|
Side 1 af 4
NB: RSC
bruger i denne anmeldelse den importerede version af spillet
fra Betafon, da spillet
først bliver udgivet regulært i Europa i slutningen
af november måned! Spillet kan købes i Betafon
for 529,- til dem der ikke kan vente.
Introduktion:
Vi har skrevet meget
om Pool of Radiance 2 her på RSC, fordi spillet har været
længe ventet af mange forskellige, vigtige årsager.
For
det første er det efterfølgeren til det første
Dungeons & Dragons rollespil til computer nogensinde, nemlig
hit-spillet Pool of Radiance fra 1988.
For det andet er det
det første computer-rollespil til at implementere de
nye 3rd Edition D&D regler der er blevet rost til skyerne
af kritikere og fans siden det debuterede sidste efterår.
Der
var altså mange ønsker og ambitioner der skulle
indfries da man sendte PoR2 på gaden i starten af oktober
2001, efter næsten 1 års forsinkelser i produktionen.
Mange features var systematisk blevet lavet om eller fjernet
helt, og der var stor skepsis blandt forbrugerne om hvorvidt
spillet stadig var sjovt og originalt. Det kan jeg med det samme
røbe, at det er. Derudover tror jeg ikke jeg vil sige
så megt mere om spillets fortid, for I kan såmænd
læse vores preview,
vores interview med hovedproduceren
af spillet eller nogle af de mange, mange nyheder
vi har bragt om spillet igennem de sidste 2 år for at
lære mere om baggrunden for spillet.
Historien:
En
fantastisk flot introfilm sætter spillet igang. Den ældgamle
magiske ruinby Myth Drannor var engang verdens centrum, et sted
hvor alle de gode racer levede i harmoni med hinanden, magi
blomstrede og fantastisk kunst stammede fra. For mere end et
årtusinde siden blev byen ødelagt, da ondskab fordrev
det gode. Inden de sidste folk flygtede fra byens boblende ruiner,
kastede man en Mythal over byen. En Mythal er den mægtigste
formular nogensinde kastet i The Forgotten Realms, og skulle
beskytte byen i dens sværeste stund. Dette fungerede også
fint, og i hundredevis af år var ondskaben også
tilbageholdt inde i byen pga. den fantastiske Mythal der forhindrede
den i at sprede sig.
Indtil
den dag en ny Pool of Radiance dukkede op i byen, og korrupterede
den gode Mythal. Denne Pool er så inkarneret ond, at enhver
der blot er i nærheden af den bliver udød. For
at stoppe ondskaben har Elminster, en mægtig magiker,
samlet de bedste eventyrere i landet for at drage til Myth Drannor
og ordne situationen. Desværre hører man ikke mere
fra denne gruppe, og de formodes døde. Derfor bliver
Elminster desperat og sender B-gruppen afsted... Dig.
Det
er op til din gruppe at finde ud af hvem der har korrupteret
Mythal'en, hvordan man omvender processen, og hvordan man igen
lukker den altoverskyggende morbide Pool of Radiance så
hele verden atter kan ånde uden frygt for at blive lavet
til zombier og skeletter.
Heavy stuff!
Grafik:
Som
man måske kan regne ud, tager jeg denne anmeldelse på
en ganske slavisk fremgangsmåde, og derfor vil jeg gerne
vente lidt med at diskutere gameplayet, 3rd Edition osv. og
i stedet starte med at fortælle lidt om den blændende
flotte grafik man finde i PoR2.
Først
og fremmest er der karaktererne og monstrene, hvis lige jeg
aldrig har set i et 3D-isometrisk rollespil. Godt nok var karaktererne
i Diablo 2 flotte, men de er som vand i forhold til vin, når
man sammenligner dem med karaktererne i PoR2. Alle animationer
er simpelthen så flydende og realistiske at man skulle
tro det var virkelige mennesker. Brystkasser bevæger sig
rytmisk som de trækker vejret, og benene bevæger
sig som BEN! Også monstre er sublimt animerede. Zombier
går krumrygget og slæbende afsted, og monstre med
det kendte "Claw-Claw-Bite" attack laver rent faktisk
de bevægelser i deres angrebsrutiner! Vinger, ben, tentakler,
klør, kroppe og arme ser så fandens realistisk
ud at man skulle tro det var løgn. Der er virkelig lagt
meget arbejde i animations-processen og det lønner sig
i det endelige produkt!
Her
kommer vi så til den næstbedste ting ved grafikken,
nemlig formularerne som karakterer og monstre slynger afsted
i spillet. Fireballs, Lightning Bolts, Raise Dead, Magic Missile
og alle de gode gamle spells er stadigvæk med, men HVILKE
EFFEKTER! Skærmen blænder op i fantastiske farver,
og eksplosioner, lyn og diverse gavnende cleric-formularer får
bogstaveligt talt én til at erkende sin totale troskab
og evige loyalitet til spillets grafik-engine. Ikke siden Sea
Dogs har jeg siddet med åben mund og undret mig over
hvordan man kan lave så flotte ting i et computerspil
i denne kategori (isometrisk 3D-spil ala. Diablo og Baldur's
Gate).
Baggrundene
i spillet er desværre lidt ensformige, i hvert fald i
starten af spillet hvor man opholder sig i nogle kæmpestore
dungeons der efter nogle timer begynder at skabe den rette stemning
til spillet, men får ens grafik-o-meter til at falde en
smule på grund af ensformigheden. Selve Myth Drannors
udendørs-områder er til gengæld farvestrålende
og detaljerede som var de hevet ud af en kunstbog for klassisk
fantasy og scannet ind i spillet. Jeg overdriver ikke når
jeg siger at udendørsområderne i PoR2 er lysår
foran hvad vi kender fra Baldur's Gate serien, og det er nærmest
den største cadeau jeg kan give spillet!
Jeg
er mere end tilfreds med grafikken i PoR2, og som man kommer
ud af det indledende kæmpe-dungeon, vil man se en stor
alsidighed i grafik der gør at man bliver mere og mere
positivt overrasket som spillet skrider frem.
  
| 
