RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Magikere, monstre og masser af fantastiske eventyr. Might & Magic serien har været et ledende lys i rollespilsgenren i mere end et årti. Men sidste gang der kom et Might & Magic spil, skuffede spillet desværre masser af fans, med forældet grafik, for lidt historie, og alt for meget "Hack n' Slash". Det spil hed "The Mandate of Heaven"...

Den 12 Juni udkom så "For Blood & Honor", den syvende titel i Might & Magic serien, en serie som har solgt mere end 4 millioner eksemplarer over hele verden. Men kan spillet stadigvæk nævnes som et førende produkt, et ledende lys for genren? Er 7'eren en væsentlig forbedring fra sidste års kritiserede, men meget gribende udgivelse? Kan Might & Magic stadigvæk kalde sig et førende produkt i vores moderne æra af rollespil? Kan serien stadigvæk fange interessen hos spillerne, og hvordan er det forskelligt fra MM6? Det hele undersøges i vores anmeldelse af "Might & Magic VII - For Blood & Honor".

Spillet starter rigtig godt, med en meget flot introduktion, og det velkendte karaktervalgssystem. Man vælger 4 karakterer, som kan være mennesker, elvere, dværge eller gobliner, eller en hvilken som helst blanding deraf. Derefter vælger man en "klasse" til alle sine karakterer. Dem er der 9 af, og den klasse en karakter har, påvirker hvilke evner han/hun kan lære, og hvor mange livspoint, magipoint osv. den enkelte karakter får igennem spillet.

Efter man har valgt et hold eventyrere, starter man spillet på en ø kaldet Emerald Island.

Her deltager man i en jagt, samtidig med at man lærer spillet at kende. Denne feature er mest fr nye spillere, men det er en udemærket detalje. Vinderen af jagten får skødet over en borg midt i kontinentet Erathia. Efter denne introduktion går spillet for alvor igang, idet man ankommer til sin borg. Denne borg ligger placeret midt imellem elver- og menneskeriget, og de to nationer er i stor strid om hvem der ejer området man bor på.

Og således går det til, at ens gæve eventyrere nu agerer som hertuger for indbyggerne af landet Harmondale, og derfor bliver ansvaret med hensyn til krigen naturligvis kastet over på spilleren. Man skal på en eller anden måde forhandle en fredsløsning, samtidig med at man genopbygger sin borg og tager stilling til spørgsmålet om hvilken side af magien man vil kæmpe på. Det lyse og gode, eller det onde og mørke. Denne beslutning tages relativt tidligt i spillet, og fra man vælger side, ændrer spillets gang sig, og det giver en nogenlunde genspils-værdi.

Men spillet er stort. Meget stort, og man skal tilbringe mange timer foran skærmen før man når sine mål. Verdenen er inddelt i 12 områder, som man kan rejse til på forskellige måder. Enten ved at gå, hyre et skib, eller rejse med kusk. Hvert område er befængt med en masse monstre, en masse steder man kan udforske, og for det meste også en by hvor man kan hyre hjælpere, handle, få missioner, spille Acromage (et sjovt kortspil ala Magic:TG), udøve diplomati overfor områdets ledende skikkelser osv.

Byerne og landskabene er godt udførte, og tilstrækkeligt forskellige. For eksempel befinder dværgebyen Stone City sig inde i et hulesystem, en elverby er beliggende over jorden osv. Det giver spillet en dimension af detaljer som kun gør det hele bedre. Desværre er de mange monstre man møder tit alt, alt for mange, samtidig med at det hurtigt bliver for ensformigt fra kamp til kamp. Selve kampen foregår ved, at man går i turbaseret tilstand, hvorefter spillernes karakterer og monstrene skiftevis angriber hinanden. Imellem angrebene kan man så flytte sig lidt, og på denne måde kan man (desværre) sagtens snyde de dumme og direkte inkompetente monstre, til at begå fejl så man let kan dræbe dem. Man kan også vælge at kæmpe i Realtime, men på denne måde når man af en eller anden årsag overhovedet ikke at få så mange slag ind som hvis man spiller turbaseret. Realtime-kampsystemet er direkte dårligt, og der er på ingen måde symmetri imellem de to kampformer. Men det simple system, "Find monstre, dræb dem, bliv healet, find monstre.." er så simpelt og så vanedannende, at det næsten er ligeså gribende som Diablo.

I kamp kan man naturligvis også bruge magi, og det er noget der er effektivt! Som i Might & Magic VI er det magikere og præster som dominerer kampene, også nærkampene, selvom man har en ridder med 2 sværd og en enormt høj styrke, så er han altså ikke særlig effektiv, og det er synd og skam. Det er alt for meget "Magic", og for lidt "Might". Til gengæld er formularerne flotte og forskellige, og specielt med 3D ser det rigtig godt ud. Det samme kan ikke siges om monstrene, der er daterede sprites når man ser dem tæt på. Grafikken er egentlig ikke særlig god, og man burde forvente mere af denne side af spillet, men som rollespil, er grafik ikke det afgørende, og det er jo heller ikke fordi det er direkte grimt :-) Se selv nogle af billederne på denne side. Det er ikke ligefrem Tales of the Sword Coast, men det er lige på grænsen til acceptabelt.

Men bortset fra den svage grafik, den daterede lyd, og de manglende forskelle mellem racer og klasser, så har spillet den egenskab et rollespil skal have. Det griber en, det gør en afhængig, og man kan næsten ikke stoppe med at spille det! Dette gør MM7 godt, og derfor bør alle rollespillere der godt kan lide at bruge masser af tid foran skærmen sammen med et godt plot og en interessant historie, straks gå ud og købe Might & Magic VII. Er man til flot grafik og dybe samtaler, gennemtænkte og interessante NPC'ere, så skal man holde sig langt væk fra MM7.

Man kan ikke anmelde Might & Magic VII uden at komme ind på de evner ens karakterer kan lære undervejs. Alle karakterklasser har adgang til nogle grundlæggende evner som Disarm Trap, Sword, Chain Armor osv. Visse klasser kan mestre nogle af disse evner ved at fordele point til dem når man stiger level. For eksempel kan en Ridder blive mester i Sværd, mens han aldrig kan lære magi. En tyv kan mestre Disarm Trap, mens han aldrig vil kunne mestre at bruge rustning. Nye evner som Identify Monster og Alchemy giver spillet en masse fede detaljer og påvirker at man opfatter spillet som endnu større, hvis det da er muligt.

Når alt kommer til alt, er Might & Magic VII et klassiskt rollespil, med en god historie, et ufatteligt gribende gamplay, og totalt forældet lyd og grafik. Spillet er meget nemt at lære og spille, og genspilningsværdien er ret høj, specielt når man tager de 9 forskellige karakterklasser i betragtning, sammen med God/Ond faktoren. Hvis du vil have noget at lave det meste af sommeren, så køb MM7, men hvis du vil have et rollespil med dybde, detaljer og NPC'ere der kan tænke, så vent på Planescape. Might & Magic VII er langt fra så godt som Baldur's Gate, men meget bedre end 6'eren.

Grafik:	7	Dateret og simpelthen ikke særlig god. Variationen er god nok, men man skulle ikke tro at dette spil var fra 1999. Til forveksling ligner det MM6 alt, alt for meget, og alle steder man kommer er meget lyse og klare. Ikke noget skummelt her, kun dateret grafik. Formularerne ser dog imponerende ud med 3DFX.
Lyd:	8	God baggrundsmusik giver spillet den rette "eventyrstemning". Lydeffekterne er desværre ikke særlig gode, og man bliver enormt hurtigt træt af de samme lyde der kommer fra ens karakterer, såvel som den irriterende lille melodi der kommer hver gang man indleder en kamp.
Gameplay:	9	Den mest dominerende faktor i dette spil, er det afsindigt gode gameplay. Det simple system griber spilleren, og det er meget svært at lukke spillet ned når man først kommer igang. Gode muligheder for karakteropbygning med det nye evne-system, og masser af variation mellem monstre og områder. Hvis man som spiller kan se bort fra den svage grafik og lyd, fanger dette spil en lige med det samme.
Plot / Historie:	9	En god, solid historie giver spillet en god stemning og et mål. Historien udvikler sig ret hurtigt, og med relativ god baggrund, men der mangler nogle flere "cut-scenes" og nogle flere informationer. Nogle ganger dukker en situation op som man ville ønske man kendte mere til, men det har NWC desværre ikke gjort nok ud af.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer.
Genspilbarhed:	8	Personligt vil jeg ikke spille igennem en gang til, selvom man kan ændre spillets gang ved at vælge ond frem for god eller omvendt. Det er spillet simpelthen for stort til, men hvis man har masser af tid på hånden, så er der gode muligheder, idet der er stor variation på karakterklasserne, samt god/ond variationen.

Overall:	8	3DO burde have kaldt dette spil "Might & Magic VII - Mere af det samme". Men den formular virker åbenbart. Dette spil er for de rollespillere som godt kan lide masser af kamp, simple missioner, og masser af timers undeholdning. Er man til dybe rollespil skal man holde sig væk fra MM7.