RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

… 7 skaller, er planeten Septerra rammen om dette nye rollespil fra Valkyrie Studios. I midten af de syv skaller, dvs. i midten af selve Septerra, findes en lille planet kaldet Core. Skaberen af Septerra skabte i tidernes morgen to nøgler, som hvert hundrede år, når de 7 skaller står i en sådan position, at lyset kan lyse ned på kernen, tilsammen kan åbne Septerras Core og dermed åbne op for hemmeligheden bag Septerra Core – en hemmelighed endnu kun kendt som The Kingdom of Heaven.
Nøglerne er imidlertid blevet gemt, da menneskene endnu ikke er klar til at opleve Septerras hemmelighed. Ifølge et gammelt sagn vil de komme til syne den dag, hvor Septerra er i overhængende fare – en dag der er tættere på end først antaget.

Men hvor kommer du så ind i billedet? Jo – I starten af spillet er Maya, som den kvindelige hovedperson hedder, bare en almindelig pige, som lever på Septerras skal nr. 2 (helt almindelig skal det dog hurtigt vise sig, at hun ikke er). Hun bor hos en onkel sammen med andre børn fra byen Oasis. Onklen har dog lidt problemer med at styre nogle af børnene, og da en dreng ved navn Torri en dag ikke møder op på templet, hvor der foregår en form for undervisning, bliver du i skikkelse af Maya sat til at finde ham. Ifølge med vennen Grubb og hans robothund Runner går den vilde jagt på Torri. Det viser sig hurtigt, at han er indblandet i våbensmugling, hvilket er strengt forbudt på Septerra. Hvad værre er, at de våben som Torri har været med til at smugle er til en mand kaldet The Chosen – en gut, som man bestemt ikke bryder sig om på Septerra.

Førstehåndsindtrykket af Septerra Core var rigtig godt. Jeg modtog spillet i en rigtig flot kasse, som var i mange flotte farver. Når man mærker på kassen ovenpå, så kan man mærke, at den buler ud, hvilket er rigtig flot at se på. Når man kigger bag på kassen, er der 4 ret store billeder fra spillet. Det så meget godt ud, men hvad der var endnu bedre var, at når man ligesom åbner forsiden af kassen, så finder man masser af billeder fra spillet – rigtig flot. Det er lige før at spillet er værd at købe, bare for kassens skyld.
Da jeg så åbnede kassen blev jeg desværre lidt skuffet, da alt den indeholdt kun var en CD + et par reklamer. Ingen manual af nogen art. Dog fandt jeg senere ud af, at coveret til CD’en var brugt som manual, hvilket dog kun var en meget sparsom manual.
Efter at CD’en havde snurret lidt rundt i drevet og der var blevet installeret de nødvendige filer, var jeg klar til at spille. Spillet startede fint, og jeg blev mødt af en ret fed intro, der dog ikke fortalte helt ret meget om, hvad jeg egentlig lavede på planeten, samt hvad jeg egentlig skulle. Jeg begyndte derfor at løbe lidt rundt i byen Oasis, som man starter i, og blev hurtig fortrolig med det meget traditionelle interface. Noget der dog hurtigt irriterede mig var, at man ser Maya relativt tæt på, hvilket gør at man ikke kan se ret langt frem hvor man løber. Det lærer man dog hurtigt at leve med, og efter lidt løben rundt i byen, fandt jeg ud af, at jeg var på jagt efter denne dreng Torri.
For at komme over til templet hvor man går i skole hos en mand ved navn Azziz, skal man igennem et område fyldt med monstre. Dette var derfor det første sted, hvor jeg stødte på Septerra Cores kampsystem (Combat mode).

Kampsystemet i Septerra Core er måske lidt forvirrende første gang man prøver det. Det var det i hvert fald for mig, for jeg døde allerede første gang jeg skulle slås. Men har man f.eks. spillet spil fra Final Fantasy serien, så kender man måske lidt til det, da det minder meget om dette. Det går ud på, at hver person i ens gruppe bliver vist med et lille ansigt i venstre side af skærmen. Under billedet er der en lille ”bar”, som bliver fyldt op med en streg. Bar’en er delt op i 3 felter, og man kan først angribe, når mindst et af de 3 felter er fyldt op med stregen. Når et felt så er fyldt op, så klikker man på personen, og man får nu fred til at angribe sine modstandere. Man har nu forskellige muligheder så som at angribe med et våben, bruge en spell eller et item. Men det kommer vi alt sammen tilbage til senere.
Hvis man f.eks. venter til 2 eller 3 af de 3 felter er fyldt op, så kan man angribe på en anden måde, og dermed gøre mere skade på sin modstander – meget smart, selvom det godt kan virke ret forvirrende i starten.

Som før sagt, så kan man også bruge spells. Disse spells kastes ud fra nogle kort, som kaldes for ”Fate-Cards”. Et Fate-Card er et kort, som symboliserer f.eks. et element. Dette kan f.eks. være vand (som var det første jeg fik). Kortet trækkes herefter op ved siden af billedet af ens person, og man kan nu ved at klikke på modstanderen bruge spell’en. Desuden er der indbygget en rigtig fed feature ang. disse FateCards. Hvis man har kort af forskellige elementer (f.eks. Earth og Barrier giver en beskyttelse mod Earth-spell), så kan man mixe de forskellige elementer, og dermed skabe sine egne spells. Dog skal der to til at kaste en spell bestående af 2 kort og 3 til at kaste en af 3 kort – men til gengæld ser det vildt fedt ud, når alle ens 3 characters kaster en spell hver, som går sammen i en stor spell og rammer et monster.
Desuden er der også mulighed for at bruge andre ting, så som ting der kan heale andre medlemmer af gruppen eller sig selv.

Som jeg tidligere nævnte, så mindede spillets måde at slås på lidt om Final Fantasy. Og egentlig når man ser på Septerra Core så minder det utroligt meget om Final Fantasy serien. Både måden man ser det hele på, samt kampene. Desuden rejser man også tit rundt på et stort kort, og man kan også samle sig i grupper. Desuden er spillet også præget af en del adventure…

I Septerra Core er der mange små puzzels, som de bliver kaldt – altså små opgaver, som du skal løse på den ene eller den anden måde. Dem jeg har set indtil videre har ikke vist sig at være særlig krævende eller nye. Det er de gode gamle problemer med, at man mangler en eller anden dingenot til at forbinde en anden dingenot til en tredje dingenot. Og så skal man rende et område tyndt og løse et hav af mindre opgaver for at finde frem til den ting man egentlig ledte efter i starten.
Men faktisk så er det også tider ret sjovt, så det er ikke noget minus ved spillet. Det er dog nok værd at vide inden man køber spillet, så man ved lidt om hvad man går ind til.

Grafikken er flot – kort og godt. Det er dejligt at se, at der for en gangs skyld er gjort meget ud af at animere figurerne og få dem til at se så detaljerede ud som muligt. Dette har dog givet spillet det minus, at de er blevet lidt større, og det ville have været meget rart, hvis der var en mulighed for at sætte spillets opløsning højere op end de 640 x 480, som det kører med. Men som sagt, så vender man sig til det.
Septerra Core kan også ind imellem byde på videosekvenser, som også er meget flotte, og de kæder spillets dele flot sammen. Heldigvis er det ikke noget, som er brugt i overdrevet stil, som det er i mange nye spil. De er kun brugt de steder hvor det er relevant, hvilket er dejligt. Man bliver derfor ikke trætte af dem, men glædes ved dem.

Lyden i spillet er dog ikke helt i samme høje standart som resten. Baggrundsmusik er igen en ting, som falder lidt igennem. Der er ikke meget af den og når den er der, er den ikke videre god. Til tider sad jeg og hørte radio i stedet, da jeg ikke gad høre på det musik, som Valkyrie Studios havde lagt på.
Lydeffekterne er også kun middelmådige, og kommer kun sjældent til ”syne”. Det er mest i forbindelse med kampe, at man f.eks. hører lyden af Mayas maskingevær.
Derimod er stemmerne til de forskellige personer gode. Man får et godt indtryk af de mange forskellige stemmer, og ingen af dem jeg har hørt indtil videre har lydt som var de fuldstændig ved siden af.

Septerra Core har alt i alt været en rigtig god oplevelse. Det har formået at holde mig fanget (hvilket godt kan være svært, for min tid er knap). Så sent som i går aftes sad jeg i mange timer og spillede Septerra Core, hvilket er langt tid siden, et spil har gjort. Jeg mener helt sikkert at spillet har fortjent nogle positive ord, da det virker meget gennemført, dog skal man passe på med, hvad man lægger i ordet / forkortelsen RPG. For Septerra Core er ikke et rollespil som f.eks. BG, men mere som Final Fantasy eller Fallout serien. Men kan man lide sådanne spil, så vil man sikkert også kunne lide Septerra Core, som helt sikkert er de 399,- værd, som det koster hos Betafon.

Som skrevet ovenfor, så er det minimumskrav. Jeg vil helt sikkert foretrække en computer med masser af ram og et hurtigt CD-Rom, da der er en del steder i spillet hvor der skal loades, hvilket til tider er meget irriterende. Det er hver gang man går ind i en butik eller ind på et kort. Selv med 128 Mb ram, som jeg har, så var der irriterende load tider. Men det er noget man må leve med.

Grafik:	9	Flot og detaljeret grafik. Man kan vist ikke sammenligne den med noget tidligere, men de mange detaljer har desværre også den ulempe, at de gør grafikken meget stor. Dette gør for så vidt ikke noget, men når man så ikke kan ændre opløsningen i spillet, så er det lidt af et problem.
Lyd:	8	Lyden er til for at skabe stemninger. Det formår baggrundsmusikken i Septerra Core desværre ikke ret godt. Kun på de helt store oversigtskort blev jeg positivt overasket over musikken. Heldigvis for spillet, så er der nogle rigtig gode stemmer på de forskellige figurer, hvilket er dejligt når man sidder og spiller det. Man bliver stort set aldrig mødt af to personer der siger det samme.
Gameplay:	9	Septerra Core er et sjovt spil, som helt sikkert byder på mange timers underholdning. Der er ikke noget direkte nyt i spillet, men personligt synes jeg spillet var meget underholdende pga. den gode kombination af kamp og adventure. Det minder en del om Final Fantasy.
Plot / Addiction:	8	Begrundelsen er, at historien ikke er desideret (hvordan det nu staves) ny, men den er faktisk go. Man bliver ramt af spillet, og man tvinges til at spille det til man er igennem det.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer i det her spil.
Genspilbarhed:	9	Holdbarheden i spillet virkede godt på mig. Man føler tit, at man har lyst til at spille lidt videre for at komme lidt længere. Det er sådan det skal fungere i et spil – ellers bliver det kedeligt. Helt præcist hvad det er ved Septerra Core der holder en fanget kan være svært at sætte ord på, men det er nok mest en kombination af det hele.

Overall:	9	Et spil som Septerra Core er rart at se, der bliver til noget. Spillet har været undervejs i flere år, og det har helt sikkert en chance blandt mange andre spil. Det er dog ikke et spil der kommer til at slå de helt store titler af banen, men et sjovt spil, som man kan bruge meget tid på alligevel.

Bestående af…