RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

I sommeren 2000 udkom Icewind Dale, et hack 'n slash rollespil med Infinity-systemet, det samme spilsystem der bruges i Baldur's Gate og Planescape: Torment. Jeg var ret kritisk overfor Icewind Dale i min anmeldelse, måske en smule for kritisk, men ikke desto mindre betragter jeg stadigvæk Icewind Dale som misseren' iblandt de mange gode spil Black Isle har spyttet ud fra samlebåndet i de sidste år. Nu er der så kommet en udvidelse til spillet, ganske ligesom vi så til Baldur's Gate 1 og som også bliver sagen med BG2. Det hedder noget så kunstnerisk som "Heart of Winter", og giver spilleren en helt ny højt-level mission der har noget med sjælefred, krig og monstre at gøre, men mere om det senere.

Mine første indtryk af denne expansion var ikke så gode, idet jeg ikke selv kunne lave nogle højt-level karakterer og bruge (fordi jeg havde slettet dem jeg brugte i det oprindelige Icewind). I stedet blev jeg nærmest tvunget til at spille det originale spil igennem igen for at kunne "importere" mine karakterer. Den eneste anden løsning var at bruge de karakterer som computeren havde predefineret. Jeg var meget imod dette, men valgte at bruge computer-karaktererne fremfor at skulle spille hele Icewind Dale igennem påny, bare for at kunne anmelde dens udvidelse.

Jaja, jeg er jo igang... Jeg startede mine nye eventyr i byen Lonelywood, beliggende lige syd for "The Spine of the World Mountains", til dem der kan deres Forgotten Realms atlas i hovedet. Jeg blev med det samme råbt an af en gammel shaman der bad mig komme ud til barbarernes krigslejr for at afhjælpe den spændte situation der er i regionen. Det er barbarerne imod nybyggerne. Barbarerne er bange for at miste deres hjemland til de nyankomne, og nybyggerne frygter barbarernes kampgejst, bla bla bla.. NÅ, jeg sagde ja tak til den gamle shaman, og gik så lidt rundt i byen for at se hvad man ellers kunne finde på at lave. Efter at have gået hele byen rundt og gennemført diverse småmissioner, måtte jeg indse at jeg kun havde ét valg, nemlig at tage ud til barbarerne. Her vil jeg lige indskyde de latterlige mængder XP man får i Heart of Winter! Jeg overtalte en lille pige til at gå hjem til hendes far, og det udløste 15000 XP!!! Og det var et af de mindre beløb jeg tjente op af i alt 2-300.000 XP bare for en halv times vandren i Lonelywood! Det var næsten forrykt, idet man skulle bruge dagevis på at tjene den slags XP i ældre rollespil, og såmænd også i Baldur's Gate etc. Men hvad, hvis man skal nå op i et vist level for at klare spillet, skal man jo skaffe erfaringen på én eller anden måde, så det er vel i orden.

Da jeg kom ud til barbarerne talte jeg med deres leder Wylfdane, og lærte at han var blevet besat af ét eller andet væsen. Spillet går så ud på at finde sandheden omkring Wylfdane, og derved få stoppet optakten til krig der er i regionen. Simpelt ikke?

Så snart jeg var blevet smidt ud fra Barbarlejren kunne jeg igen genkende Icewind Dale, på de mange timers uendelig kamp jeg skulle til at gennemgå. Faktisk mødte jeg kun 5-6 væsner/personer jeg kunne snakke fornuftigt med fra det tidspunkt jeg forlod barbarerne, til jeg havde gennemført spillet! Så er der altså tale om noget seriøs Hack 'n Slash folkens, så hvis du har blod på tanden er der masser at hente her... Og dog... Ser du, det tog mig under 10 timer at gennemføre Heart of Winter, og det var inklusive alle de sub-quests og ekstra-aktiviteter jeg overhovedet kunne finde. Der er dog lidt mere til spillet end som så, idet man kan vælge at spille spillet på den såkaldte "Heart of Fury mode", hvor alle monstre osv. bliver sværere at slå. Det minder meget om de forskellige sværhedsgrader i Diablo II, hvor man spiller det samme spil, men med lidt større udfordringer. Det er også i "Heart of Fury mode" man kan få sine karakterer helt op omkring 30' level. Ulempen ved den nye sværhedsgrad er at det er præcis det samme man spiller igennem én gang til, intet er lavet om, og det gør det ret kedeligt i længden. Man ved sågar hvor alle fælder og skatte befinder sig, og man kan kende alle stederne man besøger. Er man dog fuldstændig vild med gameplayer i Icewind Dale er det dog en herlig tilføjelse, men for normale rollespillere er der altså kun ca. 10 timers underholdning at hente i denne udvidelses-pakke, og det endda for den nette sum af 349 DKr. Jeg siger ikke mere.

Styresystemet er det samme som i alle de andre Infinity-spil (minus Torment), isometrisk 3d, musen styrer løjerne og ens karakterer går ind i alle mulige ting hele tiden. Lyden er, som i IWD, dejlig atmosfærisk og "fantasy"-agtig, og de mange forskellige stemmer man kan vælge til sine karakterer har hver deres charme og personlighed.

Grafikken er noget af det flotteste jeg endnu har set i et Black Isle spil, og animationerne for monstre og karakterer er så flydende at man skulle tro det var lavet i vand. Der er absolut ingen bugs i grafikken, og alting er lavet med nøje detaljer, masser af finesser og smukke baggrunde. Der er også mange af de nye spells der er peppet gevaldigt op, med nye 3d-effekter og lyde.

De gode elementer som BG2 indførte, ting som at bruge to våben på én gang, kits, nye klasser og racer, samt romancer, er der intet at finde af i Heart of Winter. Øv. Til gengæld har de adopteret full-screen view (man kan skjule interfacet som i BG2), journalen og valgfri resolution fra dets bedre kendte storebror. Der er også indført 2 helt nye elementer, det ene er at man til enhver tid kan holde ALT-knappen nede for at se alle de ting der ligger på jorden. Man kan også vælge at benytte 3rd Edition regler til ens tyve, idet Sneak Attack begrebet er blevet indført, og det kan man vælge at bruge fremfor det traditionelle Backstab.

Det er mere af det samme, så hvis Icewind Dale holdt dig vågen hele natten, vil denne udvidelse formodentligt også være noget for dig. Den er dog meget kort, især sat i kontrast til prisen, men ikke desto mindre er der tale om et gennemarbejdet produkt, der ikke henvender sig til de mest seriøse spillere, grundet dets Hack 'n Slash mentalitet og den relativt korte levetid det byder på.

Grafik:	9	Smukt er det, lige fra baggrundene til formularerne og til de mange gode detaljer der er undervejs i spillet (øjne der kigger op ad vandet, spejlbilleder på isvæggene m.m.). Det eneste jeg savnede lidt var nogle bedre cut-scenes, men her er det ren storyboard-stil, med sort-hvid tegninger, ganske som i Icewind Dale.
Lyd:	9	Dejligt soundtrack, gode stemmer, og masser af NPC'ere med fuld voice-overs. Der er jo heller ikke så mange af slagsen, men der kan faktisk ikke findes en eneste fejl ved lyden i dette spil. Grunden til at det ikke får 10 er fordi man ikke går og nynner melodien efter at have spillet :-)
Gameplay:	7	Jeg giver det samme karakter som jeg gav det oprindelige Icewind Dale, men måske skulle IWD have haft et 8-tal her i stedet, men med Heart of Winter forbliver det 7: "Den vægt der er lagt på liniæriteten i spillet, og det faktum at kamp er uundgåeligt i langt de fleste situationer gør at det bliver ensformigt og trættende at spille. Er du stor fan af BG-systemet og masser (masser!!) af kamp, så bør karakteren nok være 9 i denne afdeling, men for en rollespiller som mig der godt kan lide muligheder, dialog og et solidt plot, så hold dig til 7-tallet."
Plot / Addiction:	6	Se besvarelsen for Gameplay. Holdbarheden i Heart of Winter er dog ganske god, i og med det åbner op for "Heart of Fury mode", men de 10 timers spil er bestemt ikke nok for 349 DKr.
Multiplayer:	7	Det er sjovt at spille multiplayer i Heart of Winter, men UNDGÅ elver-karakterer, da disse ikke kan genoplives med andet end "Resurrection". Et glimrende spil at gennemføre sammen over en weekend.
Diverse:	6	Der er ikke nok originalitet i Heart of Winter til at jeg kan hæve denne karakter til mere end 6. Alt er finpudset, og manual, interface-forbedringer osv. gør sit til at denne karakter forbliver middel.

Overall:	7	Det er mere af det samme, men når det oprindelige ikke skiller sig synderligt ud fra mængden, kan man heller ikke sige Heart of Winter gør det. Der er tale om en udvidelse, kort og godt, og den er god så længe det varer.