|

Icewind Dale:
I sommeren 2000
udkom Icewind Dale, et hack 'n slash rollespil med Infinity-systemet,
det samme spilsystem der bruges i Baldur's Gate og Planescape:
Torment. Jeg var ret kritisk overfor Icewind Dale i min anmeldelse,
måske en smule for kritisk, men ikke desto mindre betragter
jeg stadigvæk Icewind Dale som misseren' iblandt de mange
gode spil Black Isle har spyttet ud fra samlebåndet i
de sidste år. Nu er der så kommet en udvidelse til
spillet, ganske ligesom vi så til Baldur's Gate 1 og som
også bliver sagen med BG2. Det hedder noget så kunstnerisk
som "Heart of Winter", og giver spilleren en helt
ny højt-level mission der har noget med sjælefred,
krig og monstre at gøre, men mere om det senere.
Mine første
indtryk af denne expansion var ikke så gode, idet jeg
ikke selv kunne lave nogle højt-level karakterer og bruge
(fordi jeg havde slettet dem jeg brugte i det oprindelige Icewind).
I stedet blev jeg nærmest tvunget til at spille det originale
spil igennem igen for at kunne "importere" mine karakterer.
Den eneste anden løsning var at bruge de karakterer som
computeren havde predefineret. Jeg var meget imod dette, men
valgte at bruge computer-karaktererne fremfor at skulle spille
hele Icewind Dale igennem påny, bare for at kunne anmelde
dens udvidelse.
  
Videre din gamle
brokparade!
Jaja, jeg er jo
igang... Jeg startede mine nye eventyr i byen Lonelywood, beliggende
lige syd for "The Spine of the World Mountains", til
dem der kan deres Forgotten Realms atlas i hovedet. Jeg blev
med det samme råbt an af en gammel shaman der bad mig
komme ud til barbarernes krigslejr for at afhjælpe den
spændte situation der er i regionen. Det er barbarerne
imod nybyggerne. Barbarerne er bange for at miste deres hjemland
til de nyankomne, og nybyggerne frygter barbarernes kampgejst,
bla bla bla.. NÅ, jeg sagde ja tak til den gamle shaman,
og gik så lidt rundt i byen for at se hvad man ellers
kunne finde på at lave. Efter at have gået hele
byen rundt og gennemført diverse småmissioner,
måtte jeg indse at jeg kun havde ét valg, nemlig
at tage ud til barbarerne. Her vil jeg lige indskyde de latterlige
mængder XP man får i Heart of Winter! Jeg overtalte
en lille pige til at gå hjem til hendes far, og det udløste
15000 XP!!! Og det var et af de mindre beløb jeg tjente
op af i alt 2-300.000 XP bare for en halv times vandren i Lonelywood!
Det var næsten forrykt, idet man skulle bruge dagevis
på at tjene den slags XP i ældre rollespil, og såmænd
også i Baldur's Gate etc. Men hvad, hvis man skal nå
op i et vist level for at klare spillet, skal man jo skaffe
erfaringen på én eller anden måde, så
det er vel i orden.
Da jeg kom ud til
barbarerne talte jeg med deres leder Wylfdane, og lærte
at han var blevet besat af ét eller andet væsen.
Spillet går så ud på at finde sandheden omkring
Wylfdane, og derved få stoppet optakten til krig der er
i regionen. Simpelt ikke?
Så snart jeg
var blevet smidt ud fra Barbarlejren kunne jeg igen genkende
Icewind Dale, på de mange timers uendelig kamp jeg skulle
til at gennemgå. Faktisk mødte jeg kun 5-6 væsner/personer
jeg kunne snakke fornuftigt med fra det tidspunkt jeg forlod
barbarerne, til jeg havde gennemført spillet! Så
er der altså tale om noget seriøs Hack 'n Slash
folkens, så hvis du har blod på tanden er der masser
at hente her... Og dog... Ser du, det tog mig under 10
timer at gennemføre Heart of Winter, og det var inklusive
alle de sub-quests og ekstra-aktiviteter jeg overhovedet kunne
finde. Der er dog lidt mere til spillet end som så, idet
man kan vælge at spille spillet på den såkaldte
"Heart of Fury mode", hvor alle monstre osv. bliver
sværere at slå. Det minder meget om de forskellige
sværhedsgrader i Diablo II, hvor man spiller det samme
spil, men med lidt større udfordringer. Det er også
i "Heart of Fury mode" man kan få sine karakterer
helt op omkring 30' level. Ulempen ved den nye sværhedsgrad
er at det er præcis det samme man spiller igennem
én gang til, intet er lavet om, og det gør det
ret kedeligt i længden. Man ved sågar hvor alle
fælder og skatte befinder sig, og man kan kende alle stederne
man besøger. Er man dog fuldstændig vild med gameplayer
i Icewind Dale er det dog en herlig tilføjelse, men for
normale rollespillere er der altså kun ca. 10 timers underholdning
at hente i denne udvidelses-pakke, og det endda for den nette
sum af 349 DKr. Jeg siger ikke mere.
  
Alt ved det gamle,
og så det nye:
Styresystemet er
det samme som i alle de andre Infinity-spil (minus Torment),
isometrisk 3d, musen styrer løjerne og ens karakterer
går ind i alle mulige ting hele tiden. Lyden er, som i
IWD, dejlig atmosfærisk og "fantasy"-agtig,
og de mange forskellige stemmer man kan vælge til sine
karakterer har hver deres charme og personlighed.
Grafikken er noget
af det flotteste jeg endnu har set i et Black Isle spil, og
animationerne for monstre og karakterer er så flydende
at man skulle tro det var lavet i vand. Der er absolut ingen
bugs i grafikken, og alting er lavet med nøje detaljer,
masser af finesser og smukke baggrunde. Der er også mange
af de nye spells der er peppet gevaldigt op, med nye 3d-effekter
og lyde.
De gode elementer
som BG2 indførte, ting som at bruge to våben på
én gang, kits, nye klasser og racer, samt romancer, er
der intet at finde af i Heart of Winter. Øv. Til gengæld
har de adopteret full-screen view (man kan skjule interfacet
som i BG2), journalen og valgfri resolution fra dets bedre kendte
storebror. Der er også indført 2 helt nye elementer,
det ene er at man til enhver tid kan holde ALT-knappen nede
for at se alle de ting der ligger på jorden. Man kan også
vælge at benytte 3rd Edition regler til ens tyve, idet
Sneak Attack begrebet er blevet indført, og det kan man
vælge at bruge fremfor det traditionelle Backstab.
 
Konklusion:
Det er mere af det
samme, så hvis Icewind Dale holdt dig vågen hele
natten, vil denne udvidelse formodentligt også være
noget for dig. Den er dog meget kort, især sat i kontrast
til prisen, men ikke desto mindre er der tale om et gennemarbejdet
produkt, der ikke henvender sig til de mest seriøse spillere,
grundet dets Hack 'n Slash mentalitet og den relativt korte
levetid det byder på.
Grafik: |
9 |
Smukt er
det, lige fra baggrundene til formularerne og
til de mange gode detaljer der er undervejs
i spillet (øjne der kigger op ad vandet,
spejlbilleder på isvæggene m.m.).
Det eneste jeg savnede lidt var nogle bedre
cut-scenes, men her er det ren storyboard-stil,
med sort-hvid tegninger, ganske som i Icewind
Dale. |
Lyd: |
9 |
Dejligt
soundtrack, gode stemmer, og masser af NPC'ere
med fuld voice-overs. Der er jo heller ikke
så mange af slagsen, men der kan faktisk
ikke findes en eneste fejl ved lyden i dette
spil. Grunden til at det ikke får 10 er
fordi man ikke går og nynner melodien
efter at have spillet :-)
|
Gameplay: |
7 |
Jeg
giver det samme karakter som jeg gav det oprindelige
Icewind Dale, men måske skulle IWD have
haft et 8-tal her i stedet, men med Heart of
Winter forbliver det 7: "Den vægt
der er lagt på liniæriteten i spillet, og
det faktum at kamp er uundgåeligt i langt de fleste
situationer gør at det bliver ensformigt og trættende
at spille. Er du stor fan af BG-systemet og masser (masser!!)
af kamp, så bør karakteren nok være
9 i denne afdeling, men for en rollespiller som mig
der godt kan lide muligheder, dialog og et solidt plot,
så hold dig til 7-tallet."
|
Plot
/ Addiction: |
6 |
Se
besvarelsen for Gameplay. Holdbarheden i Heart
of Winter er dog ganske god, i og med det åbner
op for "Heart of Fury mode", men de
10 timers spil er bestemt ikke nok for 349 DKr.
|
Multiplayer: |
7 |
Det
er sjovt at spille multiplayer i Heart of Winter,
men UNDGÅ elver-karakterer, da disse ikke
kan genoplives med andet end "Resurrection".
Et glimrende spil at gennemføre sammen
over en weekend.
|
Diverse: |
6 |
Der
er ikke nok originalitet i Heart of Winter til
at jeg kan hæve denne karakter til mere
end 6. Alt er finpudset, og manual, interface-forbedringer
osv. gør sit til at denne karakter forbliver
middel.
|
|
|
Overall: |
7 |
Det er mere af det
samme, men når det oprindelige ikke skiller
sig synderligt ud fra mængden, kan man
heller ikke sige Heart of Winter gør
det. Der er tale om en udvidelse, kort og godt,
og den er god så længe det varer.
|
|