ret synd, for spillet
har ellers gjort utroligt meget ud af grafikken.
Når du har lavet din karakter starter du inde i en by hvor du
kan købe udstyr og få quests. Guild Wars er delt op i 2 forskellige
slags områder. By-områder hvor der er en god del NPC'er og en masse
andre spillere der løber rundt, men hvor det er fysisk umuligt at
slås. Og "eventyrs-områder" som altid er instanced, hvilket
betyder at hver gang en spiller eller et hold af spillere går ud
fra en by så får de deres egen lille private kopi af et område hvor
kun de er. Det betyder at du aldrig skal være nervøs for dumme spillere
der kill-stealer dig eller oceaner af folk der camper omkring et
bestemt spawn, men det betyder altså også at min. 95% af den tid
du spiller er du inde i et instanced område og derfor kan det være
lidt svært at møde nye folk da en af de bedste måder at møde nye
folk på efter min mening er at være ved at få røvfuld, for derefter
at blive reddet af en forbipasserende spiller. Sådan noget er ikke
muligt
mere. Når man smider et halv-dårligt system til at rekruttere folk til
en gruppe oven i det, og så ender man med et spil hvor meget af tiden
vil gå med at spille solo eller sammen med venner du kender i forvejen.
Jeg har i hvert fald haft MEGET sværere ved at finde folk at teame
op med i Guild Wars end jeg har haft i f.eks. City of Heroes eller
World of Warcraft.

Kamp!
Intet MMORPG uden kamp, og Guild Wars er bestemt ingen undtagelse.
Overalt hvor du går er der savlende monstre og banditter der vil
spise/tæske dig, og en ret stor del af ens tid i Guild Wars vil
gå med at slås, især da man som karakter ikke kan få nogen crafting-skills
som det ellers efterhånden er blevet standard i især fantasy-MMORPG'er
at man har. Der er stadig en lille crafting del i spillet, da man
kan tage visse materialer med over til en crafter der så kan lave
nye items for dig, men det er slet ikke det samme som f.eks. Starwars:
Galaxies eller World of Warcraft.
Men det var kamp vi kom fra... I Guild Wars har man en bar med
plads til 8 evner nederst i skærmen (kig på et af de mange screenshots
for at se hvad jeg mener hvis du er i tvivl). Her kan man så smide
8 forskellige evner ned i, som man så kan bruge til at smadre diverse
fjender til ukendelighed. Udfordringen er bare, at man i løbet af
ret kort tid vil have langt flere end 8 evner, så man er nødt til
at udvælge hvilke 8 evner man vil bruge, og man kan kun skifte ens
valgte evner ud når man kommer tilbage til et sikkert by-område
som beskrevet før, så man er for det meste ret fastlåst i sit valg
af evner med mindre man vil hoppe tilbage til en by, for når man
så hopper tilbage ud i "eventyrs-området" er alle monstre
spawnet tilbage.
Evnerne i Guild Wars er til gengæld ganske cool, og man kan
lave nogle ret fede kombinationer ved at sætte to klassers evner
sammen. For eksempel er det muligt at lave en Ranger/Elementalist der
bruger sine elementalist-evner til at gøre extre ild-skade med sine
pile, eller den føromtalte meget populære kombo med en Warrior/Monk
der både kan slå på folk og heale sine venner. Necromanceren (som
er en af de klasser jeg har spillet mest) får også nogle meget sjove
forbandelser som gør, at folk tager extra skader når man kaster specielle
former for magi på dem, så kamp kan være ret taktisk hvis man virkelig
vil være effektiv.
Desværre er kortene i spillet ikke optimalt designet, hvilket
betyder at langt de fleste af ens kampe vil være mod tilfældige
modstandere 2-3-4 levels under en der angriber én bare fordi man kommer
forbi dem. De er ikke nogen egentlig trussel men alligevel skal
de nedkæmpes fordi de nu har angrebet én. Jeg tror at 80%+ af mine
kampe har været imod modstandere langt under mit eget level, og de kampe
er ikke sjove, de er bare kedelige og skal overståes, og det er
lidt syndt for når man endelig kommer i en kamp mod jævnbyrdige
modstandere er kamp faktisk ret sjovt og hektisk, især hvis man er
teamet op med en ven eller to og skal kombinere sine angreb bedst
muligt. Jeg har spillet en del sammen med Rogue Knight fra vores
forum med et klassisk kriger + troldmand-hold, og vi har haft nogle
virkelig fede kampe ind imellem... Når vi altså har smadret os
vej igennem de horder af low-level ting som bliver ved med at hoppe
på en hele tiden :(
|