|
Side 1 af 2
The Elder Scrolls:
Der er gået næsten seks år siden
Daggerfall blev udgivet til PC, og alligevel kan stort set alle
der havde computer dengang huske det som det ultimative rollespil,
lige indtil Baldur's Gate dukkede op og snuppede tronen. Men nu
er Morrowind, efterfølgeren til det hæderkronede Daggerfall, og
tredje spil i Elder Scrolls sagaen endelig kommet, og truer med
at tage titlen som "rollespillet over dem alle" tilbage
igen. Men er spillet ligeså revolutionerende, fantastisk, åbent
og glorværdigt som medierne blæser det op til at være? Læs anmeldelsen
her og få svaret fra en rollespiller der har været med Elder Scrolls
siden starten i 1994 med Arena, og som stadig hænger i.
Det basale:
Du spiller en helt i dette førstepersons-rollespil
der er blevet løsladt fra fængslet og blevet overflyttet til øen
Vvardenfell på selveste kejserens ordre. Hvorfor dette er sket vil
jeg ikke spolere, for det er centralt for spillets enorme plot,
men under indlogeringen på Vvardenfell, der i daglig tale kaldes
Morrowind, skal du bestemme hvilken af de tolv mulige racer du vil
spille, hvordan du ser ud, og hvilken klasse du vil være. Der er
mere end 20 klasser at vælge imellem, eller du kan lave din helt
egen, det er 100% op til dig.
For at forstå dette koncept bedre,
må jeg lige fortælle lidt om ens karakter, og hvis ikke du kan lide
tal, bør du måske springe resten af paragraffen her over... Hver
eneste karakter i spillet kan bruge alle de forskellige skills i
spillet, lige fra magi til at dirke låse op. Nogle er bare bedre
til det end andre. Systemet er nemlig lavet sådan, at lige meget
hvem man er, har man alle skills tilgængelige, de er såmænd bare
delt op i tre grupper. I "Major" og "Minor"
skills ligger en karakters hovedevner, 10 skills i alt. I kategorien
"Miscelleneous" finder man så de øvrige 17 skills. Skills
er i øvrigt delt op i tre grupper med 9 skills i hver: Stealth,
Magic og Combat.
Vælger man at spille en Thief, vil ens Sneak,
Security, Shortblade osv. skills så være bedre, og de vil derfor
være "Major" skills. Så, selvom man altså har mulighed
for at lære alle skills ligeså godt som de andre, er det altså en
meget, meget lang process for eksempelvis en kriger at lære at kaste
en masse magi, men det kan lade sig gøre, og hvis man selv laver
karakterklassen, kan man blande skills ligeså tosset man vil og
lave netop sin yndlingskombination. Sammen med de 12 forskellige
racer, der også hver har særtræk, giver dette en god grobund for
individuel karakterudvikling, og det kan man jo aldrig få nok af
i et hardcore RPG!
Karakter-generation er i øvrigt virkelig
godt lavet, idet man spiller spillet imens man laver sin karakter.
Der er også tre måder hvorpå man kan lave sin karakter, men dem
må I selv finde ud af hvordan foregår ved at spille Morrowind. Jeg
kan dog røbe, at en idé fra Arena og Daggerfall bliver genbrugt.
  
Træd ind i en anden verden:
Med undtagelse af de andre spil i
Elder Scrolls serien, er Morrowind absolut det største rollespil
man finder på markedet, langt større end selv Baldur's Gate 2. Selvom
man kun spiller på øen Morrowind (og tilhørende mindre øer), føles
det som om verden er på størrelse med det asiatiske kontinent! Vælger
man for eksempel at gå fra nord til syd, kan rejsen måske ende med
at tage mange, mange timer fordi der simpelthen er så meget man
skal på vejen, hvad end det er nye quests, mystiske grotter man
kan udforske eller bare for at slås lidt med nogle grimme monstre.
Andre forhindringer er bjerge, have, søer, byer, ruiner og meget
mere, og man kan bruge hvad der virker som uendeligt mange timer
på bare at udforske landet. Jeg har eksempelvis spillet siden starten
af april, og har end ikke udforsket hele kontinentet endnu, selvom
jeg mener at have rejst vidt omkring! Er du typen der spiller for
at vinde, kan Morrowind måske klares på 70-100 timer, men så ser
du ikke halvdelen af hvad der er at se, om det er mystiske
kulturer der bor på sære øer, store skibsvrag der kan udforskes,
eller de sagnsomspunde Daedra-templer med alle deres skatte. Er
du til gengæld typen der elsker at spille rollespil for at udvikler
din karakter og opleve noget, vil du kunne få glæde af Morrowind
i mange hundrede timer, og selv efter det er gennemført kan du spille
det igen, for der er tilstrækkeligt mange veje at gribe mange situationer
og quests an på til at det stadigvæk er underholdende. For begge
spiller-typers fremtidige spillyst kan jeg da også nævne at Morrowind
indeholder et "Construction Set", så man kan lave nye
eventyr, verdener, klasser, magiske ting osv., eller man kan downloade
andres kreationer fra internettet og spille videre derfra når man
er færdig med det købte produkt.
  
Men i Morrowind render du altså rundt
og gør dig bedre hele tiden. Dette sker ved at bruge sine skills,
og når man øget sine skills nok, stiger man et level og får flere
hit points og bliver bedre i nogle hovedattributter som Strength,
Personality og Agility. Nogle skills bliver bedre af kamp, såsom
Axe, Light Armor og Marksman, mens andre kan klares på sendigere
måder, som Sneak, Mercantile og Speechcraft. Det er kun dine
"Major" og "Minor" skills der spiller ind på
hvornår man stiger level, og derfor er det måske ikke altid man
vil bruge meget tid på sine små misc. skills.
Men det er egentlig ikke så interessant
som ens omgivelser, nemlig de mange Guilds man kan slutte sig til
og få missioner, blive avanceret i rækkerne og få magt ad andre
veje, eller mulighederne for at lave sine egne spells, potions og
endda magiske ting til den ultimative personliggørelse af ens karakter.
De mange NPC'er man møder (der er over 3000) har også hver deres
mål i livet, og selvom man ikke skal forvente dialoger som i Torment,
er der da nok personlighed til at man kan adskille person A fra
person B. Det er naturligvis sådan, at du ikke kan være venner med
alle på én gang (medmindre du bestikker dem!), så er du højtrangeret
medlem af tyvelauget, er der nok mange købmænd og vagter osv. der
ikke kan lide dig.
Kamp er sådan set meget simpelt,
idet man har tre muligheder med hvert våben, og du svinger sådan
set bare din mus frem og tilbage for at angribe. Din karakter blokerer
selv. Man kan endda vælge at slå "always use best attack"
til, og så skal du bare trykke. Man kan så variere slagene, for
holder man musen nede i længere tid inden man slipper (og derved
angriber), bliver angrebet hårdere og kan forvolde mere skade til
modstanderen. Det er så let så en The Sims spiller kan finde ud
af det, og med nok museaction til at tilfredsstille Counterstrike-typerne.
De kunne faktisk ikke have lavet det meget bedre end det er, hvis
man vil beholde den stemning der er i spillet, og selve spillets
type som værende episk fantasy "with a twist".
  
Lyd:
Som grafikken er også musikken i
Morrowind speciel. Det minder mest af alt om soundtracket fra "Fellowship
of the Ring" filmen, og skifter både tempo, stemning og toner
alt efter hvor man er, og i hvilken situation man befinder sig.
Lydeffekter kan inddeles til dem
der kommer fra selve verdenen, og dem der kommer fra andre væsner,
karakterer e.l. og er i mærkbar forskellig kvalitet. Eksempelvis
er lyden af et tordenskrald imens man vandrer i de endeløse bjerge
midt i Vvardenfell ikke bare et tordenskrald... Nænæ, det er noget
der flår én op af stolen, og med det samme kigger man sig omkring
efter fjender og checker området efter for mystiske begivenheder.
Ligeledes passer lydene ind sammen med grafikken i en sandstorm
eller ved havet at man har lettere ved at leve sig ind i spillet,
og det er alt sammen i meget høj kvalitet, alt efter hvilke højtalere
og lydsystem man har naturligvis. Jeg glæder mig dog meget til at
høre spillets musik og lyd på en X-Box, hvor der er Dolby Digital
tilslutning til surround-anlæg.
Lydene i kamp, og fra monstre bliver
desværre hurtigt ensformige og irriterende, men det er til at leve
med hvis bare man har musikken for fuld udblæsning. Det skal måske
nævnes at nogle vil hade musikken efter at have hørt på den i lang
tid, men efter 2 måneders spil nynner jeg stadigvæk med på lydene,
så det er et godt stykke Jeremy Soule har komponeret denne gang!
Videre
til side 2
|
