RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Westwood Studios er nok mest kendt for deres RTS-spil Command & Conquer. Men sådan var det ikke for 10 år siden. Der slog firmaet igennem med en række rollespil, såkaldte "dungeon crawls". Disse spil, bedre kendt som Eye of the Beholder serien, førte frem til en ny rollespilsserie fra Westwood, nemlig Lands of Lore. Denne nye serie skulle byde på hele 8 titler og skulle tage spilleren med på en fantastisk rejse, ført frem af et sublimt plot og med et hav af spændende karakterer. I denne anmeldelse kan du læse om serien der startede så godt, men siden gik i forfald. Af de 8 spil nåede kun 3 at se dagens lys, men det skyldtes ikke mindst Westwoods evne til at ændre titlerne mere og mere for hver udgivelse, for til sidst at gå helt væk fra det mål de startede ud med.

Lands of Lore: The Throne of Chaos er en sand perle. Det er et spil med et godt plot, fantastiske steder og et helt igennem vidunderligt gameplay. Udgivet i 1993, var det faktum at spillet kom på CD-ROM også meget nyskabende, og den digitale lyd fra karakternes stemmer var da også helt uhørt! Grafikken var flot og meget varieret, og særlige "mellemsekvenser" fandt sted mange gange i løbet af spillet, men de passede så godt ind grafikmæssigt at man næsten ikke lagde mærke til at der var tale om mellemsekvenser!

Nogle vil måske sige at LoL1 er for lineært, men tilbage i '93 så man ikke mange spil med så mange muligheder for dialog og udforskning som der var i spillet. Man skulle igennem visse områder for at komme videre i plottet, men det var kun 1/4 af disse områder som var nødvendige at besøge. Resten af arealerne (skove, huler, borge m.m.) stod frit til spillerens vandrelyst, og man kunne så vælge at udforske eller lade være, lidt ligesom i Baldur's Gate for at tage et moderne eksempel. Spillet var tilmed stort, og der var tre sværhedsgrader man kunne boltre sig i. Man kunne spille fire forskellige karakterer som hovedperson, og efterhånden som spillet skred frem fik man også kontrol over nogle NPC'ere, der jævnligt blev skiftet ud som historien blev fortalt. Hovedpersonen var enten en kriger, magiker eller tyv, men også en karakter som kunne lidt af det hele. Hver klasse var heller ikke forbeholdt begrænsede. Krigeren kunne eksempelvis sagtens kaste magi, men magikeren var bedre til det osv. Automatisk kort der var let at følge, masser af forskellige monstre og magiske ting, og mange NPC'ere man ikke behøvede at slå halvt fordærvet som i mange moderne spil. LoL1 havde alt hvad et rollespil bør have!

Faktisk kan jeg ikke udpege nogle fejl ved Lands of Lore ud over at manualen måske er for tynd, og man bliver for afhængig af at spille det. Nogle vil måske blive afskrækket af måden hvordan man spiller, som er den klassiske stil fra Eye og the Beholder. Det er et rollespil alle bør have stående på hylden, og selv den dag i dag kan man roligt grave det ferem og sidde og spille det, for det er ganske simpelt sagt "that damn good". En overlegen rollespilsserie var skabt, og folk ventede spændt på efterfølgeren, LoL2: Guardians of Destiny.

Men så gik det ned af bakke... Westwood mente på dette tidspunkt at det ville være spændende at begynde at blande nogle genrer sammen, og så kom Lands of Lore 2 til live, som et kombineret eventyr- og rollespil. Folk så skeptiske imod den nye titel, for man havde forventet mere af det samme solide spil som man havde i etteren. LoL2 solgte rigtig godt, men anmeldelserne stemplede spillet: Ikke godt nok til at bære Lands of Lore navnet! Spillet var blevet så lineært og forvirrende, at det ødelagde gameplayet, og selv om det bestemt ikke er noget dårligt spil, var forandringen fra det første så stor at man slet ikke kunne mærke at det var samme spilserie som LoL1. Westwood havde lagt stor vægt på prangende mellemsekvenser, der modsat etteren slet ikke passede ind i spillet. Når man havde set en mellemsekvens og sagde "wow!", kunne man ikke blive andet end skuffet når man vendte tilbage til selve spillet, hvor grimme sprites prydede skærmen og dårligt lavet level-design ødelagde ens appetit for spillet. Til slut skal det nævnes at spillet foregik i førsteperson, og man kunne nu hoppe og løbe som i Half-Life. Dette var dog ikke med til at trække spillet ned, idet det var en naturlig udvikling der bare fulgte med resten af genren og tiden. Kortet i LoL2 var også virkelig godt, og 100% 3D. Men det var bare ikke godt nok.

På grund af mediernes dom af spillet, forventede man nu at de havde lært af deres fejl, og ville se tilbage på det første spil i serien som udgangspunkt for tre'eren. Men Westwood pressede stædigt på med irriterende "nytænkninger", og LoL-serien blev endnu engang lavet fuldstændig om!

Denne gang hed spillet bare "Lands of Lore 3", uden en undertitel som de forrige spil. Spillet var udstyret med en dårlig genre-sammensætning af Action, Rollespil og Eventyr, samt en frygtelig banal og kedelig historie. Selvom man holdt fast i perspektivet fra LoL2 med 3D og førstepersons-styring, var der så mange bugs i spillet at det skræmte et hav af spillere helt væk fra rollespilsgenren! LoL3 var desuden et spil uden egentlig sammenhæng med de andre titler i serien. Karakterne og miljøet var slet ikke det som var blevet præsenteret i LoL1+2, og det øgede forvirringen for spilleren.

Der var dog en enkelt feature i spillet der reddede det fra at være en katastrofe. En feature jeg personligt fandt fantastisk fornyende og god. Man kunne melde sig ind i fire forskellige guilds, og alt efter hvilket guild man valgte, ville man blive udstyret med en "familiar" fra det guild. Disse "familiars" var egentlig bare nogle hjælpere, en konstant "sidekick" for hovedpersonen. Valgte man for eksempel tyve-laugets familiar, fik man en talende, magisk skygge der bl.a. kunne stjæle fra andre og gøre spilleren (dig) usynlig. Desværre var denne ene feature slet ikke nok til at redde den tragedie Westwood havde lavet.

En serie der startede så flot fortjente en bedre afslutning end Lands of Lore nogensinde fik. Man har talt meget om Baldur's Gate i vores tid, og den serie der er fremkommet af den. Jeg kan næsten ikke undgå at drage paralleller imellem LoL og BG, idet begge spil virkelig udvidede rollespils-genren. Jeg håber bare ikke BG-serien vil være ligeså forpint og ødelagt af ændringer og eksperimenter som LoL-serien blev det. Lands of Lore 1 er et mesterværk og bør findes i alle rollespilleres samling. LoL2 er et udmærket spil der desværre ikke kan appelere til hardcore rollespillere. LoL3 ødelagde serien og kan ikke betegnes som værende et godt produkt, det er faktisk temmelig dårligt.

Hvad der kunne have været så godt nåede aldrig at blive det, men sådan er det jo tit i computer-spillenes verden. Westwood Studios gjorde det med Eye of the Beholder serien, men fejlede med Lands of Lore. Bedre held næste gang, "tredje gang er lykkens gang".

Grafik:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	9 7 7	Grafikken har aldrig været direkte grim i nogen af spillene, men i LoL2+3 kunne man have forventet noget mere efter den imponerende grafik i LoL1.
Lyd:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	9 8 6	Flot audio i det første spil, og endda et af de første spil til at benytte sig af CD til computer. Herefter gik det som så meget andet med serien ned af bakke, og det var som om der blev sløset mere og mere som serien skred frem. Det er et kendt syndrom for Westwood, man kan bare se på deres Command & Conquer serie som et andet eksempel.
Gameplay:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	10 7 6	En forgyldt klassiker var LoL1, 100% rollespil og med et gribende og let-forståeligt gameplay. 2'eren var også okay, men de blandede genrer ødelagde meget potentiale og gjorde spillet mere kedeligt i længden. I Lands of Lore 3 mistede Westwood helt ideen med serien, og det gik især ud over gameplayet, for spilleren gad simpelthen ikke beskæftige sig med det længere.
Plot / Addiction:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	10 8 6	Lands of Lore 1 er svært at slippe når man først kommer igang, og det skyldes den gode historie og det fangende gameplay. 2'eren er faktisk slet ikke så ringe hvad angår afhængighed, men spilleren tabes i 3'eren, hvor historien virker tam og ligegyldig.
Multiplayer:		N/A	Der er ingen multiplayer i LoL-serien, og man kan heller ikke spille hotseat. Rene single-player oplevelser.
Diverse:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	8 8 8	Gode, dækkende manualer, gode vejledninger, og masser af nytænkninger i alle spillene. De er alle tre lette at gå til, og alle spillene er spækket med lyd og grafik, så dem der kan lide at spil kommer på 4 CD'er vil elske LoL-serien (både LoL2+3 kommer på 4 CD'er).

Overall:	LoL1 = LoL2 = LoL3 =	10 7 6	Konklusionen ovenfor taler for sig selv.
	Samlet =	8