|

Side 1 af 1
Indledning
I 1988, efter flere mislykkede forsøg med
at genskabe verdenerne og reglerne fra de populære D&D-rollespil til et
PC-spil, udkom det første af de klassiske Goldbox-spil fra SSI, nemlig Pool of
Radiance. Spillet foregik i den populære Forgotten Realms setting, og blev
hurtigt en stor succes. Og succesen var velfortjent. Det gode gameplay og den
flotte grafik, for slet ikke at tale om den gode konvertering af spilreglerne
sikrede, at dette spil hurtigt blev revet fra hylderne. Hvis du tør, så læs
videre om det spil der startede det hele. Hvis du tør, så følg med til en
verden som har brug for helte, følg med til Forgotten Realms…
Historien, plottet og missionerne
I Forgotten Realms, i det nordlige hjørne
af Moonsea, ligger den sagnomspundne by New Phlan. Men alt er ikke som det skal
være. I krogene hviskes der om en ældgammel ondskab. Rygterne siger at elverne,
da de begav sig for langt ind i grotterne under byen, opdagede en pool (vandkilde,
red.) som udstrålede ren ondskab. Fra poolen kom der en hær af ondskabens
tjenere, parate til at overtage New Phlan for tid og evighed- Det nye råd i New
Phlan nægter at overgive deres by, og sender derfor bud til alle eventyrere som
er parate til at bekæmpe ondskaben og redde byen. Den gruppe eventyrere man selv
styrer melder sig, og bliver sendt ud på mange farlige quests, hvor man for
hver quest får lidt mere at vide om New Phlan’s ældgamle historie, og om
ondskaben som lurer bag poolen og erobringen af byen. Under missionerne kommer
man til at møde mange klassiske D&D-monstre, blandt andet hobgoblins,
lizard men, orcs og undead. Man kommer også uden for byen i nogle missioner.
For eksempel kommer man til at bekæmpe beboerne af det ældgamle Zhentil Keep,
og man skal generobre et tempel for guden Tyr, overtaget af onde præster som
vanhelliger templet ved ofringer til deres onde gud, Bane. Hele spilet igennem
kommer man tættere og tættere på et mystisk slot, og på den mystiske leder som
står bag den ondskabsfulde plan.
Alle missionerne byder på nogenlunde
udfordring, og mange quests skal løses før man når til den sagnomspundne pool.
Man kan hurtigt finde magisk udstyr, og selv i de lette områder kan man finde
udstyr som kan bruges hele spillet igennem.

Effektivt gameplay og god opbygning
Spillet er bygget op omkring AD&D 2nd
Edition reglerne. Det er også ud fra dem, at man skal lave sine 6 eventyrere.
Man kan vælge mellem alle de sædvanlige, klasser, (Kriger, Troldmand, Cleric og
Tyv) og alle de sædvanlige racer (Elver, Menneske, Halv-Elver, Gnom,
Halfling, og Dværg). Man kan vælge selv at fordele
hvor mange point de forskellige eventyrere skal have i deres hovedattributter: strength, dexterity,
constitution, intelligence, wisdom og charisma, eller man kan lade computeren
slå terning om hvor mange point der
skal være i hver attribut. Det at man selv kan ændre på attributterne når man
skaber sine eventyrere, åbner to nye muligheder: Man kan snyde, og lave en
karakter med 18 i alle attributter, eller man kan overføre sin karakter fra et
Pen & Paper rollespil. Ud over de 6 eventyrere man kan lave, kan man
undervejs i spillet møde yderligere personer som kan slutte sig til ens gruppe.
(Dog højst to mere end de seks man starter med)
Men ikke nok med, at man kan ændre sine eventyreres
hovedattributter som man vil, man kan også ændre deres udseende fuldstændig som
man vil. For eksempel kan man ændre farven på deres tøj og våben i
kampsekvenserne, eller man kan på portrættet skabe en figur med et mandehoved
og en kvindekrop! Kort sagt kan man skabe sine karakterer som man vil, og det
er med til at personliggøre spillet.
Gameplayet er simpelt, men meget let og
effektivt. Man kan bevæge sig èt skridt af gangen, og dreje sig fra side til
side 90 grader. Hele spillet er bygget op af firkanter, hvilket gør det meget
let og simpelt at bevæge sig rundt. Når man bevæger sig rundt, opdager ens
eventyrere automatisk mange ting. For eksempel hvis man bevæger sig ned ad en
gade, kan en af ens personer pludselig opdage en mistænkelig person, eller
måske en inskription på muren. Det er med til at gøre at man føler at
personerne og verdenen er ægte, og ikke computergenererede.
Når man kæmper, ses det hele i et
isometrisk skråt overhead synspunkt. Det gør at man har et meget godt overblik
over hvor ens personer er på slagmarken, og lige så vigtigt, hvor ens fjender
er på slagmarken. Man kan vælge imellem
at angribe fjenden på næsten sikker afstand med spells eller ranged weapons,
eller man kan vælge at angribe dem med et melee våben, og risikere at få slået
et par tænder ud af en hobgoblin. Man kan også vælge at lade alle kampe foregå
i ”quick-mode” hvilket betyder at hele
kampen kører automatisk. Hvis ens eventyrere så kommer i fare, kan man bryde
ind i kampen, og styre resten af den manuelt.
Godt nok er det højeste level en karakter kan stige til, level 9,
men det gør ingenting, da man i stedet for at udvikle sine eventyrere ved hjælp
af levels, har god mulighed for at personliggøre dem, og give dem specielt magisk udstyr. Samtidig er det rigtig gode
plot med til at fange én, og holde en fast til den bitre ende. Man skal lige
gennemføre den næste quest, og man skal lige nå til Zhentil Keep. Men man
behøver ikke at gennemføre en quest. En af de store fordele ved Pool of
Radiance er, at det ikke er lineært som så mange andre spil fra den periode.
Hvis man vil, kan man selv drage ud i verden, uden at man behøver at snakke
særligt meget med rådet i New Phlan.

Konklusion:
Pool of Radiance er et must-have. Det er en af de største klassikere i
D&D CRPG genren, og enhver D&D entusiast ville have et stort hul i
samlingen, hvis de endnu ikke havde fået fat på dette spil. Gameplayet
fungerer, og fænger en fra start til slut. Man kan slet ikke lade være med at
spille det næste stykke. Plottet er genialt. Det er en af de største faktorer,
som er med til at gøre PoR til en rigtig god spiloplevelse. Til alle jer der
har spillet og nydt spil som Baldur’s Gate og Planescape: Torment uden at kende
noget til de gamle Goldbox-spil: Se at få skaffet PoR, uden det havde der måske
ikke eksisteret noget Baldur’s Gate!

NB: Check også
anmeldelsel af efterfølgeren til dette spil, Pool of Radiance 2, der udkom i 2001!
Grafik: |
8 |
Grafikken
i Pool of Radiance er slet ikke dårlig i forhold til andre spil fra 1988. Dog
var det ikke i grafikken at spillet var nyskabende. Alle effekter er primitive,
og ikke noget specielt kønt syn. Men i kamp er der dog et par bedre effekter.
For eksempel kan man se pilene, når de flyver fra en bue mod modstanderen. Det
hele kører i en EGA 320x200 opløsning med fire farver, som rent faktisk er ret
godt udnyttet. |
Lyd: |
6 |
Præcist,
men meget ensformigt og kedeligt. Hvis man var stor fan af lydene til de gamle
ping-pong spil, eller til de første Pacman spil, så vil man når man spiller
Pool of Radiance blive helt nostalgisk. Hvis man derimod hørte til dem der
slukkede for lyden i sådanne spil, så skulle man måske overveje det samme her. |
Gameplay: |
9 |
Jeg er
meget tæt på at give Pool of Radiance et 10-tal. Det er et meget godt gameplay,
og selvom senere spil, såsom Eye of the Beholder har et forbedret gameplay, så
er det her det første D&D CRPG som er en næsten perfekt adaption af de
originale AD&D 2nd Edition regler. |
Plot
/ Addiction: |
10 |
Plottet
er ganske simpelt genialt. Plottet er skrevet af Jim Ward, som på det tidspunkt
arbejdede på TSR. Senere blev han forfatter på flere af TSR’s romaner, og på
flere CRPG plots. Og man bliver afhængig. Meget afhængig. Dette er er et af
dens slags spil, som man tænker på når man skal til at sove. Man kan få meget
lang tid til at gå med at spille det, for man skal lige nå til Zhentil Keep, og
så skal man lige gennemføre Zhentil Keep osv. |
Multiplayer: |
NA |
Der er selvfølgelig
ikke multiplayer i et spil fra 1988. Men det ødelægger skam ikke
spiloplevelsen, tværtimod. Er man flere, kan man jo skiftes til at spille med
den samme gruppe af eventyrere, hvilket rent faktisk er ret interessant. Især
når man spiller på forskellige tidspunkter, og man derfor ikke ved hvilken
situation gruppen er ude i næste gang man loader spillet. |
Diverse: |
9 |
Endnu
engang var jeg meget tæt på at give et 10-tal. For dette var i 1988 et meget
nyskabende spil. Manualen er meget grundig og omfattende, og ligner manualer
fra andre D&D-spil. |
|
|
Overall: |
9 |
Eftersom
dette er det første spil i Strategic Simulations Goldbox-serie, er det
selvfølgelig et spil man skal eje. Desuden er det bedstefaderen til nyere
klassiske spil som Baldur’s Gate og det nye Neverwinther Nights. Gameplayet er
meget let at forstå, og ganske simpelt, så det er et spil for alle aldre. Hvis
man kan lide et grundigt rollespil, og ikke er den type som kun køber et spil
på grund af grafik og lyd, men også på grund af plottet, så er dette spil helt
sikkert noget for dig. |
|