|

Go'dag go'dag og velkommen til min første
anmeldelse af et spil for RSC. Hvis jeg skal være
helt ærlig ville jeg egentlig ønske at jeg
stadig havde min første anmeldelse til gode, for
"Rune" er ikke lige et spil der falder i min smag,
men det finder I nok ud af når I har læst færdig.......
Udmærket
historie......... Til at begynde med:
For
at begynde med begyndelsen. Spillet starter med at Ragnar
(vikingen man styrer) bliver optaget i sin bys kriger-flok,
hvis hellige opgave er at passe på en runesten lavet
af selveste Odin (i ved, ham der den en-øjede fætter
med ravnene på skuldrende fra "Valhalla"
:-). Ens by er dog ikke den eneste by, der har en runesten
at passe på, og kort efter man er blevet optaget,
kommer der bud om at en af nabo-byerne er under angreb,
og at deres runesten er i fare. Man sejler selvfølgelig
ud i sit labre langskib sammen med resten af byens krigere
for at hjælpe, men bliver desværre tæsket
af en led viking der har indgået en pagt med Loke
(som i dette spil er en hel del ledere end han er i "Valhalla").
Alle ens venner dør, og det gør man egentlig
også selv, men Odin gi'r dig heldigvis en extra chance
for at hævne dine venners død, og få
hans sten tilbage.
Det
er jo egentlig en ok historie. Ikke en historie der vil
vinde store forfatter-priser, men en udmærket historie.
Problemet er bare, at efter alt dette er sket (og det er
ca. efter MAX. en ½ times spil), så laver man
ikke meget andet end at fise forvildet rundt og hoppe, tæske
og hoppe og tæske lidt mere og ind i mellem hive i
nogle håndtag, og så faktisk ellers glemme alt
om hvorfor man gør det...
  
Ok,
ok....... Grafikken er da meget pæn:
For
lige at komme med noget positivt, inden jeg bliver helt
væk i mine negative følelser, skal det lige
siges at "Rune"'s grafik er RIGTiG flot. Men kan
man forvente meget andet, når det er lavet over den
samme engine som "Unreal"? Nej vel :-). Al grafik
i spillet er flot lavet, og kan faktisk ikke på stående
fod komme på en eneste ting der ikke ser rimelig pæn
ud. Ragnar
bevæger sig meget flydende, og laver nogle ret flotte
drabelige angreb, med alle de forskellige våben han
finder i løbet af spillet. Der er faktisk lavet forskellige
animationer af
hug/sving/slag til hver enkelt af våbnene han får
sine svedige vikinge-næver i, og hans kampstilling
er også forskellig, alt efter om han står med
et lille let kortsværd i hånden, eller om han
står med en stor tung kampøkse.
Og det ser faktisk meget fedt ud, at man ligefrem kan se
på ham på forhånd, om han står med
et hurtigt og let våben i hånden, og venter
på at lave 3-4 hurtige hug, og lave modstanderen til
shish kebab. Eller om han står om samler kræfter
til, at hugge hovedet af sin modstander med et enkelt kæmpe
sving af sin store tunge økse.
Ragnars
mange fjender er også ret flotte, dog ikke lige så
flotte som ham. Men stadigvæk bevæger også
de sig meget flydende, og livagtigt... Eller man kan
i hvert fald sige, at fandtes der gobliner, levende døde
og andre sære væsener, så ville de HELT
SIKKERT bevæge sig sådan! De
forskellige levels man fiser rundt i er (suprise suprise)
OGSÅ ret flotte. De bliver dog bare hurtigt ensformige
at se på, fordi der ikke er lavet forfærdeligt
mange forskelligt "tapeter" eller hvad man nu
skal kalde det, til de forskellige områder. Så
man kunne måske godt ønske sig at der var mere
end bare én slags stenvæg, i den kæmpe
hule man render rundt omkring i starten af spillet, og det samme
kan siges om mange af de andre steder man kommer :-( Som
en lille bonus har "Rune" også et rigtigt
lækkert camera. I mange tredjepersons-spil, har cameraet
det med at hoppe om bag div. vægge så man ikke
kan se en sk**, men i Rune holder det sig hele tiden i en
rigtig go' position så man kan se det hele. Og hvis
man kommer tæt på noget, så bliver ens
person bare ½-gennemsigtig, så man alligevel
kan se det hele. RET SMART!
  
Men
det var så også det:
Problemet
er bare, at når man har nævnt den flotte grafik,
så er der faktisk ikke meget andet godt at sige om
spillet. Når
man er blevet bragt tilbage til live af Odin, efter man
døede i starten, udvikler spillet sig hurtigt til
noget meget ensformigt noget. De første 8-9 timer
jeg spillede, befandt jeg mig i de 100% ensformige omgivelser
(gigantisk skummelt hulesystem, med nogle semi-gigantiske
underjordiske søer man ind imellem skulle svømme
igennem), og det var ikke engang fordi jeg var langsom,
var faktisk i bevægelse næsten uafbrudt. Og
i hele det hulesystem var der faktisk kun 3 forskellige
fjender at slå på, Gobliner, kæmpekrabber
og kæmpevandmænd, så det blev OGSÅ
meget hurtigt ensformigt.
Goblinerne
var så svage at man bare skulle tage sit våben
frem, svinge med det et par gange, og så lå
der døde gobliner til højre og venstre.
Kæmpekrabberne
var liiiidt mere udfordrende, i hvert fald de VIRKELiG STORE
af dem, for dem var man nødt til at ramme de steder
de ikke var dækket af skjold. Men stadigvæk,
efter en 3-4 kampe fandt man også hurtigt en metode
man kunne bruge mod selv de kæmpeste kæmpe-krabber,
så det blev sgu også lidt trivielt i længden.
Kæmpe-vandmændende
ved jeg ikke engang hvorfor var blevet smidt med i spillet!
De tæller faktisk knap nok som "ægte"
fjender, for de gjorde næsten aldrig en skid. Og når
de endelig gjorde noget, så lagde man knap nok mærke
til dem.......... Og så er de faktisk også den
ENE ting jeg ikke kunne finde på før, som ikke
var flotte rent grafisk, for de så faktisk ret kedelige
ud...
Dumme
som snot:
Noget
af det der irriterede mig mest ved "Rune" var
nok A.I'en. Ens modstandere var faktisk DUMMERE end snot,
så måske er overskriften ikke så rammende
endda, men hvad fa'en... Var
flere gange ude for, at jeg stod under en ½ meter
fra en modstander, og alligevel reagerede han ikke. Det
var først når jeg lige præcis stod på
den linje der li'som "aktiverede" fjenden, at
han reagerede og så angreb mig. Og
når jeg nu skriver om kamp, så vil jeg også
sige at modstandere heller ikke har den vilde hjerne
når de skal slås. De kommer faktisk bare tordende
mod en, og begynder at hugge løs på en, indtil
man får dem hugget ned. ikke noget med at cirkle rundt
om en, afvente lidt og så angribe. Næææææh
nej! De syntes det er bedre at få det overstået
med det samme. Og selv om jeg før skrev at der var
forskellige animationer til hvert våben, så
er det faktisk stadigvæk grundlæggende de samme
angreb man laver. Den største forskel er, at man
med de mindre våben kan lave 4-5 hug lige efter hinanden,
og med de større våben kun kan lave et par
stykker, inden man lige skal holde en 1-sekunds pause,
før man tæsker videre på attack knappen.
  
Puzzles?:
Selv
om man bruger det meste af sin tid på enten at hugge
monstre ned, eller hoppe fra kant til kant på div.
klipper, borgmure o.s.v. Går en LILLE smule af tiden
faktisk også med at løse nogle små puzzles. Dette
lyder jo egentlig som en GOD ting, og jeg har da også
stødt på et par enkelte puzzles som bestod
af mere end bare "træk i håndtag, find
ud af hvilken dør det åbnede, gå igennem
den nu åbne dør", så er de fleste
altså meget lette, og man får altså ikke den store
tilfredsstillelse ud af at løse et puzzle, som ens
10 årige lille kusine ville ha' lige så let
ved at gennemskue. Men
de enkelte udfordrende puzzles man støder på
i løbet af spillet, er til gengæld udmærkede.
Så man føler sig da en lille smule sej
ind i mellem. Bare synd at folkene bag "Rune",
ikke havde lavet flere af den slags puzzles, for det kunne
virkelig ha' redet meget i det her spil......... Men desværre
:-(
Hva'
med lyden?:
Ja
hva' med den? Det ville jeg sgu også godt vide! Lyden
er så godt som ikke-eksisterende. Musik er der næsten
ikke noget af, men der kommer en LILLE smule ind i mellem, men
det er så lidt at jeg knap nok kan huske hvordan det
er. Og ellers så er der bare våbenlyde og de
normale "UGH!", "ARGH!" og ind i mellem
"Grrrrrrrrrrr....." lyde fra div. modstandere,
men det er HELLER ikke noget at råbe hurra for. Det
er selvfølgelig ok at der ikke er musik uafbrudt,
hele vejen gennem spillet. HADER faktisk spil, hvor man
ikke kan få lov til at gå stille og roligt rundt
i landskabet, med kun lyden fra en lille fugl, og måske
den sidst dødsrallen fra ens sidste fjende, til at
komme i nærheden af ens ører. Men i "Rune"'s
tilfælde var jeg altså tit nød til at
tænde for ghettoblasteren, for ikke at gå total
amok over stilheden. Og det kan altså meget let ødelægge
stemningen, at Cypress Hill, REM eller Frank Sinatra brager
løs i baggrunden mens man står og hakker løs
på en ond viking (ok! Jeg har bred smag, SO SUE ME!).
En
sidste god ting......
Vil
faktisk lige komme med en go' ting inden jeg slutter af,
bare for ikke at virke som en TOTAL vikinge-hader. Quick
save-funktionen i "Rune", er nok den bedste quick
save jeg har set i lang tid! Det ta'r ikke mere end 4-5
sekunder at gemme, og ca. lige så lang tid at quick
loade. Så hvis man er kommet til at hoppe ned i en
lavaflod eller et bundløst hul, så ta'r det
ikke mere end 5 sekunder, før man står foran
det igen, og er parat til at forsøge sig en gang
mere (forudsat at man selvfølgelig har været
klog nok til at save INDEN man hoppede, men det lærer
man hurtigt at gøre).
Jeg troede
faktisk ikke "Rune" kunne overgå mit yndlingsspil
lige for tiden "Baldur's Gate II" på nogen
måder, men jeg må jo nok indrømme at den
der quick save overgår BG2's med flere længder........
POKKERS!
  
Grafik: |
8 |
Jeg gider næsten
ikke sige det igen. Der er faktisk ikke en enkel ting
man kan sætte fingeren på, på det
her spils grafik. Det skulle da lige være at det
bliver for ensformigt ind i mellem. Hvis "Rune"
bare havde lavet lidt mere afveksling i grafikken, kunne
det sagtens ha' fået mer', men desværre...
Men 8 er stadigvæk ret flot! |
Lyd: |
4 |
Med
så lidt lyd der er i "Rune",
kan man næsten ikke gi' det mere..........
Meget simpelt
|
Gameplay: |
5 |
Der
er altså ikke meget ved at udelukkende
rende rundt og slå på monstre,
hoppe fra afsats til afsats, og hive
i et håndtag ind i mellem. Mangler
nogle flere puzzles som man skal en
i.Q. højere end 40 for at kunne
løse.
|
Plot
/ Addiction: |
4 |
Selve
plottet er da ok...... i DEN
FØRSTE ½ TIME!
Efter det går der bare
hack 'n slash i det, og det
er altså ikke liiiige
min stil :-(. Hvis jeg lige
skal sige noget kort om Addiction,
så kan jeg sige at efter
jeg havde spillet "Rune"
de første 2 timer, gik
jeg ud i køkkenet, hentede
mig en 1½ l. cola, og
satte mig til at spille BG2
hele natten. Altså ikke
en SK** addicterende (hvis der
er noget der hedder det).
|
Multiplayer: |
NA |
"Rune"
HAR multiplayer, men
havde simpelthen ikke
overskud til at prøve
det på multiplayer
også. Er ret sikker
på at "Diablo
2" er federe hvis
man vil spille et hack
'n slash spil.
Man kan i det mindste
stige i level i "Diablo
2", så det
minder LiDT mere om
et rigtigt rollespil
:-
|
Diverse: |
5 |
Manualen
er kun på
36 sider, og
det er faktisk
kun de første
20 der står
noget på,
resten er dedikeret
til at skrive
navnene på
alle dem der
har lavet spillet.
Men de første
10 sider indeholder
til gengæld
en ok forhistorie
til spillet,
så det
trækker
lidt op. Kan
desværre
ikke sige noget
om boksen spillet
ligger i, for
min udgave af
"Rune"
blev sendt til
mig i en lille
plastik-dims,
omtrent på
størrelse
med en lille
ynkelig bog........
Så måske
er boksen så
SEJ at "Rune"
rent faktisk
skulle ha' haft
10 i den her
kategori........
(men jeg tvivler).
|
|
|
Overall: |
5 |
Det
her
spil
er altså
ikke
specielt
godt,
ganske
simpelt!
Hvis
man
ser
bort
fra
grafikken,
så
er der
iNTET
tilbage.
Hvis
i godt
kan
lide
den
her
slags
spil,
vil
jeg
anbefale
jer
enten
"Drakan:
Order
of the
Flame"
eller
"Ashgan
- the
Dragonslayer",
for
de to
spil
har
altså
en hel
del
mere
at byde
på
end
"Rune"
(og
når
man
tænker
på
at de
begge
to er
udgivet
i 1999,
hvis
ikke
"Ashgan
- the
dragons
layer"
ikke
blev
udgivet
tidligere,
så
siger
DET
også
lidt
om "Rune")
|
|