RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Ovenpå Suppemands grundige anmeldese af dette spil vil jeg i mit review komme med et par af de ting jeg synes han har glemt, og så naturligvis det jeg er uenig med ham i - godt som skidt.

Først og fremmest burde Suppemand have nævnt, at dette spil har én af de længste og dermed mest besværlige titler nogensinde: Star Wars: Knights of the Old Republic 2: The Sith Lords. Meget belastende. Men det er jo en 2'er på mange måder, og er samtidig Obsidian Entertainments første spil som selvstændige udviklere, efter at de lavede firmaet ud fra de folk der blev fyret da Black Isle Studios blev lukket. Et af hovednavnene bag dette spil er således Chris Avellone, der var meget involveret i designet (historien og gameplayet) i Planescape: Torment, mit personlige yndlingsrollespil nogensinde. Man kan godt se Chris' tilstedeværelse i spillet, for der er sket meget med dialogen og NPC'erne siden KotOR1 - de er i bund og grund blevet rundere og har altså mere personlighed og tilstedeværelse end i etteren. Men der er også meget der er "mere af det samme" og igen vil jeg anbefale at man læser Suppemands anmeldelse af spillet for overblikket, herunder følger mine observationer og (forsøgt objektive) synspunkter om spillet.

Gameplay del 1: De dårlige eller middelmådige aspekter af spillet: Bedømmelsen af dem:

Da dette er den vigtigste kategori og Suppemand har dækket det basale såsom spillets stil, styresystem osv., vil jeg gå direkte til at skrive lidt om gameplayet. Det kan opsummeres således: Har man spillet KotOR1 har man spillet KorOR2. Det er den samme "tur-baserede realtime" kamp som er alt for let, og det samme helvede med uendeligt mange ting man finder alle vegne, men også det samme gode plot, spændende lokationer og anderledes missioner end man er vant til fra andre spil.

Mine problemer med kampsystemet er større i 2'eren end i det første, for der burde virkelig være kommet nogle forbedringer her. Det er muligt jeg er ene om denne observation, men den eneste grund til at jeg gider klikke med musen i kampene er for at komme til den næste dialog eller klare den næste mission. Underholdningsværdien er der simpelthen ikke, det er for repetitivt, for let og for meget. At man så gør det alligevel siger lidt om spillets historie og kvaliteten deri, men hvis et KotOR spil nogensinde skal blive en ægte klassiker må alle større aspekter af spillet altså være underholdende, og det er kamp bare ikke. Kamp i KotOR2 består i at klikke med musen, bruge et par force-powers eller tre (hvis man gider) og så ellers se fjenderne dø. Man er bare så mægtig at det er for let, og selve det "turbaserede realtime" system er ikke så fremragende endda og man skal hele tiden aktivere sin mand med musen. Du kan pause med mellemrumstasten hvis du vil give nye kommandoer. Jeg har prøvet lidt på "hard" og det er sværere, men slet ikke uoverkommeligt, og sagens kerne er at man ikke spiller for at slås i KotOR2, det er faktisk den mindst polerede og interessante feature, der desværre fylder ret meget, da der er mange kampe man skal igennem.

Mit andet store problem er de mange ting man finder overalt. Jeg har side op og side ned i mit inventory, kan tilsyneladende bære alt hvad jeg vil (teorien er, at det er lagret på ens rumskib) og finder den ene sygeligt seje ting efter den anden. Efter et par timer gad jeg dårligt at sortere mit inventory, og efter den første (af seks) planeter gad jeg ikke hverken sælge eller købe noget, for jeg havde jo rigeligt og lidt til. Kvalitet frem for kvantitet! I Diablo er det i orden med så meget "phat lewt" alle vegne, men i et seriøst traditionelt rollespil som dette hører det bare ikke hjemme, i min knap-så ydmyge mening. Der er dog én god ting man finder, det er en pacifist-mod til dræberrobotten HK-47 der laver sit længe-ventede "return to action" i KotOR2, og han er i vanlig ond og herlig stil! Han er dog noget anderledes at have med at gøre hvis man installerer denne pacifisk-mod i ham, og resultatet er mildest talt sindsygt underholdende.

Jeg har ét til stort problem med spillet, men det gemmer jeg til senere, når I mindst venter det. Nu vil jeg i stedet kigge lidt på spillets gode sider, for der er flere af dem og det er noget det fortjener.

Der er mange gode ting ved KotOR2, men primært er det måden som hovedpersonen og NPCerne er vævet ind i samme historie på. Som Suppemand også gav udtryk for, er der virkelig nogle interessante og velskrevne NPCer med i spillet, og interaktionen mellem dem indbyrdes og dig især er virkelig spændende og det er den primære årsag til at komme fremad i spillet. Igennem spillet kan man opbygge indflydelse over de NPCer man har med, og det giver adgang til nye dialoger og muligheder med dem. Du har også en effekt på dem omkring dig, og hjælper dem imod enten Light eller Dark Side. Suppemand var den onde satan der var helt ude i enden af the Dark Side, mens jeg har spillet den viruøse Paragon of Virtue jeg nu engang er, og har hjulpet alle og enhver uden at få belønninger og være overbærende og gavmild hvorend jeg var. Det var faktisk meget sjovt at spille god, men det er ret let at se hvad der giver Light/Dark point for dialogerne er for spilleren ofte ret direkte og ledende. Det er altså ikke ens egen karakter der fører ordet i de allermest vanskelige dialoger, men NPCerne der fremmer plottet igennem spillet. Men de svar man giver og handlinger man udfører gør at man går mere og mere imod Light/Dark side og det virker ganske godt. Dialogen og personlighederne er faktisk så stærke at de er den primære årsag til at man gennemfører spillet. Man skal bare liiiige klare det her område, for så kommer belønningen i form af nye dialoger og cut-scenes.

Der er dog ingen roser uden torne, og du har desværre ikke den helt store indflydelse på hvor plottet ender, og faktisk kan du ikke engang vælge hvem af de mange NPCer du vil tillade på dit skib. Alle de rapkæftede onde sataner som jeg endte med at have med på min rejse ville jeg gladeligt sparke overbord når som helst, men det får man ikke lov til og det er lidt underligt synes jeg. Hvorfor ville min gode rare helt rende rundt med en ond satan der åbenlyst fortæller at han/hun agter at dræbe alle og enhver. Igennem dialogerne er der argumenter for at de kan blive hos én, men det er stadig lidt svagt. Det gør så ikke noget så længe de har noget at gøre med det episke plot, men i slutningen af spillet falder alting fuldstændig fra hinanden, og man står med uhyggeligt mange uafklarede spørgsmål. Jeg har så fået svar ved at surfe meget på nettet, for her kommer mit tredje og nok største problem med spillet: Der ligger hundredevis af megabyte data med baner (HK Factory, savle..), dialoger, en alternativ slutning og meget mere på CDerne, men LucasArts insisterede på at det ikke blev forsinket, så meget blev skåret væk og det har desværre ødelagt i hvert fald slutningen på spillet, der er et kæmpe anti-klimaks. De store stygge skurke i spillet er også meget flade og uden reel baggrund eller personlighed, med undtagelse af én. Historien igennem spillet er dog så god at det vejer det op, men skuffelsen var stor da spillet var ovre. "Huh?" var min reaktion, især da jeg sidenhen lærte at det var skåret væk for at nå en pludselig Juletids-deadline til X-Box der kom til syne da Microsoft viftede lidt med pengepungen.

MEN, bortset fra den skuffende slutning og den store linearitet i spillet er det stadig et rigtig godt traditionelt rollespil. Der er ikke de store variationer på Light/Dark side, hvad angår baner og missioner, men med enkelte undtagelser anderledes objectives. Der er dog forskel på dialogerne med NPCerne om man er god eller ond, og de evner man kan bruge i kamp. Der er lige præcis nok nyt til at man gider at spille det igennem en ekstra gang. Suppemand brugte 50-60 timer på at gennemføre det, men han må have brugt en del tid på at torturere ewoks, for jeg klarede spillet på lidt under 30 timer og det med de fleste sidequests og så mange dialoger jeg overhovedet kunne fremtrylle. Det episke plot med mange tråde vævet sammen er et kæmpe plus i min bog, og jeg venter spændt på udvidelsen der fuldender plottet. (hvis man vil vide hvordan plottet bør være og hvad der ligger gemt på CD'erne kan man bl.a. læse sig til det her (mange spoilere).)

En anden rigtig god feature er workbench/lab delen, hvor man kan lave sine egne ting og opgradere og nedgradere det man finder. Man bruger det ikke forfærdelig meget, men det er meget fedt at personliggøre sin lightsaber og gøre ens mægtige udstyr én endnu mere uovervindelig.

Den bedste ting overhovedet i spillet har jeg dog gemt til sidst. Der er nogle tidspunkter i spillet hvor man skal styre forskellige individer eller grupper omkring, mens andre gør noget andet. Gruppen splitter sig op og man skal klare nogle del-missioner for tilsammen at klare missionen. På disse tidspunkter blandes puzzles, kamp, dialog, plot og det hele bare perfekt sammen, og det giver virkelig den rigtige Star Wars stemning som man kender og elsker fra filmene. Det er dog mest i første halvdel af spillet dette udspiller sig, og det er lidt syndt, men når det sker er det bare skide godt!

Grafikken er en smule forældet men stadigvæk acceptabel, og der er også nogle bugs indimellem, men jeg har ikke oplevet den store katestrofe som mange andre har beskrevet. Jeg ved dog at har man ATI kort skal man bruge driver-version 4.11 for at undgå problemer, eller løse grafikproblemer man er stødt på.

Lyden er fremragende, jeg elsker de mange alien-sprog og droid-lyde og syntes at mange af NPCerne virkelig fik personlighed igennem stemmerne. Der er desuden utrolig meget voice-acting i spillet, det må absolut være ét af de spil med mest voiceacting nogensinde. Musikken er Star Wars når det er bedst, men jeg følte at lydeffekter fra Force-evner, og lydeffekterne i kamp osv. generelt godt kunne have været en del bedre.

Knights of the Old Republic 2 er i bund og grund en meget lang expansion til KotOR1, for der er altså meget lidt nyt og selvom det er sjovt er det ikke nær så stærkt som etteren, mest fordi originaliteten ikke er der og fordi historien ligner det første spil så meget. Det er let at gå til, og måske endda en smule for let for garvede spillere at gennemskue dialogerne og karaktererne. Køb KotOR2 hvis du kunne lide etteren eller hvis du bare er interesseret i et spil hvor karakterer, stemning og en episk historie kommer før action.

Check vores anmeldelse af X-Box versionen og meninger fra en anden anmelder lige her!

Grafik:	7	Grafikken er udmærket, men der er ikke de vilde effekter eller flotte finesser man forventer at et spil fra 2005. Videosekvenserne med The Ebon Hawk er meget flotte, og der er ingenting der er grimt, bare meget middelmådigt hele vejen igennem.
Lyd:	9	Fantastisk musik og voice-acting, men lydeffekterne, især i kamp, kunne sagtens have været mere varierede og bedre. Især NPCerne er dog godt samplet og har meget alsidige og definerende stemmer der virkelig giver spillets atmosfære et ryk opad.
Gameplay:	8	Det bliver et lille ottetal, for det er aldrig decideret kedeligt, og når det er sjovt er det rigtig sjovt. Især situationer med flere missioner der forløber på én gang er rigtig gode. Flere NPC-specifikke side-quests ville have været rigtig godt, som i BG spillene f.eks.
Plot / Addiction:	8	Fremragende skrevet dialog hele spillet igennem holder én fanget, men til sidst knækker tråden og det hele falder fra hinanden. Den sidste time kan dog ikke bringe resten af spillet ned, så underholdningen er i top 98% af vejen igennem spillet, til gengæld går det meget hurtigt ned ad bakke med humøret når den sidste cut-scene er overstået og man forventer at spillet fortsætter og det hele bare slutter.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer.
Diverse:	7	At man kan lave så mange ting selv er fedt, og de mange mini-games som Pazaak og Swoop-races er stadig med, men der er ikke meget nyt at hente i spillet andet end nogle prestige-classes og ting i den stil. Interfacet er let, men kampsystemet er utiltstrækkeligt. Light/Dark side muligheden for at gennemføre spillet to gange med helt forskellige dialoger er et kæmpe plus, og holder denne karakter på mellem-niveauet.

Overall:	8	Et godt traditionelt rollespil der byder på mange timers underholdning, men næste gang vil vi gerne se lidt nyt eller lidt mere gennemarbejdet materiale. Køb det hvis du kan lide dialog, plot og karakterer fremfor ren action, for så er det rigtig godt.