RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Opvagt fra…
… de døde er du den udvalgte til at redde byen Misthaven på øen Ahkulion fra kulten Children of the Change. Da du vågner op, står du foran en troldmand ved navn Sardok og en Lord af en art ved navn Tendrick. Tendrick fortæller dig, at hans datter Andria er blevet kidnappet af kulten, og at du skal finde hende til ham igen. Da du gør korte protester mod dette, minder Sardok dig dog hurtigt om, at den spell, som han brugte til at kalde dig frem fra de døde, er nærmest bindende - at du nu er hans slave.
Dette er ganske kort historien bag Revenant, det sidste nye spil fra de ellers noget ukendte Cinematix. Selv siger de, at Revenant vil blive en ny æra inden for rollespil, hvilket du her kan læse om de har formået at skabe.

Førstehåndsindtrykket af Revenant var ret godt. De små billeder bag på kassen lovede godt, og det var da også med stor fornøjelse, at jeg smækkede den første af de 2 disc’s i CD drevet. Efter et par minutters summen var jeg klar til at starte spillet. Jeg fik det startet og efter kort tids rumlen rundt, kom der en lille besked frem på skærmen - ”Indsæt CD 2”. Underligt tænkte jeg, for jeg havde jo slet ikke spillet endnu, men jeg gjorde som der blev sagt, og pling - det var Revenant på min skærm. Efter en kort intro, der fortalte om hvad der var gået forud for der hvor man starter i spillet, var jeg klar til at starte et nyt spil.

Efter at være blevet informeret om hvad jeg egentlig lavede i skikkelse af Locke, som denne Revenant (en opvagt) hedder, begav jeg mig på eventyr rundt i den magiske verden Ur. Når du starter, befinder du dig inde på et slot af en art, fra hvor byen Misthaven bliver styret. Du finder dog hurtigt ud af, at dette er et halvkedeligt sted at være, så efter at have klaret et par småting som f.eks. en henrettelse, så er man på vej ud af porten.
I byen omkring slottet er der straks meget sjovere at være. Her kan man gå rundt og snakke med byens folk, og du kan samle ting op, som vil hjælpe dig i løbet af spillet. Desuden kan du gå hen på den lokale kro, hvor alle byens drukkenbolte holder til. Men som et ordsprog siger, så er det fra børn og fulde mennesker, at man skal høre sandheden, så kroen er helt sikkert et godt sted at søge informationer.
Går du lidt mere rundt i byen, vil du sikkert komme til at stifte bekendtskab med Jong, som er en eller anden gut, der er god til sværd kamp. Han har, som alle andre i byen, hørt om dig, og vil gerne, i modsætning til mange andre, gerne hjælpe dig. Hos Jong kan man lære sværd teknikker, som er gode at kende, når man skal kæmpe mod de monstre, der findes uden for byens beskyttende mure. Efterhånden som man har fået mere level, kan man vende tilbage til Jong, og han vil lære dig nye kamptrick. Dette er faktisk en ret fiks lille ting ved Revenant. Du styrer nemlig ikke kun med musen, som f.eks. i Diablo, men du får, efterhånden som du bliver bedre, nogle såkaldte Combat moves. Disse gør ligesom vi kender det fra Silver, at man kan angribe på forskellige måder, hvilket er ret sejt og virker ret godt, når man slås mod fjender.

Interfacet:
Selve spillets interface er okay. Det virker dog utroligt forvirrende i starten, med den måde, som den højre side af skærmen er bygget op på. Der er sådan en menubar af en art, hvori du har dit inventory og dit spell arsenal. Ved siden af denne menubar er der en række knapper, som du kan klikke på, og dermed få menubaren til at skifte - dette er ikke specielt nyt, men det virker utroligt forvirrende i starten, men det lærer man dog hurtigt at leve med, og når man har fuld kontrol over det, så er det egentlig okay.
Nederst i skærmen er der 8 slots. De første 4 slots er de såkaldte Hotkeys til spells. Hver gang du finder ud af at lave en ny spell, så fremkommer der et lille ikon i din spell-liste. Dette ikon kan du trække ned i et af de 4 hotkey slots, hvorefter du hurtigt kan fremkalde denne spell ved at trykke på F1 - F4. Det er faktisk en ret fed ting, men den er desværre heller ikke ny, for den var allerede introduceret med Diablo. Ved siden af de 4 hotkey slots er der 4 andre slots. Disse er til dit inventory - altså et slags bælte. Her kan du f.eks. sætte healing potions i, så du hurtigt kan få fat i dem, når det går allerhårdest til. De fire slots aktiveres med F5 - F8.
Øverst i skærmen er der 3 striber. Disse striber angiver hhv. hvor meget liv du har, hvor meget mana du har, og hvor meget energi du har tilbage. De to første ting er der ikke noget specielt at fortælle om, men den sidste stribe er ret sjov. Når du slås med dit sværd eller med et andet våben, så falder denne stribe ret hurtigt. Dette betyder at du bliver udmattet og kan derfor ikke slå helt så hårdt, og når du så har slået, så er du ikke helt så hurtigt til at komme tilbage på plads, så du kan nemmere blive ramt af en modstander, når din energibar er i bund.

Gameplayet
Selve gameplayet i Revenant er okay. Du styrer Locke rundt ved hjælp af musen og det er også denne du bruger, når du skal kæmpe mod monstre. Netop det at kæmpe mod monstre er ret godt ved Revenant. Du kan nemlig angribe på mange forskellige måder, hvilket er dejligt forfriskende at se på. F.eks. kan du kvadre en edderkop (de kan være ret store skal det lige siges) med din fod, eller du kan stikke sværdet igennem den og derefter nærmest sparke den af igen. Det er nok ting der nærmest skal opleves, før man kan se hvor sejt det egentligt ser ud.
Du ser Locke skråt oppefra, dog fra forskellige vinkler, alt efter hvilken vej du bevæger dig. Selve synsvinklen er okay, og jeg har ikke stødt på tidspunkter hvor den har virket irriterende på nogen måde.
Når du starter et nyt spil, har du en level på 1. Denne level kan du, som i så mange andre rollespil, udbygge ved at samle experience points, hvilket du gør ved at slå monstre ihjel, samt løse quests. Det jeg synes gør Revenant specielt og nyt (tror jeg) er, at du ikke selv helt afgør hvordan du fordele dine skillpoints. Det er nemlig sådan, at når du f.eks. bruger magi i kamp, så bliver du automatisk bedre til dette. Det vil sige, at din character rent faktisk selv træner sig op i løbet af et spil. Du bliver hele tiden bedre og bedre, hvilket er en fed ting, da du ikke hele tiden skal tænke på at fordele dine point rigtigt. Dette gør også, at du aldrig vil komme til at skabe to characters, som er ens.

Grafikken:
Den første gang jeg spillede Revenant blev jeg ret skuffet over grafikken, da den ikke er vildt god. Den virker ret tyk i det, hvilket man dog nemt lærer at leve med, når man først er kommet i gang med at spille det.
Revenant understøtter en lang række grafikkort bl.a. Voodoo kort og Matrox G400. Hvorvidt det giver nogen forskel at have et godt grafik kort, synes jeg ikke jeg kunne finde ud af. Jeg har selv et TNT2 kort i min maskine, og jeg synes ikke at man fik de helt vilde effekter at se.

Lyden:
Dette er desværre et af Revenants dunkle punkter. Selve lydeffekterne i spillet er okay - f.eks. når man kæmper mod et monster, så kan man godt sidde og more sig over de sjove lyde, som der kommer frem, når et monster bliver gennemboret af ens nyerhvervede tohåndssværd. Forestil dig en Fraggel der bliver kastet ud fra toppen af Rundetårn - så har du sådan ca. dødsskriget.
Men hvad er det så ved lyden, der er så dårligt? Jo, det må helt klart siges at være baggrundsmusikken, som nok er lagt ind for at skabe en stemning, men jeg synes nærmest den formår at ødelægge den, for den er ikke rigtig passende i nogle situationer efter min mening. Det er lidt synd, da selve historien omkring Revenant er ret god og stemningsskabene.

Multiplay:
Revenant kan også spilles i multiplayer mode, hvilket lyder rigtig fedt. Det er dog knapt så fedt, når man så finder ud af, at man skal eje et sæt af spillet hver, for at kunne spille det mod sine venner. Hvorfor har Cinematix ikke gjort som Blizzard gjorde med Diablo og Starcraft - at man kan installere en Spawn version, så det er muligt at spille multiplay med kun et sæt af spillet.
Men hvis man investerer i mere end et sæt af Revenant, så vil man, ifølge manualen, kunne spille op til 4 spillere i et lokalnet. Der er også mulighed for at spille over Internettet, hvor du kan bruge EidosNet (www.eidosnet.co.uk).

Konklusion:
Jeg fandt hurtigt ud af, at spillet ikke er et rollespil i den forstand, da det ikke har alle de AD&D elementer, som vi kender fra spil som f.eks. Baldurs Gate. Spillet er mere et action-rollespil a’la Diablo, hvor du skal slås for at komme frem. Dette er jo også helt okay, hvis man kan lide den slags spil (som mig). Hvis du ikke er helt inde i alle rollespilsfunktionerne vil du helt sikkert finde Revenant nemt at gå til. Dog er det nok lidt mere indviklet end andre Slash’N Hacks spil, da du f.eks. har mulighed for selv at fremstille forskellige spells.
Alt i alt var Revenant en positiv oplevelse, hvor du helt sikkert vil kunne finde mange timers god underholdning, hvis du kan leve med lidt fejl og mangler hist og her. Revenant vil være et godt spil at brugte tiden på, mens vi venter på de store titler så som Baldurs Gate II og Diablo II.

Systemkrav (minimum):
Pentium 233 Mhz
32 Mb RAM
4 Mb DirectX kompatibelt grafik kort (software rendered)
4 Mb 3D accelereret grafik kort (hardware rendered)
DirectX 6.0

Dette er som sagt minimumskrav, men hvad spillet egentlig bruger ressourcerne på, kan være svært at sige. Jeg har selv en 450 Mhz processor og 128 mb Ram plus 1 stk TNT2 kort, og jeg havde overhovedet ingen problemer med at køre spillet. Dog tror jeg det er godt at have godt med hukommelse i sin computer, da det vil nedsætte de indbyggede load-tider i spillet. Det er nemlig sådan, at når du går rundt i Revenant’s verden, så bliver kortet loadet ind i en cache alt efter behov. Derfor må det næsten give sige selv, at jo mere hukommelse man har til rådighed, jo færre gange skal denne cache fyldes op.

Grafik:	8	Grafikken kan til tider virke ret tyk, men det lærer man hurtigt at leve med, da der er mange flotte effekter, som trækker godt op. Især kampene mod monstrene både flotte og godt animeret.
Lyd:	7	Baggrundsmusikken er den helt store synder i denne kategori. Derfor er jeg nødt til at trække Revenant ned på dette område, da det er en temmelig irriterende ting, at Cinematix ikke har formået at få skabt en ordentlig stemning gennem musikken.
Gameplay:	9	Grunden til at Revenant får 9 i gameplay er helt klart at det er denne del af spillet, der trækker det hele. Historien bag Revenant er ret godt, selvom den måske virker tynd, men den formår at skabe den rette stemning, som holder en fængslet til spillet i langt tid.avet.
Plot / Addiction:	NA	Er kædet sammen med Gameplay og Genspilbarhed.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer i Revenant.
Diverse:	8	På grund af at selve historien bag Revenant er ret god, så bliver holdbarheden det også. Dog tror jeg ikke at man vil vende tilbage til spillet, når man først har gennemført det, da der jo ikke er noget direkte nyt i Revenant.

Overall:	8	Et okay spil, som dog ikke har de helt store nyheder at byde på. Selve spillet er sjovt og virker også fængslende i det første stykke tid - især ”nybegyndere” indenfor RPG vil helt sikkert med manualen i den ene hånd finde Revenant ret sjovt. Et godt spil til at bruge tiden på, når vi venter på de store titler.