RSC Anmelder: "Soul Reaver 2"
d. 27 December 2001
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 2

Legacy of Kain:

I 1996 udkom Crystal Dynamics unikke rollespil "Blood Omen: The Legacy of Kain", og lige siden har firmaet haft travlt med at producere spil til serien. For 2 år siden kom Soul Reaver, i år Soul Reaver 2, og de næste par år følges der op med Soul Reaver 3 og Blood Omen 2. Det er simpelthen en vaskeægte rollespilsserie vi har med at gøre, og en virkelig god én tilmed!

I Blood Omen spillede man adelsmanden Kain, der blev slagtet af landevejsrøvere, kun for at vende tilbage til livet som en vampyr. Denne vampyr skulle vise sig at være centrum for en lang række verdenspåvirkende begivenheder, som jeg af hensyn til spillets væsen ikke vil komme synderligt ind på i denne anmeldelse.

I Soul Reaver lærte man om Kains børn. For at få nogle brødre"som vampyrer (undersåtter), lod Kain de otte mest fanatiske præster af Sarafen-ordenen slagte (en orden der bekæmpede vampyrer), og genoplivede dem som hans under-vampyrer til en verden af rædsler. Én af disse vampyrer fornægtede og modarbejdede Kain, og som straf blev han kastet i The Abyss (helvede), hvor han var i tusind år, før han blev reddet af en skabning kaldet "The Elder God". Da han kom op fra mørket var han ikke længere vampyr, og bestemt ikke et menneske. Han var blevet til en Soul Reaver, et væsen der lever af sjæle og eksisterer dels i vores verden, og dels i de dødes verden. Denne Soul Reaver er Raziel, som spilles af dig.

Med Soul Reaver 2, forsøger serien at besvare mange spørgsmål der blev skabt i de hæsblæsende forgængere, såsom hvordan Raziel kan eksistere, og hvem The Elder God er, hvilken rolle Kain spiller i det hele, og hvad Tidens Vogter, Moebius, har med verdens-situationen at gøre. Alle disse navne forvirrer uden tvivl folk der ikke har spillet forgængerne, men manualen har et glimrende og let-læseligt afsnit der omhandler de forgange spil, så man hurtigt kommer ind i sagerne. Jeg vil blot sige, at med Soul Reaver 2 (SR2), formår skaberne af spillet virkelig at overgå sig selv med hensyn til historiens kvalitet og forklaringerne på de fantastiske begivenheder.

The Reaver:

Centralt for spillet er Raziels historie, fortid, nutid og fremtid. Raziel bliver tidligt i spillet "bundet" sammen med et sjæle-stjæler sværd som kaldes "The Wraith Blade", eller i mere almindelig tale "The Reaver". Dette sværd fungerer som en slags forlænget arm for Raziel, og har nogle forskellige egenskaber, og udvikler sig endda igennem spillet. Reaveren fortærer sjæle, ganske ligesom Raziel selv gør, og derfor føler han et stærkt bånd imellem ham selv og sværdet. Hvorfor dette sværd eksisterer, hvordan der kan ændre tidens gang, og hvordan man gør det vil jeg naturligvis ikke spolere, men jeg vil sige at man skal rejse i tiden igennem spillet, og man vil opleve en helt fantastisk kreativ, anderledes og episk fortælling som det er længe siden vi sidst har set i et rollespil (selvom Anachronox falder ind i tankerne).

Material / Spirit:

Raziel er som Soul Reaver udødelig. Han har dog svært ved at eksistere i det materielle plan (vores verden), da han jo er et væsen lavet af de døde. Man kan således "shifte" imellem sjæleplanet og det materielle plan igennem hele spillet, og der er forskellige anvendelser til begge dele. Dør Raziel i det materielle plan, bliver han straks kastet til sjæleplanet. Man kan altid frivilligt skifte fra det materielle til det sjælelige, men ikke omvendt. For at Raziel skal vende tilbage til det materielle plan, skal man finde særlige portaler rundt omkring, men dem er der heldigvis mange af, så man har næsten 100% frihed i hvilken verden man vil befinde sig i til enhver tid.

Raziel har også noget energi, der naturligvis bliver mindre når han slås og bliver skadet i kamp. For at få det igen, kan han "spise" sjæle. Man kan således besejre en fjende og dræne dennes sjæl efterfølgende. Bruger man The Reaver til at slås kan man ikke tage sjælen bagefter, da sværdet jo også selv er en slags Soul Reaver, og den vil altså ikke dele...

Selve spillet foregår med at man ser Raziel udefra i et aktivt 3rd Person kamerasystem, og der styres med mus og tastatur (eller joystick). For det meste er dette et meget simpelt system, men det plages desværre af de samme fejl som andre spil med samme system, nemlig at man har svært ved at se tingene omkring sig hvis man for eksempel står meget tæt på en mur eller er trængt op i en krog. Det er dog til minimal gene, og alt i alt er styreformen og kameravinklerne ganske tilfredsstillende.

Kamp, våben og grumme modstandere:

Det meste af tiden i Soul Reaver går med at løbe fra én sted til et andet, løse obligatoriske puzzles og slås. Kampsystemet er yderst simpelt. Man har en "auto-face" knap, og med den holdt inde, stiller Raziel sig overfor modstanderen i kampstilling, og her kan man så bruge normale angreb, og et tungere, men langsommere "power attack". Raziel kæmper primært med hænder og fødder, men man kan samle ethvert våben op undervejs i spillet, ligefra fakler der hænger på væggen, til modstandernes tabte spyd, sværd eller økser. Kampanimationerne er glimrende lavet, og yderst detaljerede. Bruger man eksempelvis et spyd, ender Raziel altid kampen af med at spidde modstanderen igennem brystkassen, hvorefter han placerer spyddet pænt i jorden, med den døde fjende hængende over jorden. Med sværd og økser kan man afslutte en kamp ved at hugge hovedet af modstanderen, men Raziel kan naturligvis også bare bore sine kløer ind i hjertet på staklerne og afslutte kampen helt uden ekstra tilbehør. Sidst men ikke mindst kan man naturligvis bruge Reaveren til at slås med, og den slår hårdt. Ulempen er som jeg før skrev, at man ikke selv kan tage energien fra de døde fjender hvis man bruger sværdet, men bruger man det for meget ad gangen, vil Reaveren også begynde at dominere dig og dræne noget af Raziels egen kraft! Det makabre, men visuelt blændende flotte sværd skal altså bruges med måde...

De forskellige fjender i spillet har vidt forskelligt udseende, men kæmper stort set alle på samme måde, og kombineret med Raziels egne taktikker, må kamp i spillet siges at være enkelt og ligetil, og det nyder spillet godt af.

Men man skal ikke kun slås hele tiden, for der er faktisk forbavsende mange gode puzzles i spillet. Det gælder om at lære Reaverens historie, og til det formål skal man igennem en lang række prøvelser i sin søgen efter viden, og mange af disse steder er lavet i tidernes morgen netop til Reaveren (uden Raziel ved hvorfor, men det finder man ud af undervejs). Stederne indeholder gode puzzles med alt fra simple levers, til avancerede mønstre og metoder man skal tage i brug for at komme til et bestemt plateau eller åbne en bestemt dør. Mange gange skal man benytte sig af, at Raziel har vinger, og dem kan man bruge til at svæve med, og andre gange skal man tænke abstrakt, og skifte imellem materielt og sjæleligt plan for at overkomme en forhindring. Det eneste jeg kan klage over i denne afdeling er, at spillet ikke er så langt, men det er tætpakket og sjovt helt ind til benet! Var det længere, ville jeg måske ikke være helt så begejstret, for det er trods alt et temmelig ensformigt og liniært system der bruges igennem hele spillet.

Videre til side 2