RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Tilbage i september anmeldte vi Doom 3 fordi Activision havde sendt et review-eksemplar til os ved en fejl. Nu anmelder vi Half-Life 2, årets anden store FPS udgivelse til PC, og endnu engang sker det fordi omverdenen har ønsket det. Idet Doom 3 og HL2 betragtes som årets to største og vigtige udgivelser til PC i år 2004, synes jeg det er rimeligt at vi anmelder dem begge her på RSC, især da vi allerede var godt på vej efter at have anmeldt Doom 3. Jeg fik Half-Life 2 gratis til download med mit Radeon 9600XT grafikkort tilbage i starten af året og nu hvor det langt om længe er blevet udgivet har jeg endelig kunne spille det. Som jeg også skrev i min Doom 3 anmeldelse, vil dette review være kort og kontant, men jeg har stor erfaring med FPS spil og har været med fra Duke 3D og fremefter. Sædvanligvis er der en snert af rollespil i de andre spil vi har anmeldt som Jedi Knight og Soul Reaver, men ligesom Doom 3 er der ingen tvivl om Half-Life 2: Dette er et First Person Shooter, og endda et suverænt ét af slagsen.

Doom 3 satte nye standarder, og Half-Life 2 leverer en ligeså solid præstation, uden at overgå det førstnævnte. Hvilken grafik er bedst, det er op til den enkeltes smag, for Doom 3 er meget spækket med ild, røg og afsindigt detaljerede korridorer, mens HL2 leverer mere varieret grafik, fantastiske ansigtstræk til karakterer og meget flydende animationer. Source enginen viser i særdeleshed her hvordan det skal gøres, og viser at den flotte grafik fra det andet Source-engine spil der blev udgivet samtidigt med HL2, nemlig Vampire: Bloodlines, overhovedet ikke var optimalt for denne engine.

Vand-effekter, eksplosioner, våben og den helt fænomenale flydende struktur alting har, gør, at HL2 er kræs for øjnene. Nogle gange sidder man bare og observerer mens man egentlig burde bevæge sig eller skyde et eller andet, fordi alting bare ser så livagtigt og flot ud.

En ting som Half-Life 2 i hvert fald gør bedre end Doom 3, er at variere grafikken, for der er mange landskaber, bygninger, byområder og andre steder der viser mange forskellige former og farver og det er herligt med den store variation i banerne, og grafikken i dem.

Modsat Doom 3, er HL2 også lettere at forringe grafikmæssigt så ældre grafikkort også kan følge med. Jeg har hørt om folk der spiller det uden problemer på 32MB grafikkort.

I starten var der en bug der gjorde at lyden blev ved med at lave ekko'er, men efter kun tre dage var den fixet, og siden har jeg ikke oplevet nogen problemer overhovedet med spillet (ikke bare lydmæssigt).

Musikken følger gameplayet, så når man kommer til et bestemt område, eller en bestemt scene udspiller sig, akkompagnerer lyden én undervejs, og det giver en glimrende stemning. Det er for det meste rock/techno beats der bruges som musik, og det passer virkelig godt ind hele vejen igennem spillet.

Alle NPCer har voice-acting, og der er mange forskellige lyde og stemmer til både modstandere og allierede så man ikke bliver træt af at høre på det. Våben lyder som våben nu engang bør i et computerspil, og der er generelt et meget højt niveau over hele linien.

Du spiller Gordon Freeman, som man også var i etteren, og du vågner i starten af spillet op idet du bliver vækket af den velkendte mand der "styrede" dig igennem Half-Life 1. Var hele handlingen i Half-Life 1, hvor du reddede verden bare en drøm? Det ved du ikke, men du vågner op i toget på vej til dit nye hjem, en koloni kaldet City 17 hvor du kan arbejde eller dø. Verden er blevet overtaget af noget der hedder "The Combine" en alien race der styrer verden igennem nogle mennesker som gør hvad end de ønsker.

Handlingen udspiller sig altså et godt stykke tid efter HL1, men du skal stadigvæk bekæmpe en urørlig overmagt og hvad der dertil hører af marines, robotter og de mere neutrale muterede mennesker og andre skabninger. Selve baggrunden for handlingen bliver altså ikke forklaret specielt grundigt, men man kan regne det meste ud ganske hurtigt og man møder også et par af sine gamle allierede tidligt i spillet som giver én information om hvordan verden er skruet sammen nu. Når dette er sagt, vil jeg kort fortælle at historien går ud på at bekæmpe The Combine og redde verden nok engang.

Alt sammen foregår i ruinerne af en storby, og i omkringliggende provinser hvor man kommer til. Handlingen er spændt, hurtig og direkte og der er total liniaritet i spillet, hvilket passer rigtig godt hertil pga. historien der bliver fortalt. Plottet er der ikke noget nyt over, men man bliver ved med at blive draget ind i spillet, og det er utrolig svært at slippe når først man er gået igang. Der er også god genspilbarhed, med tre sværhedsgrader at vælge imellem. Jeg gennemførte det på medium, og syntes måske det var en anelse for let (og jeg er ikke specielt hardcore ellers), så jeg vil i hvert fald spille det igen senere på hard.

FPS står for First-Person Shooter, og det er Half-Life 2 hele vejen igennem. Man render rundt og skyder folk med et utal af forskellige våben, alt imens man hopper rundt, trykker på knapper og ser en videosekvens i ny og næ. Handlingen er meget direkte, og der er ikke mange pauser i det gode gameplay.

Noget af det HL2 gør allerbedst, er level-designet på banerne, og den store variation der er hele tiden. Der er alt fra bymiljøer til skumle gange under jorden og til baner i provinsen hvor man skiftevis kører bil/båd og går rundt ved små landsbyer og lignende områder.

HL2 formår også at blande gameplay fra mange forskellige FPS-spil i én pakke. Ud over det traditionelle "gå rundt og skyd, strafe om hjørnet og skyd igen" er der nemlig to meget lange baner hvor man styrer hhv. en båd og en bil rundt imens man undgår forhindringer, skyder folk og navigerer de fede baner. Dette giver adspredelse, og selvom bådbanen måske er lidt for lang er det noget der får adrenalinen igang.

En anden ting der gør spillet varieret, er et par af banerne hvor man får nogle soldater at kommandere med, og især én af banerne er mindeværdig, for den foregår i et forladt og faldefærdigt fængsel, og ens soldater er ikke helt almindelige. Jeg vil ikke sige mere for der er allerede rigeligt med spoilere i dette review, men det er noget der får én til at kigge en ekstra gang.

Sidst men ikke mindst er der min yndlingsbane, nemlig "Ravenholme". Denne forladte by vrimler med mutanter og monstre, og er meget dyster, makaber og mørk at være i. Musikken er dæmpet og skummel og lydeffekter af ravne der skriger og vinden der pusler i træerne sætter den sidste atmosfære på plads. Og så kommer den bindegale russiske præst til syne, der tror at de muterede folk er hans kirkegængere som blot skal hjælpes lidt i deres nye liv. Denne russer har fyldt byen med fælder af enhver art, som man kan vælge at bruge eller lade være, men det gør underholdningsværdien noget større end bare at skyde alting, når man kan få biler til at falde ned i hovedet på dem, sætte ild til dem igennem petroleumsfælder eller hakke dem i småstykker med motordrevne helikopterror. En fed, fed bane der skiller sig ud fra de andre ved at være intelligent på en helt anden måde end man er vant til i genren.

Våbenvalget i HL2 er standarden for FPS-spil, med et par enkelte undtagelser, nemlig et særligt våben jeg ikke vil kommentere af frygt for at spolere overraskelsen for nogle, og så den såkaldte "Gravity Gun". Med denne elektromagnetiske tyngdekraftspistol kan man som en Jedi hente ting fra lang afstand, og smide dem væk igen. Forestil Jer Darth Vader stå og smide med stole gennem The Force, sådan fungerer ens Gravity Gun. Tager du en benzinbeholder og smider sprægner den i luften. Tager du bladet til en rundsav og smider kan du være sikker på at det der står i din vej dør. Tager du en stor bjælke og kaster i nakken på en marine er der en god chance for at han er færdig. Du kan også samle ting op og bruge som værn imod fjendtlig ild, kaste ting igennem elektriske felter du ikke selv kan komme igennem, og give mekaniske væsner stød så de til sidst springer i luften. Imod slutningen af spillet kan ens Gravity Gun endda flå ting ud af vægge og smide med andre folk, hvilket er ret effektivt. Ud over at være et meget alsidigt og underholdende våben kan det også bruges til at nå ting man ikke selv kan komme hen til og til at stable kasser så man kan klatre op. Kan man ikke lide at bruge Gravity Gun kan man bare lade være, personligt brugte jeg stort set kun den når jeg kunne komme til det (og der var våben i nærheden som stole, borde, benzin og savklinger).

Fjenderne i spillet varierer fra de goe' gamle headcrabs og marines, til nye fjender som kæmpemæssige edderkop-robotter og flyvende robotter med rundsave over det hele. De sidstnævtne er meget belastende, men ens Gravity Gun er god imod dem, og for de mere old-school kan et crowbar også anvendes. Der er også et par Bosser i spillet, men det er mere situationer man skal overkomme end egentlige modstandere, og det er meget befriende, i hvert fald for mig, da jeg rent personligt hader boss-kampe.

Spillet er let at gå til, men måske også lidt for let på "medium" sværhedsgraden, men så er der heldigvis også mulighed for at spille på "hard". Jeg savnede engang imellem en liste med objectives, især hvis jeg havde saved og været væk fra spillet i en dags tid. Heldigvis er det hele meget ligetil og let at overskue, men man skal også bruge hjernen engang imellem, i hvert fald hvis man ikke vil loade hele tiden. Quicksave systemet fungerer upåklageligt, og der er en smule loadtider når man skifter område, men det er yderst acceptabelt, især sammenlignet med det andet Source-engine spil, Vampire Bloodlines.

En uge efter HL2 blev udgivet, sendte Valve spillets Deathmatch-funktion ud til automatisk download så allerede her var der en bonus feature af de helt store. Idet jeg kun spiller FPS-spil til LAN med vennerne, kan jeg ikke kommentere spillets multiplayer-performance, men det jeg har hørt er virkelig godt, og jeg har da også smugkigget på et par af banerne og blevet positivt overrasket. Men idet jeg ikke er forpligtet til at anmelde denne del af spillet (idet jeg selv har sponseret det) vil jeg undlade at kommentere multiplayer-delen yderligere.

Dermed er der lagt op til en konklusion baseret på single-player delen alene. Kan du lide shootere, og så køb det her spil NU! Det er simpelthen det bedste, mest varierede og gennemførte FPS siden Call of Duty (og måske endda siden Half-Life 1). Der er gameplay til op over begge ører i spillet, der er ingen bugs og der er masser af nye campaigns på vej idet Valve også har frigivet værktøjerne til at kode nye baner osv.

Det ligner virkelig årets bedste spil, alle genrer taget i betragtning, og er en værdig efterfølger til mesterværket Half-Life 1

Grafik:	10	Flotte farver, skarpe animationer og uvirkligt fede scener er med til at skabe rammerne om Half-Life 2 der gør gameplayet så godt som det er. Der er virkelig lagt meget arbejde i at alting skal se så godt ud som overhovedet muligt, og det er lykkedes. Grafikken er fænomenal, på en anden måde end Doom 3, men ligeså flot.
Lyd:	9	God musik, gode stemmer og gode effekter. Mere musik ville have været rart, men der er ingen dårlige ting. Det er dog heller ikke sådan at den musik der findes i spillet er mesterværker, men solidt er det.
Gameplay:	9	De varierede baner, innovative våben og fantastiske level-design gør Half-Life 2 til en drøm at spille. Den eneste årsag til at det ikke får 10, er fordi det er en anelse kort, selv for et FPS, og så er sværhedsgraden lidt for let på medium.
Plot / Addiction:	8	Plottet er tyndt og en smule skuffende, men til gengæld slipper du ikke spillet særlig længe ad gangen, for det er bare så godt at man må spille det konstant.
Multiplayer:	NA	Jeg har ikke spillet nok multiplayer til at kunne bedømme det. Deathmatch delen er dog kommet til siden, som en gratis udvidelse tilmed.
Diverse:	10	I HL2 lykkes det at pakke alle fede FPS-features fra nyere tid ind i én pakke, ligefra squads til køretøjer og til den fremragende Gravity Gun. Hvad mere kan man ønske, tja, hvad med gratis toolset så fans over hele verden kan lave nye baner, missioner og hele campaigns. HL2 tager alle de fede elementer fra de bedste spil og gør dem endnu bedre, samtidig med at skabe noget nyt oveni hatten.

Overall:	9	Dette er unægteligt årets bedste FPS, og måske endda årets bedste spil. Doom 3 kan overhovedet ikke hamle op med Gordon Freeman og er man til shooters er der ingen god grund overhovedet til ikke at købe HL2 lige med det samme, enten i butikken, eller online over Steam.