|

Introduction:
Kingdom Under Fire
er et helt nyt spil i strategi-genren. Dette spil indeholder
dog ikke helt de samme elementer som så mange andre strategispil,
dette spil er nemlig en blanding af strategispil og rollespil,
altså en slags blandet landhandel. Hvis man fulgte en
opskrift ville der nok stå: tag to dele strategispil og
bland dem med en trediedel rollespil, for det er nemlig lige
hvad producerne af dette spil har gjort. Det kan måske
godt lyde lidt besværligt og upraktisk at blande netop
disse to spilgenrer sammen, men det er faktisk lykkedes producenterne
meget godt alligevel. For at komme lidt nærmere ind på,
hvordan ideen til dette spil et kommet frem, vil jeg hoppe direkte
over til mine førsteindtryk af spillet, men jeg vil gerne
advare jer læsere på forhånd: Kan i ikke lide
rush-games, hvor det gælder om at dræbe-så-mange-som-muligt-så-hurtigt-som-muligt,
og er i heller ikke så meget for hack and slash-spil (ala
Diablo), så er dette spil næsten helt sikkert
ikke noget for jer... Men til jer der godt kan lide disse spil
(red alert m.m.) vil jeg byde jer velkommen til Kingdom Under Fire, lad os hoppe
videre og se, hvad spillet har at byde på:
  
Selve
spillet:
Selve spillet ligner en blanding af Warcraft og Diablo, man
kan virkelig godt se hvor spilproducenterne til Kingdom har fået deres
inspiration fra. Når du begynder på spillet er der en meget flot (og meget
blodig) introfilm, som er rigtig godt lavet. Du kan spille som enten Menneske
eller Orc, ligesom du kan i Warcraft, og når du har valgt den race du vil
spille, kan du begynde eventyret.
Det hele starter med, at du gennem nogle små historier får de
quests du skal gennemføre i hver bane for at komme videre, men de er næsten
alle sammen ens på de forskellige baner: Udryd en hær eller en hel by inden de når
at udrydde dig. Og der er altid en person ved navn Likuku, der skal overleve
kampene, ellers klarer du ikke spillet. Og så er det ellers bare om at komme i
gang. Du skal nu så hurtigt som muligt bygge nogle forskellige bygninger for at
producere og opgradere forskellige units (du kan kun bygge to forskellige
units i de første baner), of samtidig holde dine fjender på afstand. Når du
føler at du har fået lavet en stor nok hær, kan du så begynde at gå i krig med
dem. Men spillet er et rigtig rush-game, og jo længere tid du venter med at
kæmpe mod dine fjender, jo flere bliver de og jo sværere bliver det for dig.
Man kan altså næsten gå hen og få stress, for det hele skal gå ret hurtigt, og
det er ikke helt nemt hvis man ikke er helt så hardcore en spiller som mange
fans af f.eks. Command & Conquer eller Total Annihilation erJ.
Måden du
bygger alle disse bygninger og units på, er den samme som i Warcraft og
lignende spil: Du skal
bygge en masse bønder, eller Orcslaver hvis du spiller Orc, og de skal så hente
guld, jern og mana fra de nærliggende miner.
  
Men
hvornår kommer der så rollespils-elementer ind i spillet?
Det gør
der når man har klaret nogle af de første par baner i spillet, så skifter
stilen nemlig helt om fra rush-strategi, til en hack n’ slash-efterligning af Diablo. Du
skal nu flytte fra de store udendørsområder med skove og bjerge, hvor du har
kæmpet mod dine fjender, ind i mørke og skumle grotter, hvor du skal kæmpe mod
edderkopper og alle mulige andre tænkelige fjender. Du har dog stadig
forskellige quests, som du skal klare, du skal nu bare klare dem indendørs i
stedet for udendørs. Sværhedsgraden er stadig den samme, selv om du nu har
mulighed for at drikke healing- og manapotions, som du kan finde rundt omkring,
ligesom i Diablo. Hvad er der ellers
af spændende ting i spillet?
Når du spiller
de steder hvor det er rollespil der har overtaget handlingen
i spillet, er der nogle forskellige helte, som du skifter imellem
igennem spillet, alle med hver deres specielle egenskaber. Fælles
for dem alle er dog, at de allesammen kan kaste en eller flere
former for spells, enten for at forbedre deres evner med våben,
eller simpelthen bare for at ødelægge og uskadeliggøre
deres modstandere.
Også når
spillet er i "RPG-mode" og du går rundt med
dine helte, er der forskellige ting du kan lede efter på
de forskellige baner, der er nemlig en eller anden der har lagt
en masse våben ud, kun for at du kan finde dem! Men du
får også brug for disse våben, der bliver
bedre og bedre, efterhånden som du kommer dybere og dybere
ind i grotterne. Der er nemlig masser og masser af monstre som
du skal kæmpe imod og besejre, før du kan nå
frem til dit mål. Og de har ikke ligefrem musestørrelse
allesammen, de varierer lige fra Lizzardmen til Minotauere.
Konklusionen:
Som konklusion
vil jeg sige, at hvis man kan lide rush-spil så er dette
spil bestemt noget der er værd at kigge efter i computerforretningerne.
Du skal godt nok være lidt rap på fingrene for at
kunne følge med, men kan du det så er det det hele
værd:-). Selv om der godt kan virke som en total efterligning
af Blizzards spil, så har de klaret det meget godt alligevel,
men om de har spurgt Blizzard om lov eller det bare er noget
de har gjort, vides ikke.
Er man først
kørt fast i spillet og kan man ikke komme videre uden
at dø hele tiden, ja så er man lidt på den,
for man kan nemlig ikke save når man vil under spillet,
men kan kun starte op igen når man har gennemført
en bane, det gemmer computeren nemlig selv. Det er ret irriterrende,
for der er mange gange hvor man gerne vil save undervejs, for
eksempel hvis man lige har klaret en stor og hård kamp,
men det kan man bare ikke, og det trækker spillet lidt
ned i karakter synes jeg.
  
Grafik: |
7 |
Grafikken i introfilmen er meget
flot og de forskellige spells og bygninger i
spillet er også meget pæne, men
ikke rigtig noget af råbe hurra for. Minder
forbavsende meget om et andet kendt spil, der
bare er fem år gammelt :-) |
Lyd: |
7 |
Der er en meget drabelig
stemme der har indtalt introsekvenserne for
hver bane, og det er meget sjovt at lytte til.
Ellers er deer ikke anden rigtig lyd end når
man klikker på units'ene og sprænger
bygninger i luften
|
Gameplay: |
7 |
Man skal være rap
på fingrene og mange gange skal man prøve
en bane op til flere gange, før man rigtig
kan forstå hvad man skal gøre for
at kunne klare banen. Det er svært, udfordrende
og fængende. Det er bare vildt irriterende
at man ikke kan save spillet, især hvis
det crasher efter 1½ times spil!
|
Plot
/ Addiction: |
8 |
Når man først
er kommet i gang og har klaret de første
baner, så begynder spillet at blive fængende
og man kan presse sig selv til det yderste for
at nå at blive færdig før
de andre, en god udfordring for de lidt garvede
spillere.
|
Multiplayer: |
Ja! |
Denne
funktion nåede jeg ikke at teste..
|
Diverse: |
7 |
Der er ikke noget specielt
tilbehør til spillet, andet end at der
er mulighed for at spille mod andre på
internettet. Manualen har en masse gode informationer
om de forskellige units og bygninger og er god
at kigge i hvis man er i tvivl om hvilke ting
det er godt at lave eller bygge.
|
|
|
Overall: |
7 |
Jeg har givet
spillet karakteren 7 fordi jeg synes ikke at
det er et af de bedre spil på markedet.
Men hvis man kan lide rushgames vil man sikkert
blive glad for dette spil, men det er ikke rigtig
noget at råbe hurra for her.
|
|