RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Bygget over samme system som Baldur's Gate og Torment, og placeret i den samme populære fantasy-verden som BG, Forgotten Realms, kan Icewind Dale ikke undgå at blive en tordnende succes. Men selv forfatteren R.A Salvatores forunderlige område af samme navn som spillet, Black Isles fortid som rollespillernes yndlinge, og en lang række enormt gode rollespil sendt på markedet i de sidste par år under deres banner, kan ikke forhindre den fordom som mange umiddelbart vil pålægge Icewind Dale. "Det er en klon, og Black Isle udnytter sin licens for meget". Det passer ikke, for Icewind Dale er ikke en klon, det er et spil for sig selv, men havde det været en klon havde det nok været bedre...

Denne anmeldelse vil bære præg af sammenligninger imellem BG og IWD, og jeg vil fortælle om forskellene på de to spil, og prøve at forklare hvorfor Icewind Dale ikke er en klon. Jeg vil endvidere prøve at gøre rede for hvorfor IWD ikke lever op til forventningerne og de krav der rettes imod et spil i Black Isle's AD&D serie.

I Icewind Dale (IWD) følger du ikke en historie tæt knyttet til én person som i Baldur's Gate (BG), men du får lov til at bygge en hel gruppe eventyrere op ligesom du vil. Du møder ingen NPC'ere du skal have med, og der er ingen karakterer bygget ind i plottet som i Planescape: Torment. Det er et spil der handler om eventyr og ære, idet du skal kæmpe dig vej igennem masser af ruiner, huler og ældgamle fæstninger for at forhindre en ondskab i at florere i området kaldet "Icewind Dale". Man spiller nøjagtig som i BG, og kender du ikke til det, så bør du ikke læse videre før du har spillet det. IWD er delt ind i seks kapitler, og hvert kapitel indeholder en eller anden form for indendørs område du skal udforske (og dræbe masser af monstre deri). Der er også nogle udendørs-områder, mest sneklædte bjerge, men der er også et par små byer du kan besøge for at handle ind og slappe af under ekspeditionerne. Alt i alt er IWD lavet til at være et såkaldt "Dungeon Crawl", et traditionelt rollespil, hvor en gruppe eventyrere udforsker farlige ruiner, for derefter at tage tilbage til deres hjemby og slappe af før de tager afsted igen. Det lykkes meget godt for IWD. Du finder ingen enorme natur-områder eller episke tiltag i historien som i BG, og alle områderne i spillet er meget flot udført og meget mere kompakt designet mht. hvad man skal i forhold til BG, hvor man ofte kun skulle ordne få ting på meget store områder. Icewind Dales områder er med andre ord spækket med ting at lave og alle er meget unikke.

Den væsentligste ting man skal se på her, er muligheden for at danne sin helt egen gruppe, fuldstændig som man vil. Der er ingen NPC'ere, kun de karakterer ens fantasi kan skabe. En anden meget vigtig forskel er at der er lagt enormt meget vægt på kamp i Icewind, og i 95% af spillet har du sådan set kun én mulighed for at komme videre. Slås. Kampsystemet er derfor blevet peppet lidt op, og regler for initiativ, våben-færdigheder m.m. er blevet endnu mere gearet imod AD&D reglerne, og det virker ret godt. Derudover er der et sandt utal af magiske ting, særligt våben, at finde i spillet, og der er ikke noget episk plot som i Baldur's Gate, men et plot sat på en lille skala der kun påvirker det lille område kaldet Icewind Dale.

Ellers er det sådan set det samme der sker. Man kan blive højere level, der er flere formularer og flere monstre etc.. Desværre er mange af de fejl der plagede Baldur's kommet igennem til Icewind, på trods af at Black Isle havde rettet mange af dem i Planescape, der blev udgivet i December 1999. Pathfinding er stadigvæk elendigt, og der er en del små bugs der kan gøre livet sur for en ihærdig gamer. Heldigvis er der lige kommet en patch der løser de fleste problemer, men pathfinding er stadig forfærdeligt.

Icewind Dale er langtfra ligeså dybt og fængslende som Planescape, og ikke nær så interessant og frit opbygget som Baldur's Gate. Det er en meget liniær historie, og du har for det meste kun mulighed for at følge historien én vej, nemlig til den næste kamp. For meget kamp i denne type spil er desværre trættende i længden, for det er ikke samme spilsystem som Diablo, og krydrer man dette fact med et andet, nemlig at spillet er lidt for svært, så har du opskriften på en lunken spiloplevelse. Save tit og ofte, for du dør tit og ofte. Så jeg kan ikke med godt hjerte sige at Icewind Dale er rigtig sjovt at spille, for selv om det er underholdende, så bliver man hurtigt træt af at spille det, og varieret grafik, masser af spændende steder og et utal af forskellige monstre, kan ikke dæmre den ensformighed der plager spillet. Jeg tror i sidste ende det er fordi spillet er et dungeon crawl at det er trættende, for det system som spillet er lavet med (Infinity), er ikke godt til sådan et spil.

Icewind Dale er godt på mange punkter, men det er ikke gameplayet der gør det stærkt. En sidste ting jeg vil nævne der generer mig, er at features som quest-oversigt, og mulighed for at skrive på kortet, samt andre ting der blev indført i Planescape, ikke er gået med over til Icewind. Hvorfor indføre gode features der hjælper spilleren i det ene spil, og så udelade dem i det næste? Jeg forstår det ikke.

Grafikken i IWD er vidunderlig, og Black Isle overgår endnu engang sig selv. Det er for mig uforståeligt hvordan de kan lave så flot grafik på en 640x480 opløsning (som spillet bruger), men som du selv kan se på de screenshots jeg har klistret op rundt på siden, så er det altså sandt. Karaktererne er små, som i BG, men mange af monstrene er enorme, og du får et chock første gang du møder en Ice Giant eller Cyclops.

Lydsiden er heller ikke så tosset, med gode, stemningsfulde tracks og masser af fede stemmer til dine karakterer. Der er over 20 nye lydfiler at vælge imellem! Mange NPC'ere har også fuld tale, men det er ikke det der fylder på de 2 CD'er. Alt i alt et godt stykke over middel, og alting passer godt til lejligheden.

Interfacet er det velkendte fra Black Isles tidligere AD&D-udgivelser, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Manualen er suverænt den bedste manual jeg har set i mange år, fordi den er ringbundet så man let kan bladre og finde rundt i den, uden at beskadige en eneste side, eller blive frustreret over at den lukker sig sammen hele tiden. At den er stor og fed og spækket med information, baggrundsviden og AD&D-tabeller er heller ikke så tosset, og giver altid plusser i min bog. Til den importerede version, følger der et blæret stof-kort, manual på engelsk og en meget flot kasse der kan foldes ud, hvorimod den danske version kun har papirkort og tilmed en dansk-sproget manual. Du kan købe den importerede i Betafon til 349, og den danske alle andre steder til 349. Det er med andre ord en smagssag.

Multiplayer-delen af Icewind er ikke særlig multiplayer-venlig, men nogle af de irriterende elementer sådom at spillet stopper hver gang man går i dialog med ligegyldige personer er heldigvis fjernet. Skal man spille multiplayer, så bør man gøre det inden man spiller single-player, for banerne, områderne og de monstre man møder er de samme hver gang. Du skal i hvert fald ikke købe IWD for dets multiplayer-egenskaber.

Det er for meget hack n' slash for min smag, særligt fordi spilsystemet overhovedet ikke egner sig til det. Icewind Dale er et godt spil for de folk der ikke har så lang tid at bruge foran computeren, for så kan man spille det i små doser, ellers bliver det for ensformigt og kedsommeligt i længden. Små, gode elementer er dog indført, f.eks. forskellige dialog fra NPC'ere alt afhængig af hvilken slags karakter der fører ordet er gode, men resultatet af dialogen er altid den samme, og næsten altid med kamp til følge. Det er det samme som min mening om spillet. Det er lidt af en sej kamp at komme igennem Icewind Dale, men nogle gange er sejren ganske sød.

Grafik:	9	Fantastisk grafik og virkelig varieret. Spillet udnytter belysning og skygger virkelig godt, og formularerne er lavet med flotte 3D-effekter. Black Isle forbløffer igen, selv om opløsningen kun er 640x480. Desværre er der ikke mange mellemsekvenser, som der ellers har været i både BG og Planescape.
Lyd:	9	Gode lydfiler, masser af nye stemmer til dine karakterer og flotte, stemningsfyldte soundtracks. Der er intet at klage over i denne afdeling.
Gameplay:	7	Det er let at gå til, men ellers hænger denne karakter meget sammen med den næste under "Plot / Addiction".
Plot / Addiction:	6	Jeg har sagt det mange gange i denne anmeldelse, men den vægt der er lagt på liniæriteten i spillet, og det faktum at kamp er uundgåeligt i langt de fleste situationer gør at det bliver ensformigt og trættende at spille. Er du stor fan af BG-systemet og masser (masser!!) af kamp, så bør karakteren nok være 9 i denne afdeling, men for en rollespiller som mig der godt kan lide muligheder, dialog og et solidt plot, så hold dig til 6-tallet.
Multiplayer:	6	For svagt og med for få muligheder. Gode multiplayer-spil kræver forandring, og idet alle områder i spillet og alle møderne med NPC'ere og monstre er de samme, er der meget lidt at komme efter i et multiplayer-spil.
Diverse:	8	Fed, fræk og fornuftig manual! I min version var den heldigvis på engelsk, og der hørte et flot malet stofkort til. Interfacet er velkendt, men peppet godt op, og det er let at gå til. Det eneste der afholder denne karakter fra at være højere, er den manglende nytænkning i spillet, og så fordi det er lige lovlig svært.

Overall:	7	Det piner mig at give et Black Isle spil denne karakter, men jeg skal jo være fair, så derfor kan det ikke blive til mere. Lad os håbe det bliver anderledes med Baldur's Gate II.