|

Side 1 af 2
Action-Adventure:
Virkelig mange spil i de sidste år
har forsøgt at give sig selv genre-titlen "Action-Adventure",
men enten har de i bedste fald været Action-RPG'er eller i værste fald
rene action spil. Et par spil er dog sluppet igennem nåleøjet, mest
mærkbart Soul Reaver og Indiana Jones. Men med Prince of Persia
- Sands of Time, er der kommet et spil der rent faktisk er
et action-Adventure, for det byder på masser af action, et solidt
eventyr og vigtigst af alt, ligeså meget fokus på puzzles og interaction
med verdenen som der er fokus på kamp.
I Sands of Time (SoT) spiller man
den karismatiske "Prince of Persia", der forsøger at skaffe
ære og respekt til sin familie. I starten af spillet er ens far
i krig med et andet land, og for at skaffe ham ære beslutter prinsen
sig at bryde ind i det lands skattekammer og stjæle den mest dyrebare
ting til sin kære far. Det lykkes, og man stjæler en kniv kaldet
"the dagger of time" og snart derefter sejrer ens fars
hær, fordi det andet lands rådgiver forræder dem og slutter sig
til fjenden (den klassiske Jafaar type fra Aladdin). Som belønning
for at have skiftet side, får rådgiveren lov til at vælge én ting
fra skattekammeret som han må få, og han vælger kniven som du lige
har slidt for at få fat i. Det tillader din far ikke, for "han
under vel ikke knægten sådan en lille kniv?". Han må heller
ikke få det enorme timeglas med guldfarvet sand som også var
en del af skatten, hvilket ellers var hans andetvalg. Stakkels forræderiske
og onde rådgiver...
Prinsen er en person man virkelig
kan føle for, især som spillet udvikler sig. Han er hård udvendig,
men blød indvendig og han taler ofte med sig selv og søger efter
den rette måde at gøre tingene på. Han er den klassiske eventyrhelt
i stil med Indiana Jones, som man bare har sympati for og føler
er en rigtig god hovedperson.

Historien tager dig dernæst til sultanen
af Indien, hvor I skal aflægge et visit, og din far giver sultanen
det enorme timeglas som en gave. Rådgiveren, der stadig er med Jer,
fortæller at kun "the dagger of time" kan løse timeglassets
gåde, og manipulerer hurtigt dig til at stikke kniven ind i timeglasset,
for du vil ikke se dårlig ud foran din far og hans venner. Så snart
kniven og timeglasset kommer i kontakt, slipper man "the sands
of time" løs, og alle omkring én, farmand, sultanen og alle
ens soldater bliver lavet om til forfærdelige sand-soldater, som
ligner zombier temmelig meget. Du løber for dit liv sammen med alle
andre der kan nå det, heriblandt rådgiveren og nogle af de slaver
I tog under sidste plyndring. Én af kvinderne ved at det der er
ved at ske er forfærdeligt, og forsøger at advare dig, men det er
for sent.
Nu skal du igennem sultanens imponerende
store slot for at samle alt det sand op som er blevet taget ud af
timeglasset (soldaterne osv.) og til sidst tilbage og tilintetgøre
timeglasset med den samme kniv som startede det hele. Her starter
det hæsblæsende eventyr først for alvor, og historien tager nogle
interessante drejninger her og der. Det bedste ved det hele er dog
den måde der fortælles på, nemlig som et klassisk eventyr fra "tusind
og én nat", med dødbringende fælder, smukke helte og heltinder
og intelligente puzzles med masser af variation.
Akrobatik i særklasse:
I Sands of Time styrer du The Prince
of Persia, den klassiske helt fra arabiens land der huskes af mange
helt tilbage fra Commodore 64 dagene. Den moderne version er mere
end almindeligt tæt på den gamle, men naturligvis med forbedret
grafik, styring, lyd og hele molevitten. Prinsen er heller ikke
nogen almindelig helt, for selvom han kan slås, kan han også udføre
akrobatik der ville få Circusartister til at blive misundelige.
Du kan løbe op ad vægge, langs vægge og hoppe fra væg til væg. Du
kan klatre på søjler, reb og svinge dig som Tarzen. Du kan balancere
på snævre brædder 100 meter over jorden, og lave rullefald som en
professionel stuntmand. Ud over alt dette kan du kombinere mange
af de akrobatiske øvelser, og også i kamp kan du bruge din akrobatik,
f.eks. til at få mere fart på slagene ved at komme løbende via en
væg, eller tumle over en modstander og stikke ham i ryggen. Al akrobatikken
er naturligvis en anelse overdrevent, men det passer bare perfekt
ind i den klassiske arabiske stemning som der er i spillet, og det
er vigtigst af alt skide hamrende sjovt at lave alle de ting. Man
styrer med mus og tastatur, og den indbyggede tutorial hjælper én
til at blive bekendt med styresystemet meget hurtigt og meget elegant.
Du bruger størstedelen af tiden i
spillet på at skulle igennem diverse forhindring lige fra fælder
til selve landskabet ved at anvende din fænomenale akrobatik. Det
er kort fortalt rigtig, rigtig sjovt, og de mange varierede landskaber
og elementer man skal anvende for at klare manøvrener rigtigt giver
hele tiden spillet et frisk pust. Det bliver med andre ord aldrig
kedeligt, men det bliver gradvis mere udfordrende. Heldigvis er
alt ikke tabt hvis man ikke lige når at hoppe på det rigtige tidspunkt,
for i "the dagger of time" skjuler tidens hemmeligheder
sig, og ved at anvende en ladning energi fra denne kniv, kan du
spole tiden tilbage. Når dette sker, holder du simpelthen "r"
knappen inde i så lang tid du vil (der er dog en grænse), og så
kan du se spillet gå i langsom gengivelse baglæns i mange sandfarvede
nuancer. Det er en virkelig fed effekt og et genialt påfund, for
det hiver frustrationselementerne fuldstændig ud af sådan en type
spil. Du har ikke uendelige ladninger, men kan fylde kniven op igen
ved at slå sandvæsner ihjel, eller samle sandstøv på bestemte steder
på banerne, der ofte involverer store risici for at komme frem til,
hvilket igen blot øger underholdningsværdien. Som spillet skrider
frem og man samler mere og mere sand i kniven, får man yderligere
ladninger, såvel som nogle nye funktioner der kan bruges i kamp
(som jeg kommer til senere). Akrobatikken er let at gå til, men
svær at mestre, men når du har gennemført spillet kan du bare det
hele, og man vil gerne have mere alligevel.

For at hjælpe spilleren lidt på vej,
får man hele tiden nogle "flashbacks" i sort/hvid der
viser hvad der kommer til at ske i det næste stykke tid. Det er
for det første for at symbolisere at kniven kan styre tiden, og
dermed kan man også se frem i tiden, men for det andet for at vise
én den rigtige fremgangsmåde i et bestemt område, for ellers kan
det godt være svært at se hvor man skal starte for at komme til
næste sted. Konceptet er godt, passer ind i spillet og er en belejlig
hjælp uden at tage noget væk fra udfordringen i puzzles'ne.
Ud over de mange akrobatiske udøvelser,
er der også klassiske puzzles som at man skal arrangere ting efter
en bestemt orden, og der er også steder hvor man skal placere spejle
således at lyset rammer et bestemt punkt osv. Det er svært at komme
frem og tilbage mellem spejlene på disse baner, da der skal en masse
akrobatik til, og kombinationen af de to slags puzzles er virkelig
god. Det er dog ikke et spil med de helt vilde tænkegåder, og man
er aldrig slået så meget ud af kurs at man bliver opgivende.
I løbet af spillet er der save-punkter
hvor man kan loade fra, men hvad der er virkelig godt er de mange
"check-points" som spillet selv laver undervejs. Fejler
man og dør et sted, kan man trykke på "retry", hvorefter
prinsen, som fortæller historien, siger "No, that didn't happen,
let me think..." og så er man tilbage i handlingen igen og
klar til at prøve på ny. Når du går ud af spillet skal man dog loade,
så brug save-punkterne. Det er også i save-punkterne at man får
visionerne som jeg har nævnt ovenfor.
|