|

Side 1 af 1
Introduktion:
Lineage II er sammen med City of Heroes et af de nyeste MMORPG
(Massive Multiplayer Online Role Playing Game) som er kommet på markedet og som vil
prøve at bevise sit værd overfor de eksisterende spil.
Lineage II er som navnet indikerer en efterfølger. Det oprindelige
Lineage var et af de mest spillede online-rollespil i eksistens, dog var det
nærmest ukendt i store dele af verden. Lavet først og fremmest til befolkningen
i Korea og omegn, og så senere udgivet til resten af verden. Da vi først fik det sent efter dets oprindelige udgivelsesdato,
så virkede spillet forældet i forhold til hvad der ellers lå i vente
og fik ikke den store opmærksomhed.
Men nu med Lineage II, så har folkene fra NC
Soft virkelig gjort
sig umage med at lancere dette spil så det appellerer til enhver
der havde interesse i MMORPG. Dog er der fokus på visse aspekter i
spillet, som man enten tager til sig eller tager afstand fra, men mere
om det senere.
En verden i tumult:
Det som kendetegner mennesket gennem historien er evnen til strid
og uenigheder – hvilket skam også findes i Lineage 2. Faktisk, så
er menneskeriget i røre. Hvert eneste rige for hver
race har sine problemer. Men menneskeriget kan ikke forenes under en
banner til at stå sammen i en samlet flok og derfor er der kaos
efter den foregående strid. Kongen er død, og hvem skal så sidde
og styre magten? Blændet af grådighed søger enhver rigmand, nobel
og general efter den gyldne trone at sidde på, med de bukkende undersåtter
foran sig. Derfor er der kaos i menneskenes rige. Men ud af kaos
kommer forhåbentligt orden på et tidspunkt. Men i et mere overordnet
perspektiv, så lider hele verden. Elvernes ældste træ sygner hen
uden grund, Orc’er frygter en evig vinter og flere rædsler er i
vente. Derfor er det vigtigt at hver race kan tilsidesætte deres fjendtligheder
mod hinanden og samarbejde mod denne nye ondskab som langsomt
vil fortære alt.

Lineage 2 i opdelt i flere stykker. I øjeblikket, så spiller
man i Prelude. Altså, begyndelsen på hvad der er i vente. Man kan næsten
sige at det er forordene til historien som skal til at gå i gang.
Men det indebærer også at der endnu er masser af ting som ikke er
blevet inkorporeret i spillet. De store slag, samt muligheden for at
eje ejendom er endnu ikke kommet til US versionen af spillet. Det
er noget man må vente på. Det er en ting som gør at man bemærker
at spillet er lavet til den asiatiske del af verden først og så
bliver konverteret til resten. Vi må vente lidt herovre mens de
hygger sig med løjerne. Men det betyder så også at det er gennemtestet
før vi får fingrene i det. Men alligevel kan man ikke undgå at føle
at man går glip af en stor del morskab, mens de andre hygger sig
gevaldigt.
Men for at være med i denne verden, så kræver det selvfølgelig
at man har en figur man kan spille. Der er fem racer at vælge
imellem; dværge, orker, sort elvere, elvere og mennesker. Dværgene
er de eneste der kan skabe noget i Lineage 2. De eneste som
har viden til at skabe våben, rustninger og alt andet. De har
heller ikke så mange klasse valgmuligheder, men som de eneste der
kan skabe de ting som folk søger, så er de meget eftertragtede.
Jeg startede først som almindelig menneskelig kriger der
drog ud og dræbte uskyldige dyr i en kamp om at blive bedre. Dog
brød jeg mig ikke om at tæske løs på monstrene i time efter time,
så jeg skiftede ud til en mystic efter et par levels. Der morede
jeg mig ganske fornøjeligt med at kaste rundt med vind-magi, helbrede
mig selv og være en ond lille nuttet rødhåret pige.
I starten af ens karriere er der kun to klasse valgmuligheder
at vælge imellem – En Fighter eller Mystic. Men på level 20, vil
man så kunne grene sig ud i mere specialiseret roller. Som Fighter
kan du enten vælge at være mere en form for spejder eller tyv eller
en der går lige i flæsket på fjenden og tager slag samtidig med
at han deler slag
ud. En Mystic kan vælge mellem at blive til enten en Cleric eller
Mage. Når man kommer til level 40 kan man igen specialisere sig endnu mere og
lægge den sidste hånd på hvordan ens karakter skal udvikle sig.
Det hele giver en meget simplificeret form for start, så man kan
nå at danne sig en mening om hvad man vil, inden man skal træffe
en beslutning om hvilken klasse man vil fokusere på.
Når man har fået skabt sin karakter, så er det med at komme
ud i verden og skabe sig et navn mellem de mange tusind andre som
også spiller. De første par levels i spillet er ganske ensformigt,
men også ganske hurtigt overstået. Det er kun lige beregnet til
at få nybegynderne til at forstå selve interfacet, og få styr på
hvordan spillet fungerer. Man render stille og roligt rundt og kæmper
mod diverse uskyldige og knap så uskyldige væsner. Efterhånden
som man kommer over de første 10 levels, så kommer der mere interaktion
i spillet. Ens karakter får flere evner at bruge, dog uden at forvirre
én med en overflod af forskellige ting at vælge imellem. Hvilket dog
også er lidt af en skam, for man kommer hurtigt til at køre en rytme
når man slås mod diverse væsner. De første 20 levels af Mystic,
så kørte jeg en konstant skift mellem højst tre spells. Og den tredje
var kun hvis det var højst nødvendigt.
Heldigvis, så når man kommer lidt op i levels, så er der større
chance for at finde sig en gruppe og kæmpe imod lidt mere spændende
og farlige monstre. Det skaber større underholdning når man pludselig
ser og oplever noget nyt for første gang og er helt afhængig af
den gruppe man er i.

Grafik:
Noget af det første man ser af den grafik Lineage 2 bringer,
er når man skal skabe sig en karakter. Hver eneste races fighter
og mystic, af både hankøn og hunkøn står klar til at blive valgt
af dig.
Sort elverne er en skøn race. Deres ynde og styrke er smukt frembragt
i animationerne og deres udseende. De almindelige elvere er dog
ikke så vellykkede efter min mening. Eller, kvinderne er smukke nok,
men fyrene er ret så skrøbelige at se på og en tand for feminine
for min smag. Mennesker er ganske okay, dog er mystics'ne for ”søde”
at se på – især de mandlige. Men det er jo alt sammen kosmetisk
og jeg må indrømme at Lineage 2 er et af de pæneste MMORPG jeg nogensinde
har prøvet.
Grafikken i Lineage 2 er noget af det bedste jeg har set
på det nuværende marked, med undtagelse af City of Heroes som
også er utrolig flot. Som sagt, så er selve karaktererne smukt genereret
og verdenen er ganske nydelig at rende rundt i. Størstedelen
af ikke så overvældende, men nogle af byerne og special-lokaliteterne
er virkelig betagende og man stopper til tider lige op får at
få slugt hele synet. De forskellige evner man får gennem spillet
får også sine egne helt specielle animationer og effekter, så det
er altid en fornøjelse at teste sin nye spell eller andet på et
sagesløst monster.
Gameplay:
Men grafik er ikke alt. For at spille noget i længere tid, så
skal man også kunne nyde spillet. Selvfølgelig udgør det en vigtig
del af ligningen om man spiller sammen i en god gruppe, klan eller
guild, men det er ikke kun et community som bestemmer hvor godt
et spil er. Det skal bedømmes så objektivt som muligt for at give
en god analyse af hvad man kan forvente. Lineage 2 byder på en god
og stille start, det gør det hele meget simpelt at begynde med. Men
den simpelhed forbliver desværre også i længden. Man lægger hurtigt
mærke til at alle kun har få muligheder for at ændre på sit udseende
og derved render der mange rundt og ligner hinanden og ødelægger
på sin vis den følelse af individualitet man kunne få ved bare at
skabe lidt mere variation i folks klæder, våben og udseende.
Der er mange online rollespil derude, og hvordan de skal spilles har også
mange muligheder, men der er nogle få grundsten som gør sig gældende
for dem alle. Og det er, om man kan kæmpe mod sine modspillere eller
ej. Nogle spil bandlyser det, andre har det kun få steder, for nogle
er det hele hovedessensen i spillet og for Lineage 2, så udgør spiller
mod spiller – eller som det hedder på engelsk; Player Vs. Player
(PvP) en meget stor del spillet. Der er intet som kan
stoppe dig fra at blive angrebet af andre spillere. Der er ikke
noget
"helle" og de eneste muligheder man har, er at kæmpe tilbage,
løbe sin vej, eller lade sig slås til plukfisk. Der er den ene regulering
for at folk ikke sanseløst nakkeslagter forbipasserende, at hvis
de angriber og slår folk ihjel uden at offeret gør modstand, så
bliver de efterhånden mere og mere jagede. Det hele styres via
et Karma-system. Desto mere Karma man har, desto mere eftersøgt
og lovløs er man. Man kan selv slå dem ihjel med for meget karma
uden selv at få dårlig karma af det, og de kan til sidst ikke gå
ind i byerne uden at vagterne angriber dem. Det er hændt man er
stødt på folk som render rundt med et sådan mærke på sig og i usikkerhed
om at de måske også vil angribe én selv, så angriber man dem først.
Et ganske hæderligt uheld, hvis det ikke var deres intention, men
mange lever efter princippet: ”Hellere dem end mig”.
Spillet satser meget på PvP, og det lægger man også mærke til.
Det er ikke noget som vil appellere til alle. Den usikkerhed der
ligger i baggrunden hele tiden er ikke noget for dem som gerne vil
more sig med at jagte monstre og hygge sig med vennerne. Der er
godt nok mulighed for det, men efterhånden som spillet skrider mod
de sidste levels, så er der mere og mere fokus på PvP i stedet for
monsterjagt. Senere i de kommende udvidelser så vil det blive muligt
at angribe modstanderens slotte og borge. Så kommer der mere samarbejde
i det og det bliver til noget der hedder Guild vs. Guild (GvG).
Spillet er skabt først og fremmest for de koreanske spillere
og så konverteret til de engelsktalende, og det kan godt mærkes
lidt på interfacet som til tider er lidt underlig opbygget. Det
er også en skam at man ikke har de store muligheder for at ændre
på de forskellige bokses størrelse og facon.

Konklusion:
Lineage 2 starter flot og spektakulært med en ekstravagant grafik
og nem indgang til spillet. Det hele er simpelt og forståeligt,
og der er masser af forums man kan finde hjælp i. Dog bibeholder
den simpelheden, både i grafik og gameplay, og det er ikke så lokkende
for dem som gerne vil have noget ekstra i spillet. Det hele kommer
meget hurtigt til at handle om hvem der har det bedste udstyr. Gruppeånden som findes i mange andre MMORPG er ikke så gennemtrædende
i Lineage 2. Det kan være den kommer til kraft, når udvidelserne endelig
kommer til spillet, men det kan jeg ikke bedømme og ændre synspunkt
af i dette øjeblik.
Lineage 2 bringer dog masser af underholdning til dem som gerne
vil have muligheden for enten at leve som en lovløs eller en som udfordrer
og bliver udfordret af andre spillere og får testet sine evner.
Grafik: |
8 |
Spillet er ganske
flot at se på, men dets enkelthed på visse aspekter
er ikke så spændende. Verdenen er dog livlig og underholdende
at rende igennem.
|
Lyd: |
8 |
Der er masser af
musik i spillet som giver en god baggrund, og mange
forskellige lokaliteter har deres helt egen score.
Lydeffekterne er også ganske nydelige, uden at imponere
eller afskrække.
|
Gameplay: |
7 |
Spillet er ikke imponerende,
har ikke noget nyskabende eller særtræk som kun
det byder på. Historien er der, men den skal selv studeres
og forsvinder hurtigt i baggrunden og man mister
helt interessen for verdenen efterhånden som man kommer
længere ind i spillet.
|
Plot
/ Addiction: |
6 |
Spillet udgjorde
aldrig den helt store ”nu skal jeg bare komme videre”
efter den sædvanlige fase man har når man prøver
et nyt spil. Som tiden gik, så er det eneste som
lokker én til at komme videre enten ens vilje til
at blive bedre eller de kammerater som man får i
spillet. Hvis man har sig en god gruppe venner som
spiller spillet sammen med en, så kan man godt forhøje
scoren med 2 point.
|
Multiplayer: |
7 |
Udover at det er
et MMORPG, så bedømmer jeg også ud fra det synspunkt
hvor meget spillet lægger op til gruppespil og sammenhold.
Det er ikke så gennemgående som andre spil, men
heller ikke så lavt som visse. Man kan sagtens finde
sig en gruppe og der er masser af danskere der spiller,
så det er ikke umuligt at finde en gruppe danske
spillere efter en uges tilfældig spil.
|
Diverse: |
6 |
Manualen lader meget
at ønske. Der er funktioner i spillet som
ikke er beskrevet i manualen og det kan godt irritere. Heldigvis har spillet sådan et fremragende
community, at det er nemt at finde det man søger
i spillet eller på websider.
|
|
|
Overall: |
7 |
Lineage 2 er intet
nyt. Det hele er set før, de få nye
features gør intet for at omvende folk – dog er
det underholdende for dem som vil prøve et MMORPG
for første gang.
At man skal vente på at koreanerne først skal konvertere
de nye spændende ting er et lille irritationsmoment
som man godt kunne leve uden.
|
|