RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Konung: Legends of the North", d. 10 Februar 2001

Spillet er venligst udlånt af Betafon

Diablo uden indhold:

Konung kan bedst betegnes som en Diablo-klon uden indhold. Man påtager sig én af tre roller og begiver sig afsted for at slå monstre ihjel og stige levels. Hele verdenen man går rundt i er Skandinavisk-inspireret, men man kan sjovt nok hverken være Viking eller Nordmand.

Men før jeg graver lidt dybere i spillet burde jeg nok lige fortælle den stereotypiske historie der kaldes et "plot" i Konung:

"Engang for længe siden blev verden styret af mægtige guder. Disse guder kommanderede deres undersåtter, hvoraf de mægtigste var de Nordiske Klaner. Disse klaner havde mange magiske ting, hvoraf den mægtigste var en "Bracelet of Lordship". Med denne i hånden kunne et menneske dominere og kommandere alle andre mennesker. Idet guderne fandt ud af at denne artifact "måske nok var liiidt for mægtig", fik de den stærkeste klan til at gemme armbåndet væk i en hule langt væk, og de satte en drage til at overvåge hulen.
Smarte som guderne var, lavede de en amulet der kunne kontrollere dragen. Årene gik og gik og gik, og snart var amuletten gået i stykker og havnet tre forskellige steder, hos tre forskellige folkeslag. Det er så din opgave (som ét af de tre folkeslag) at samle amuletten igen, så dragen ikke går amok på hele verden."

Temmelig trivielt ikke? Kort fortalt skal du altså vælge imellem at være: Konstantin (en kriger fra Byzantinen), Eric (en kriger fra den gamle klan) og Wolf (den sidste kriger i en gammel jæger/skytte-klan). Det er lettest at spille Eric og sværest at spille Konstantin, netop fordi spillet finder sted deroppe nordpå, hvor Byzantinere ikke er velsete.

Når man har valgt sin mand, skal man give ham én af fire klasser: Leader, Warrior, Hunter eller Merchant. Efter min erfaring er det underordnet hvilken man vælger, men visse klasser er bedre i kamp end andre (Hunter og Warrior), og siden 95% af spillet indeholder kamp må det siges at være et plus med én af disse klasser.

Grafikken:

Man bliver ikke slået ned af stolen ved synet af Konungs "imponerende" grafik, fordi spillet kan faktisk ikke engang måle sig med flere titler der udkom i 1999 i samme genre. Det er grumset, firkantet og med meget monotone farver over hele linien. Desuden er max-resolution 800x600, og det er simpelthen ikke nok, når ikke den normale grafik formår alligevel. Du kan jo studere diverse screenshots på denne side for at danne dit eget indtryk, men grafikken er altså en del under gennemsnittet af nutidens udgivelser.
De mellemsekvenser og film der er igennem spillet (der er desværre ikke så mange) er ellers rigtig flotte og jeg havde da rimeligt høje forventninger til spillet efter at have set intro-filmen, men derefter blev jeg skuffet.

Lyden:

Av mine ører!! Hvis du overvejer at købe Konung, så sørg for at det første du gør er at slå musikken fra! Den skratter og vrider sig i samtlige lydkanaler i din PC og man har ondt i hovedet i løbet af ingen tid når Konungs "eventyrmusik" for alvor starter op. Det var så den grove måde at formulere det på, men Konungs musik er i sandhed rædselsfuld, og dertil kommer at der hverken er fuld tale eller nogen decideret sammenhæng imellem stemmerne fra hovedpersonerne eller NPC'erne i spillet. Monstre siger som regel ingenting, og de få der engang imellem ytrer nogle ord, er generelt meget ensidige og søvndyssende at høre på. Det giver ikke ligefrem én lyst til at blive betaget eller på nogen måde interesseret i de mange forskellige monstre og karakterer man møder undervejs når det eneste de siger er "hello" eller "grrrrr".

Gameplayet:

Dette er traditionen tro den vigtigste del i ethvert spil, og igennem tiden har det vist sig at mange spil med elendig lyd og grafik virkelig vejede op for det med glimrende gameplay. Desværre er Konung også her stærkt tiltrængt en god dosis kvalitet... Man kan ikke løbe, det er kedeligt at stige levels, mangel på valgfrihed, en dolk er et sværd, spillet har en elendig AI og sidst men ikke mindst er kampene fuldstændig det samme igennem hele spillet idet man hverken lærer kampfærdigheder, skills eller spells, men kun kan hugge og hugge indtil enten dig eller din modstander er død. Lad mig lige uddybe nogle af disse irritationsmomenter indtil jeg springer videre til et par gode ting ved Konung:

  • Man kan ikke løbe. Monstrene kan ikke løbe. === Alle væsner i spillet bevæger sig i samme fart, dvs. man reelt kan flygte fra en hvilken som helst kamp i hele spillet uden at bekymre sig om at de glubske monstre bag ved én indhenter dig, idet ALT går i samme fart. Virkelig dårligt, og det beriger til en ganske kedelig oplevelse.
  • Når man stiger levels kan man fordele et par point til de sædvanlige stats (styrke, charisma etc.) og det er så det. Ingen skills eller spells man kan lære og ikke nogle nye angrebsformer eller egenskaber man får. Gaaaab.
  • Selvom man kan gå mange steder hen, er det faktisk lidt umuligt at bevæge sig frit omkring, idet de fleste områder er inddelt efter dit level. Bevæger du dig et sted hen hvor monstrene er "level 4" og du selv er level 3 får du høvl...
  • Computerens AI (artificial intelligence) er lige til at græde over. Monstre og NPC'er er ikke bare dumme, de burde allesammen være indlagt på Skt. Hans på grund af deres senile natur! Angriber man et monster (eller rettere en gruppe monstre, idet alle monstre i Konung står i store grupper og venter) vil de naturligvis forsvare sig. Bevæger man sig så et par skridt væk, går man væk fra deres område, og de går alle sammen pænt tilbage til hvor de kom fra så man kan lave samme nummer én gang til. Dette gælder for ALLE væsner i spillet, lige fra landsbyer af barbarer til Zombier. De er alle sammen lige dumme og lige uinteressante at skulle slås imod.
  • Udstyrer man sin karakter med en kølle, kan man tydeligt se at han går rundt med en økse i hånden... Giver du ham en dolk i hånden, ændrer våbnet man kan se sig til et stort sværd. Det lader til at Infinite Loop har sovet i timen da de ville klone Diablo's våben-udvalg.

Kan du se hvad jeg mener? Men Konung har da også sine gode sider, omend de er få.
Man kan have helt op til 9 andre karakterer med sig i kamp, så der faktisk kommer til RTS-elementer over spillet, og man kan snildt angribe med hele sin "hær", trække sig tilbage, og angribe igen pga. den førnævnte elendige AI. Det bliver dog lidt trivielt i længden at skulle udstyre alle disse krigere, heale dem og føre dem igennem de mange kort. Antallet af eventyrere du kan have med afhænger af din Charisma og dit level.
Kortet i Konung er anderledes og meget godt lavet, idet det er et world-map modsat det sædvanlige mini-map der er at finde i lignende spil. Man kan også rejse rundt på kortet ved hjælp af særlige "teleport-orbs", der kan købes rundt omkring i de forskellige landsbyer man støder på.
Sidst men ikke mindst er dette spil virkelig sagen hvis man har spillet Diablo II til man er helt bleg af sol-mangel, fordi de hundreder og atter millioner af monstre sagtens kan holde solen på afstand i adskillige uger endnu. Men man skal være opmærksom på at der er 90% sandsynlighed for at man kommer til at kede sig selv ihjel inden man har gennemført spillet.
Det var sådan set også det eneste gode jeg kunne komme på om Konung, idet resten af spillet, lige fra interfacet til den sublimt dårlige "logbook", der indeholder absolut ingen information, udover en enkelt sætning, omkring de missioner man er på.

Konklusion:

Konung er ikke din tid eller dine penge værd. Spillet oser af "B" og kan på ingen måde konkurrere med Diablo II, Darkstone eller andre spil i samme genre. Grafik og lyd minder om noget fra fem år siden, og gameplayet er ensformigt, uden karakter og med alt for lidt action til at holde én fanget foran skærmen i mere end 15 minutter ad gangen. Dette er helt klart en misser, men vil du alligevel prøve det kan du købe det på import igennem Betafon for 369 DKr på tlf. 33 14 12 33.

Jeg siger bare tak for kaffe, og har allerede planer om at give spillet til Obelix i næste års "Juletaber"-konkurrence gave :-)

Grafik:

5

Øhh, er det Diablo 1? Nååå nej, det er det nyligt udgivne Konung! Omend ikke fuldstændig rædselsfuldt, har vi trods alt højere forventninger til det visuelle aspekt i et rollespil. Man burde f.eks. kunne se at man bruger en kølle når man bruger en kølle!

Lyd:

2

Musikken lyder værre end en vrælende baby efter man ikke har sovet i 3 døgn! Det er skærende, dårligt mixet og simpelthen skrækkeligt fra A til Z. Jeg har sjældent hørt ringere lyd i et spil siden Commodore 64'ens dage.

Gameplay:

4

Gab... Det er trods alt bedre end Arcatera, men jeg kan ikke sige mere end jeg allerede har om Konungs gameplay, eller skulle jeg hellere sige "same-play"?

Plot / Addiction:

3

Plottet er stereotypisk og brugt, men de har alligevel lagt en del detaljer ind i historien derfor får det 3 for plot og 0 for addiction, fordi dette spil kunne ikke engang fange en overvægtig myg i dets net..

Multiplayer:

NA

Heldigvis behøvede jeg ikke teste denne funktion, fordi der var ikke nogen.

Diverse:

4

Dårligt interface (man kan kun se meget lidt ad gangen, og du kan næsten ikke scrolle), næsten ingen originalitet og mangel på spændende features giver Konung en dårlig kategori her. Kun deres glimrende manual, der også indeholder tips og gode råd, hiver den lidt op ad ranglisten.

 

Overall:

3

Nuff' said...
 

Døm det selv

Hvad ville du give Konung?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
 


Hvad mener andre?

Klik for at forstørre 

  • Udgiver: 1C
  • Udvikler: Infinite Loop
  • Platform: PC - Win95/98+
  • Kategori: Rollespil
  • Pris: 369 DKr i Betafon
  • Release: Januar 2000
  • Multiplayer: Nej
  • 3dFX: Nej
  • Systemkrav: Pentium 166 MHz, 32 MB RAM, 150MB Harddisk
  • System anmeldt på: PIII 667 MHz, 128MB RAM, 32MB Geforce grafikkort, 40x CD-ROM
  • Anmeldt af: Søren Kristensen
  • Spillet er venligst udlånt af: Betafon

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.