RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Fra Homeworld 1: Hiigaran’erne som har boet på den øde planet Kharaki millioner af år, indtil de fandt et rumskib begravet i ørkensandet. Inden i rumskibet lå en guidestone, et galaktisk kort som beviste at de ikke hørte til på den kolde, øde planet, men at de var blevet forvist dertil af Sajuuk.

I ruinerne fandt de endnu en ting: en ældgammel hyperspace core, som de vidreudviklede teknologi på, for snart at skulle vende tilbage til deres hjemplanet Hiigara. Rejsen var lang og hård, men til sidst vandt de udstødte over fjenderne. Under vejledning og overvågning af Karan S’jet har Hiigaran’erne udvidet deres emperie til at række ind til the Inner Rim. Her har de dukket op som en dominant styrke, skønt de er færre end de andre, fordi de alene, sammen med Bantusi’erne, er i stand til at far jumpe, altså at rejse over store afstande så hurtigt som man kan nå at blinke.

Homeworld 2: Vagyr’erne er en nomadisk race som dominerer den vilde og lovløse vestlige galakse Fringe. De rejser fra system til system på traditionelle veje, mens de tager andre racer som slaver og adskiller deres teknologi og bruger den selv. De har hærget i millioner af år, mens de har besejret og indtaget flere civilisationer undervejs, og er blevet mere kendt som en sammenhobning af andre klaner, som bliver ledet af stærke og brutale warlords i flåder kendt som Crusades.

Ved opdagelse af gamle forfædres relics gennem Vaygr’nes historie, er nogle af disse warlords begyndt at tro at de er the Sajuuk-Khar, udvalgt af Sajuuk, og er begyndt at tage på aggressive messianiske rejser for at lede efter the Three Cores, nøgler til hyperspace og vejen til Sajuuk.

Men alt dette blev ændret da en arlord ved navn Makaan opdagede en core dybt nede i Hethlim isfjeldene. For med den kan Makaan mærke tilstedeværelsen af de andre to cores. Hiigaran’erne har nu findet ud af, at en Taiidan imperial flåde er på vej tættere på Hiigara, under Vaygr’nes banner.

Jeg kan godt sige med det samme, at det første man lægger mærke til når man starter spillet op er den ultraflotte gameplay-grafik der er. Hele universet er meget flot og interaktivt lavet, med kæmpe asterioder, meteorregn og meget mere, og man kan styre kameravinklerne lige som man vil og man kan følge fly helt tæt på eller så langt fra, at de bare er små røde prikker. Man kan også zoome helt ud så man får et overblik over galaksen, hvilket giver et hav af muligheder til strategisk planlægning undervejs i spillet.

Også de små filmsekvenser undervejs i spillet er flotte, men det er ikke så imponerende at se på som grafikken i selve spillet. Jeg synes efterhånden at man har set mange spil som har virkelig flotte cutscenes, mens når man så kommer til spillet bliver man helt vildt skuffet fordi grafikken i spillet ikke er nær så flot. Men jeg synes at grafikken i cut scenerne i Homeworld 2 holder hvad de lover, de er lige så flotte, hvis ikke flottere inde i spillet. Men nok om grafikken for nu….

Strategisk planlægning er det en meget vigtig del af Homeworld-spillene. Producerene af spillene har nemlig lagt meget vægt på at det skal være et udfordrende spil, og det må man også sige at det er. Det kræves at spilleren har en konstant overblik over situationen, for spillet kan hurtigt udvikle sig på andre måder end man lige havde regnet med.

Singleplayer er det sværeste og mest udfordrende, men det er også her man følger historien om konstruktionen af The Pride of Hiigara, the modership, som hele historien handler ud fra. Fra the mothership bygger man flåder og units til at opbygge en hær som er stærk nok til at kæmpe mod de onde Vaygr's, kan komme få eller i hobetal. Der mange quests i singleplayer-delen af spillet, og de er varierende, men mest smadder-smadder, men det er også det der er det sjove ved spil som dette.

Hvis man synes at singleplayer er svært, så har man nok lidt nemmere og måske sjovere ved at spille miltiplayer, eller anele mod computeren. Man skal dog huske at hvis man spiller mod computeren, så har den ligesom i mange andre RTS-spil en utrolig hurtig byggehastighed med hensyn til dens units, og man skal være forberedt på at de kommer, men samtidig også være beredt på at bygge flere når de er slået tilbage, for de kommer nemlig hurtigt igen, og med flere flåder end før. Det er dog nogle smarte måder man kan beskytte sig selv på mod indtrængende fjender, og det er ved at bygge nogle store frigater. De er nemlig gode til at forsvare både the mothership, men også de små units som samler byggematerialer ind. Man skal dog altid huske at tænke fremad (nej ikke med pensionsordnig, for den bliver der ikke noget af hvis ikke du passer på), og sørge for at der er råmaterieale nok, for det kan man godt løbe tør for, og der kan godt være langt imellem de steder hvor det findes.

Men ikke desto mindre er det et meget sjovt og udfordrende spil, hvor der næsten altid er fart over feltet.

Et utroligt flot, men også meget svært spil. Man kan godt blive lidt frustreret over at spillet er så svært som det er nogle gange, men man kæmper videre for det er sjovt at spille. For skrappe RTS-spillere er det dog bare en god udfordring, men hvis man som jeg ikke altid lige har det store overblik over situationen kan det godt være lidt svært at komme igennem banerne. Her er dog en god løsning: Quicksave! Det er meget effektivt, og hvis man gemmer hver gang det går godt kommer man efterhpnden længere og længere, for hvis man får lidt tilbagegang, så loader man bare spillet igen og starter derfra hvor det gik godt. Ganske effektivt.

Men jeg synes helt klart at det er et spil der er værd af ofre penge på, og måske skrive med stort på sin ønskeseddel, for her er der virkelig mange timers underholdning, både til begynderen og til den garvede spiller. Hvis du køber dette spil er du sikker på at have noget spændende at lave i juleferien!

Grafik:	10	Nok den flotteste grafik jeg nogensinde har set til et RTS. Alting er lavet ned til den mindste detalje og er virkelig flot animeret. Bare vent og se de eksplosioner der kommer når du springer et skib i luften, det er så flot og virkelighedstro at man nogle gange må knibe øjenen sammen..
Lyd:	9	Også her en flot topkarakter. Karans stemme er meget stemningsfuld, og bliver slet ikke irreterrende i spillet selv om hun snakker så meget som hun gør. Man kan også følge flyenes kampscener helt tæt på og hører hvordan de skyder på hinanden, og når flåden melder tilbage hvordan det går i kampem. Meget flot og indlevende.
Gameplay:	8	Sjovt, men svært. Producerne ville lave udfordringer og det må man også sige at de har gjort, men det giver bare spillet mange timers spilbarhed.
Plot / Addiction:	8	Det er et meget fængende og stemningsfuldt spil, og man vil hele tiden gerne se hvad der sker på næste bane.
Multiplayer:	8	Her er mange timers sjov og ballade, og spillet er helt perfekt til for eksempel netaftener.
Diverse:	8	Meget god og brugbar manual, gode tutorials, interfacet er let at bruge, og spillet er meget udfordrende.

Overall:	8	Et godt og udfordrende spil. Der er god støtte til eventuelle problemer i form af et udemærket forum, og der er mange timers underholdning hvis man køber dette spil.