RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Pool of Radiance: Ruins of Myth Drannor"
d. 10 Oktober 2001
Spillet er venligst udlånt af
Betafon

Side 2 af 4

Lyden:

Der er virkelig mange lydeffekter i Pool of Radiance 2, og fælles for dem alle er, at de er glimrende samplede og meget, meget afvekslende. Stemmer er der også mange af, men som i Baldur's Gate er det ikke altid at man kan høre hele samtalen, da der simpelthen ikke har været plads på CD'erne. Der er dog masser af god dialog, og jeg har lagt et par eksempler ud med anmeldelsen. Det første er den stemme der agerer som "Dungeon Master" igennem hele spillet. En dejlig dyb og alvidende stemme, der på ingen møde virker faretruende, men heller ikke venskabelig:

Jeg har også smidt tre andre klip ud så man kan høre lidt stemmer fra forskellige monstre o.l.:

Seriøst, så synes jeg det er enormt frisk af Stormfront at inkludere noget så klassisk og overset som bard-sange med stemme på!

Musikken i spillet er afvekslende og neutralt. Man nynner ikke med, men man flipper heller ikke totalt ud over rytmerne. Den er lige i øjet, og ganske behagelig. Er man glad for musikken, er den glimrende som baggrundsstemning til et tabletop-rollespil, og er anvendelig som .wav filer i installations-biblioteket. Som med grafikken kan jeg ikke klage over lyden, og vil i stedet rose den gevaldigt, for alting er professionelt udført og lægger en glimrende stemning igennem hele spillet.

Ressurection er en mægtig spellEt character-sheetKaraktergeneration er nemt som en leg

3rd Edition:

Nu hvor vi har dækket de ydre færdigheder for spillet, kan vi kigge nærmere på selve spillet. For at starte blidt ud, vil jeg fortælle at Pool of Radiance spilles i samme stil som Baldur's Gate. Man laver en gruppe på fire medlemmer, og kan senere supplere med 2 NPC'er så man i alt har seks folk i gruppen. Man ser spillet i isometrisk 3D, det vil sige fra fugleperspektiv og i 3rd person.

For at kunne omvende Jer fra de mange 2nd Edition spil der er udgivet (nemlig ALLE D&D computerspil til dato!), har jeg nedenfor lavet en lille newbie-guide til 3rd Edition D&D, med referencer til hvordan elementet er indført i Pool of Radiance II. Jeg har prøvet at gøre det så overskueligt som muligt, så både gamle rollespillere og nye kan finde hoved og hale i regelsystemet, som jeg vil kommentere indvirkningen af i spillet bagefter denne "rapport", der på alle måder er en (forhåbentlig let-læselig) forenkling af reglerne.
Gider man ikke læse om regler, så læs videre i anmeldelsen om gameplay og addiction lige her.

Abilities (stats):

Det første begreb man skal være bekendt med er stats. Hver karakter har seks forskellige egenskaber (strength, dexterity, constitution, intelligence, wisdom, charisma), der bestemmer forskellige ting i spillet. Disse egenskaber kan gå fra 1 (dårligst) og opefter. Man starter spillet med de seks tal imellem 1 og 18. Hvert tal giver en "modifier", altså et plus eller et minus, og tabellen er meget simpel. 10-11 er neutralt, dvs. +0. For hver 2 point man kommer opad giver det yderligere +1, og for hver 2 nedad -1. Er du ikke med så vidt, så læs ovenstående en gang mere. Disse plusser eller minusser bruges så i forskellige sammenhænge for karakteren. Har du +3 fra Strength får du +3 til at ramme, og lægger +3 til hver gang du uddeler skade. Har du -2 i Dexterity skal du trække 2 fra i din Armor Class (rustning, hvor godt beskyttet man er) og bliver langsommere til at reagere i kamp og dårlige til at skyde med bue og pil.

  • 2nd Edition: Man kunne have stats fra 1 til 25 (max). For at få en positiv modifier skulle man som regel op på 15. Faste tal igennem hele spillet.
  • 3rd Edition: Man kan have stats fra 1 til uendelig. For at få en positiv modifier skal man op på 12. Hvert fjerde level får man yderligere +1 som man kan fordele i én af de seks stats.
  • PoR2: Som 3rd Edition, men man kan højest have omkring 30 i en stat.

Racer:

Forskellige racer er med til at gøre fantasy-genren kulørrig og spændende. Hver race har nogle unikke evner og har som regel en positiv- og en negativ modifier til nogle stats.

  • 2nd Edition: Human, Elf, Dwarf, Gnome, Halfling, Half-Elf.
  • 3rd Edition: Human, Elf, Dwarf, Gnome, Halfling, Half-Orc, Half-Elf.
  • PoR2: Human, Elf, Dwarf, halfling, Half-Ord, Half-Elf. Hvor er gnomen? Den er i hvert fald ikke i spillet.

Klasser:

Dem her kender vi nok alle. Vil du være magiker eller kriger? D&D har altid budt på god variation i denne sammenhæng, og hver klasse har særlige egenskaber og udvikler sig igennem "levels". Ved at gennemføre opgaver og smadre monstre får man Experience Points (XP), og når man har fået tilstrækkeligt mange XP, stiger man et level i sin karakter-klasse.
I 3rd Edition er der dog lavet så meget om på klasserne, at de nu er meget mere unikke end før, og samtidig har man fjernet forskelsbehandlingen mht. XP, så alle karakterer-klasser stiger lige hurtigt level. Dejligt!
Sidst men ikke mindst kan man nu multi-class ligeså meget man vil, uden at det koster en hel masse. Jeg vil ikke gå i detaljer med dette, men det har virkelig ændret spillet til det bedre at Elvere nu kan være Paladiner, og Dværge kan være magikere og man kan lave den person man vil!

  • 2nd Edition: Fighter, Ranger, Paladin, Cleric, Druid, Thief, Bard, Wizard, Specialist Wizard.
  • 3rd Edition: Fighter, Ranger, Paladin, Cleric, Druid, Rogue, Bard, Wizard, Specialist Wizard, Barbarian, Sorcerer, Monk.
  • PoR2: Fighter, Ranger, Paladin, Cleric, Rogue, Barbarian, Sorcerer, Monk. Igen har man besluttet at springe adskillige ting over, i dette tilfælde nogle af de mest populære klasser i D&D!

Skills:

Indenfor ens karakter-klasse er der en række tilgængelige skills (evner). Disse kan være alt fra at lave mad til at lede efter fælder. Nogle klasser forbindes med nogle skills osv. og jeg vil ikke bruge en masse tid på at skrive de forskellige kombinationer ned, for det står udmærket skrevet i manualen til spillet. Der er dog sket noget væsentligt fra 2nd til 3rd Edition.

  • 2nd Edition: Her kunne skills (proficiencies) dække kampfærdigheder (weapon specialization), såvel som andre evner (riding, endurance, running, spellcraft).
  • 3rd Edition: Skills er vigtigere end i 2nd Edition og har flere anvendelsesmuligheder, som Bluff, Intimidate, Riding og Scry. Skills er ikke længere opdelt i "non-weapon"- og "weapon" proficiencies, men er en universel gruppe af færdigheder. Hver karakter får flere skill points som de stiger i level, og antallet påvirkes af karakterens intelligens. Hver klasse har desuden en række våben- og rustningfærdigheder, så man ikke længere skal vælge de nøjagtige våben, men har adgang til en langt bredere kategori som "Martial Weapons", "Simple Weapons" eller "Medium Armors".
  • PoR2: Ganske få skills er med i spillet, nemlig: Concentration, Disable Device, Heal, Hide, Listen, Move Silently, Open Lock, Search, Spellcraft, Spot. Dette er 10 skills, men 3rd Editions grundbog indeholder ikke mindre end 45 skills.

Feats:

Som et nyt fænomen i 3rd Edition, har man indført begrebet "Feats". En feat er en ekstraordinær evne der i sandhed definerer helte. En feat opnås hvert tredje level man stiger i sin karakterklasse, og kan bruges når som helst man vil. Eksempler på feats kunne være: Rapid Shot --- Man kan skyde 2 pile i runden i stedet for 1, dog med -2 til at ramme på begge pile.

  • 2nd Edition: Feats fandtes ikke i denne udgave af spillet.
  • 3rd Edition: Feats er virkelig noget der har rykket spillet videre i en positiv retning, og er en af de uslebne juveler i 3rd Edition regelsættet. Man kan opbygge meget unikke karakterer vha. feat-systemet, for mange feats kræver at du er et vist level inden du kan tage dem, og andre feats forlanger at du har nogle andre feats inden du kan vælge dem (betragt det som Skill-Trees i Diablo 2)
  • PoR2: Desværre er feats blevet elendigt implementeret i Pool of Radiance II, i hvert fald hvis man skal følge reglerne. Mange feats overholder ikke de krav der stilles til dem (mht. level og skill-tree), men endnu mere vigtigt er det, at man ikke selv kan bestemme hvilke feats man vil have. Det bestemmes i PoR2 af den klasse man er, og er 100% fastlagt af spillet. Igen står det hele glimrende beskrevet i manualen til PoR2, men jeg kan lige remse de feats op der er med i spillet: Blind-Fight, Cleave, Combat Casting, Combat Reflexes, Extra Turning, Great Fortitude, Improved Critical, Improved Initiative, Iron Will, Lightning Reflexes, Mobility, Point Blank Shot, Power Attack, Precise Shot, Run, Skill Focus, Spell Penetration, Toughness.
    Altså et langt bedre udvalg end for skills, og samtidig er disse feats meget bedre implementeret end skills, og er næsten 100% tro til 3rd Edition reglerne, dog med undtagelsen af måden man får dem på :-)

Kamp:

Ahh ja, kamp. Som mange måske ikke er klar over (pga. Baldur's Gate spillene) har kamp D&D altid foregået i runder. Alle karaktererne ruller initiativ og det bestemmer hvem der slår før hvem. Herefter bruges 20-sidede terninger til at afgøre om man rammer, og andre typer terninger til at bestemme hvor meget skade man uddeler. Det samme er princippet i magi, der også bestemmes af terningekast, tro imod rollespillets grundprincipper. Der er så meget nyt i kampsystemet for 3rd Edition, at dette bliver meget nedskåret fra hvad man kunne have skrevet, men dette er altså en anmeldelse og ikke en brugervejledning.

  • 2nd Edition: Man slog initiativ i hver runde, og skiftedes til at slå på hinanden (forenklet). Man kunne bevæge sig et vist stykke hver runde.
  • 3rd Edition: Man slår initiativ én gang, og beholder dette initiativ hele kampen ud. Man har så 2 aktioner man kan vælge imellem at udføre.

    1) Man kan lave en Standard Action samt en Move Action. En Standard Action kan være alt ligefra at kaste en formular, til at lave et angreb, til at drikke en potion eller bevæge sig et stykke vej. En Move Action er en smule mere begrænset. Den er hovedsageligt brugt til at bevæge sig, men kan også bruges til at trække et sværd eller et skjold frem. Det vil sige, at man på en runde kan bruge sin Move Action til at trække et sværd, og så sin Standard Action på at slå modstanderen med det.

    2) Man kan også vælge at lave en Full-Round Action. Går man dette, kan man KUN gøre dette i en runde modsat det forrige eksempel. En Full-Round Action bruges hvis man vil lave mere end ét angreb på en runde (og man er højt nok level til det), eller hvis man skal kaste bestemte spells.

    Det var igen, meget forenklet, men der er en sidste ting der skal nævnes i forbindelse med kamp i 3rd Edition. Bevæger man sig rundt omkring fjenderne eller løber lige forbi én, får fjenden et "Attack of Opportunity", der er et ekstra slag imod dig fordi du bevæger dig i et truet område. Disse AOO er indført for at giv spillet mere realisme, da man fandt det ulogisk at man i 2nd Edition kunne rende lige fordi 20 fjender uden at blotte sig for modstandernes våben én eneste gang. Ligeledes får man selv et AOO hvis modstanderen skulle give sig til at drikke en potion lige foran dig, eller han løber sin vej og blotter sin ryg eller flanke.
  • PoR2: Det her har de gjort ganske glimrende! Der er småting som jeg vil brokke mig over senere i anmeldelsen, men de forskellige Actions, såvel som AOO er glimrende implementeret og virker så godt som jeg kan forestille mig i dette første forsøg på et CRPG i systemet.

Magi:

Det ville være for lidt sterilt at remse de formularer op som er med i spillet, for der er næsten 100 af slagsen. Jeg kan kun sige at meget lidt har ændret sig i selve formularerne, men derimod har måden at kaste dem på.

  • 2nd Edition: Man skulle indlæse alle sine magier på forhånd, hvile, og så kunne man kaste dem.
  • 3rd Edition: Man gør stadigvæk som ovenfor hvis man er cleric, druid eller wizard. Men er man Bard eller Sorcerer har man noget så dejligt som Spontaneous Casting. Man behøver altså ikke på forhånd at "læse spells ind", men kan kaste X spells i hvert level, ligesom man vil. Denne evne er meget stærk i forhold til magikere og præster der skal vælge uden at vide om de får brug for dem. Ulempen er, at Sorcerers og Bards så kun kan lære meget få forskellige magier, hvorimod præster og magikere kan lære og bruge så mange forskellige de vil.
  • PoR2: I spillet er der ingen Wizards, Druids eller Bards , men der er Clerics og Sorcerers, og her har man valgt at ignorere præstens tvang til at skulle indlæse spells, og har givet ham Spontaneous Casting ligesom en Sorcerer! Dette gør Cleric'en umådeligt stærk, da klassen aldrig har været tiltænkt at kunne vælge og vrage spells på denne måde. Det er dog en lækker måde at gøre det på, da det giver mere tid til meget andet i spillet, og endnu engang forenkler sagerne.

The BaelnornCastle CormanthorEn af de oooonde...

Sammendrag:

INTET i Pool of Radiance II følger reglerne fra 3rd Edition som de skal, men mange ting kommer meget tæt på, deriblandt kamp, feats og abilities. Køber man PoR2 i forventning om at det er identisk med 3rd Edition vil man blive meget skuffet, men den måde spillet har forenklet det relativt komplekse 3e på gør det sjovere at spille og giver et langt bedre spil tror jeg, end hvis man skulle have taget højde for alle de mange detaljer og regler der hører sig til tabletop-rollespillet.
Vi skal samtidig huske at implementeringen af regelsættet er det første nogensinde til PC, og hvad endnu vigtigere er, det er ikke reglernes overførsel vi anmelder, men om spillet Pool of Radiance II er et godt computer-spil!


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.