RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Summoner", d. 28 Maj 2001

Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 2

Diablo + Baldur's Gate + lækker 3D-grafik:

Hvis man smækker de 3 ting sammen, så har man sådan cirka Summoner. Spillet er nemlig 50% monster-smadring, 25% udforskning og 25% dialog, og det er de faktisk sluppet meget godt fra. (Selv om dialogen ikke er alt for fed... øv).

Spillet foregår i en eventyrverden som alle andre rollespil, fyldt med diverse ubehagelige monstre, og så selvfølgelig også en ond kejser som er ved at indtage hele verden. Det er så din opgave (surprise, surprise) at besejre ham, fordi du er en del af en ældgammel profeti om at en ung mand født med "the mark of the Summoner", altså personen der skulle rede verden fra ham. Problemet er bare at han ikke er sådan liiige at smække, så du skal have fat i 4 magiske Summoning-rings før du kan få ham ned med nakken.(De ringe sætter dig så i stand til at summone alt fra en Blue Imp til en Celestial Samurai til en Water Dragon).

Meget meget opfindsom histore ikke? Faktisk så holder den egentlig 100%, selv om den måske ikke er den mest originale man kan komme i nærheden af. For når man har spillet i bare en time eller to, så er man så opslugt af den lækre grafik og fede stemning i spillet, at man glemmer ALT om at den knap så vilde historie, og bare løber rundt og smadrer monstrer, udforsker de (ind i mellem MEGET) store og flotte baner og løser quests til højre og venstre.

Det skal måske lige siges, at selv om selve spillets historie ikke er så originalt eller genialt, så er selve verdens-historien i spillet faktisk ret fed, og man kan godt mærke at det ikke bare er noget der er skrevet over-night, men virkelig er noget der er tænkt over. Det eneste som måske kan være lidt irriterende ved den er, at der bliver nævnt utroligt mange navne i den, så det er ikke altid det er lige let af finde rundt i.

For bortset fra den store hoved-quest, får man ligesom i Baldur's Gate smidt en overflod af små og store side-quests i hovedet, som ind i mellem faktisk er mere spændende end den store hoved-quest man er igang med. Den eneste ting der mangler, for VIRKELIG at gøre de mange små side-quests ligeså geniale som i Baldur's Gate, er at dialogen i spillet var lidt bedre, for den er altså ikke det fedeste man kan komme i nærheden af.

Dialogen:

Ok. Jeg tror egentlig jeg vil tilegne et helt afsnit til dialogen alene, bare for lige at få slået fast HVAD det er jeg er utilfreds med.

En typiske samtale i Summoner kunne være:

Bonden du snakker med: "Da min datter blev bortført af røvere for en uge siden, hørte vi kort efter rygter om at de havde en lejr oppe i bjergene, men vi har aldrig haft nogen chance for at redde hende, da mig og min kone ikke er andet end simple bønder."

I en sådan situation ville man højst sansynligt så få chancen for at svare.

"Ulve?", "Bjerge?", "Røvere?" eller "Datter?". Eller andre enkelte ord, for man er åbenbart en mand af meget få ord. Tit er der heller ikke mere end én mulighed for hvad man kan svare, så måske ville du kun få lov til at sige "Ulve?", og så ville ham du snakkede med så komme med en (ganske velskrevet) lang tale om ulve, og så kunne du så bagefter sige "Datter?" til ham, og så ville han så sige en masse om det.......

Så kort sagt! Dialogen er ganske fint skrevet, men man føler bare ikke rigtig at man kan tage del i den, for det eneste ens character siger er enkelte ord som så "trigger" en lang talestrøm fra ham man snakker med :(

Men nu begynder jeg at lyde som om jeg ikke kan lide spillet, og det kan jeg altså godt, så jeg vil skynde mig at skrive nogle gode ting om det, inden jeg får jer til at tro det er noget hø.

Grafikken og lyd:

Grafikken er lækker!!! Selv efter at ha' siddet og spillet Black & White i et godt stykke tid, og måske er blevet lidt forvent m.h.t. grafik, så syntes jeg at Summoner's grafik er noget af det lækreste jeg længe har set.

Samtlige personer, monstre og bygninger er utroligt detaljeret og flot lavet, og hver eneste ting man udstyrer sine characters med, kan man se på personens krop inde i spillet (lige på nær ringe og halskæder).

Men noget af det fedeste er nok de animationer der er lavet til magi. Selv den mindste lille formular har sin helt egen animation, og de ser virkelig fede ud. Kaster man f.eks. en fireball stiller ens character sig lidt foroverbøjet og samler kræfter et sek. tid, for derefter at rette sig op i fuld højde samtidig med, at en kæmpe satan af en ildkugle vokser frem på deres hånd, og den bliver så smadret direkte i fjæset på det uheldige monster man nu har valgt som mål, med en ordentlig eksplosion, som oven i købet bliver liggende og brænde lidt på gulvet i en 5 sek. tid. (og det er altså den næst-svageste fire-spell i spillet, de højere lvl spells er så lækre at de er svære at beskrive med ord :).

Den eneste ting jeg kan komme på som ikke er lækkert ved grafikken er, at det eneste man kan gøre med kameraet er at zoome en LILLE SMULE ind og ud, og så dreje det rundt om sit party. Ind i mellem savner man utroligt meget at man også kunne tilte det, så man kunne kigge op ad en bakke, for at se hvad der var oppe på toppen, men af en eller anden uforståelig grund, er det altså ikke muligt. Men det skal så også lige siges, at det meste af tiden så er man egentlig ganske fint tilfreds med den position kameraet har, så den helt store katastrofe er det ikke....... Men det ville altså være lækkert alligevel.

Lyden hører helt sikkert også til i den bedre afdeling. Musikken er afvekslende nok til at man ikke bliver træt af den, og den er også stemningsfuld nok til at man ikke føler trang til at hive noget andet frem, for at skabe den rette stemning.

De forskellige lyde i spillet er også ganske udmærkede. Der er kling og klang fra sværd og økser når man slås, "wusch" og "kaboom" fra spells når de bliver fyret af og alt hvad der ellers hører sig til at lyde i et spil. Ikke noget ud over det sædvanlige, men helt sikkert værd at høre på.

Den del af dialogen der er indtalt er også ganske god, der er desværre bare ikke så meget af den som man kunne tænke sig, men den del der nu er virker helt i orden. Igen ikke noget ud over det sædvanlige, men helt sikkert værd at høre på.

Summoning:

Jeg skulle måske også lige fortælle lidt om summoning, for det skulle man jo mene var en stor del af spillet, når det nu hedder Summoner.....

Men det er det desværre ikke! Dertil hvor jeg er kommet i spillet, kan jeg summon ca. ½-delen af de monstre man skulle være i stand til at summon, og der er ikke ET af dem der er noget som helst værd!

Problemet med at summon monstre er nemlig at man ofrer en lille del af sine max. hit-points midlertidigt for at summon monstret, men hvis monstret bliver dræbt inden man sender det tilbage til hvor man nu fik det fra, så har man altså mistet de max. hit-points FOR ALTID! Og derfor er der altså ikke meget ved at se ens nyligt summoned Golem, få sin røv smækket godt og grundigt i nærkamp af en latterlig lille dims som selv ens magiker ville have kunnet tage på en heldig dag.

Jeg håber virkelig at man får en chance for at summon nogle federe monstre sidst i spillet, for det er en ret fed idé de har fået, man har bare ikke lyst til at bruge den når man ved at ens monster vil dø i løbet af nul komma fem.


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.