RSC Anmelder: "Soulbringer", d. 6 Juli 2000
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Introduktion og overblik:

Så er Infogrames på banen med et nyt rollespil til alle os tørstende fans, som sikkert alle sidder og spiller Diablo 2 når vi burde være ude og nyde det gode vejr. Infogramers er nok mest kendt for deres Alone in the Dark serie og har også lavet et par ret anstændige eventyrspil, men nu har de altså kastet sig over rollespils-genren.

Deres udspil hedder Soulbringer og kan vel bedst sammenlignes med Darkstone, hvis vi ser på det rent visuelt. Spillet fylder 2 CD'er og man kan vælge at installere fra 500 mb op til full install som er cirka 1.2 GB. Jeg valgte sidstnævnte da jeg lige har købt mig en 30 GB HD (stop det der blærerøv!). Selve installationen forløb uden problemmer omend det tog et pænt stykke tid, mens den installerer får du lov til at kigge på noget flot artwork, som lover godt for selve spillet. Efter det får du mulighed for at sætte dit videokort op, jeg valgte en opløsning på 1024x768 16 bit farver og trykkede på play.

Introen som ser rimlig interessant ud og viser 2 personer der slåser med hinanden hvorpå den ene kaster en krystal op i et et eller andet hvorefter den falder ned igen. meget mystisk men flot ser det ud.

Spillet starter med at din far dør, men ikke før end at han har bedt dig om at finde din onkel Andrus, som bor udenfor byen Madrigal.  Det er den eneste plot/historie bid man får i starten og det fylder da heller ikke mere end 1 side i manualen... Det er meget tyndt efter min mening og selv et spil som Diablo 2, som ikke ligefrem er et plot/historie baseret spil, bruger mere tid og plads på at sætte spillets handling op.

Den første quest får du af færgemanden, der transporterede dig til byen, han har nogle problemmer med en Brigand der ikke kan lade ham være i fred. Her bliver man så introduceret til spillets kamp system, som har været en af de ting som Infogrames har kørt spillet frem på. Det specielle er at man kan sammensætte sine egne combos ud fra forskellige angreb såsom cut, slash, lounge, bash og så videre. Ved hjælp af en menu kan du så sætte dem i en sekvens som du så udfører når du angriber en fjende. Desværre fungerer det bare ikke rigtigt efter min mening, kampene er kedelige og ens karakter reagerer hverken hurtigt eller specielt godt på ens kommandoer. Når man angriber en fjende skal man target ham først og det er ikke altid lige let at ramme ham ordentligt og kan skabe en del forvirring især hvis man er oppe imod mere end en modstander. Når man har target en fjende kan man dog skifte mellem targets med piltasterne.

Efter de første 2 quests finder man sin onkel Andrus, som har et lille hus et stykke udenfor byen, man finder hurtigt ud af at han er lidt af en troldmand og han tilbyder at oplære en i magiens svære kunst. Men først skal man lige hoste op med 200 guldmønter som man er nødttil at tjene ved at udføre jobs for forskellige købmænd i byen. Efter man har snakket med sin onkel får man sine første spells stillet tilrådighed og finder samtidig ud af at magien i Rathenna er forbundet med en masse rune stone, som du kan finde rundt omkring. Til at holde styr på dine queste har du en journal, som fungerer lidt ligesom den man har i Planescape: Torment og giver et rimeligt godt overblik over hvad du skal.

Spillet går slag i slag med diverse stik-i-rend quests, ingen af dem er specielt interessante og langt de fleste har noget med kamp at gøre og du har ikke rigtig mulighed for at bevæge dig uden for spillets lineære handling.

Grafik:

Grafikken er meget triviel at se på og det er svært at få øje på 3D-understøttelsen som spillet påstår den har. Hvis man ser på den overflade man går på ligner det nærmest et skakbræt eller en mosaik, så pixelated er det. Kun på en karakter og husene ser det ud som om der er gjort brug af 3D. Selve ens karakter er noget være makværk og det virker som om hovedet og kroppen er sat oven på hinanden, når man vender sig drejer hovedet et godt stykke tid før kroppen og det ser ret underligt ud, arme og ben har samme problem. Animationer er heller ikke noget at skrive hjem om, alle bevægelserne er stive og det ser ud som om han skøjter på overfladen når han løber. Det eneste der er pænt er de små popups der er af de personer man snakker med, det er lavet i pæn 2D grafik.

Lyd:

Lydeffekter er også meget sparsomme men de få der er, er for såvidt udemærket men intet du lægger specielt mærke til og nogle af effekterne er endda overdrevet som f.eks når man spiser et æble. Musikken er meget ikke eksisterende og kun når man snakker med vigtige personer titter den frem, men det lyder til gengæld ret godt, ærgeligt at den ikke kører hele tiden.

Gameplay:

Som jeg sagde før er det ret basalt rollespil vi har med at gøre here, masser af stik-i-rend quests som næsten alle udmunder i en eller anden form for kamp. Spilets combo-system er også skuffende og Infogrames burde have brugt meget mere tid på det og måske brugt et system som det Diablo har, eller måske noget i stil med Baldur's Gate. Samtalerne i spillet er ret uinteressante og man bliver bare ved med at klikke på emner indtil man har været dem alle sammen igennem, man får fornemmelsen af at læse en grafik billedbog og det er ikke noget jeg har lyst til at fornemme når jeg spiller rollespil på min PC.

A.I. er heller ikke noget at skrive hjem om, fjenderne virker til at have en radius som man skal indenfor før de angriber en og de viser ikke meget på intelligens når man kæmper, de slår for det meste bare efter dig indtil du er død eller har slået dem ihjel. Alt går snegle langsomt og hvis du f.eks vil spise et æble mens du slåser for at genvinde nogle hitpoints, skal du være forberedt på at miste lige så mange HP mens du spiser æblet som du får ud af at spise det.

Multiplayer:

Nada multiplayer, hvilket ikke er noget nyt, for mange rollespil har kun en single player del og det er for så vidt okay hvis handlingen er fed som f.eks i Planescape: Torment.

Diverse:

Med til spillet kommer en lille ussel manual på sølle 31 sider minus credits, den beskriver kun de mest nødvendige ting i spil, såsom hvordan interfacet virker og kamp. 1! side til spillet plot/historie (alt for lidt) og det er stort bare en samtale mellem far og søn, hvor man får at vide at man skal til Byen Madrigal.

Overall:

Infogrames formår ikke at imponere mig med Soulbringer, det hele virker som andenhånds arbejde og at anmelde spillet er som at blive tortureret langsomt. Det er synd for Infogrames at de ikke har mere begreb om hvordan man lavet et spændende rollespil, måske skulle de tage et rollespils kursus hos Black Isle Studios. Men man får alligevel et mikroskopisk indtryk af at de prøvede på at lave noget godt, men resultatet er altså et kliche fyldt spil som man hurtigt bliver træt af. Nogle online game sites har givet spillet gode anmeldelser og det fatter jeg simpelthen ikke, men du skal selvfølgelig have lov til at drage dine egne konklusioner.
 

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC