RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Summoner var et glimrende rollespil på mange måder. Der var megen frihed, interessante karakterer og et unikt kampsystem. I Summoner spillede man magikeren Joseph der kunne fremmane alle mulige væsner (summon). I Summoner 2 er det dog en smule anderledes, og selve spillets system er da heller ikke det samme som i det forrige spil. For det første spiller man nu en kvindelig hovedperson ved navn Maia, der er dronning for et kongerige, og ifølge legender er hun en genfødt gudinde hvis man skulle være i tvivl om at hun er en temmelig speciel person. Modsat Joseph i det første Summoner spil, er Maia ikke i stand til at summon væsner til at kæmpe for hende, hun kan nemlig selv lave sig om til forskellige væsner der godt kunne gå under kategorien "monstre". Igennem spillet følger man Maias historie, og idet hun er "udvalgt" og med tiden lærer om hendes skæbne er det noget af en fantastisk, nogle ville endda sige episk, fortælling.

Maia er naturligvis ikke alene om hvad der sker i verden, for som dronning af en nation har hun nogle magtfulde venner. Man kan således bringe op til to andre karakterer med sig på eventyr ad gangen. Der er en del at vælge imellem, nogle er krigere, andre kan bruge magiske evner og der er også de unikke som en Assassin og en Android!

Alle karaktererne er virkelig godt lavet med baggrunde, motivationer og personlighed. Især Maia er der gjort meget ud af, og historien i spillet er måske den dybeste og mest interessante man kan finde til et rollespil på Playstation 2. Det der så er lidt ærgerligt er, at meget af friheden fra Summoner 1 ikke findes længere, og man bliver railroadet (ført igennem) fremad i historien hele tiden. Man kan heller ikke træffe de store valg med ens karakterer, men bare se på hvad der sker med dem som plottet skrider frem. Ikke at dette er usædvanligt for et konsol-RPG.

Man starter spillet med at være Maia, men hurtigt kommer der NPCere til, og man kan som sagt være op til tre personer afsted på eventyr ad gangen. Man kan frit skifte imellem dem, og så overlade det til AI'en at styre de øvrige, og det giver god fart i spillet, men en mulighed for at pause og give ordrer ind imellem kunne måske have været en god ting.

Lad det bare være sagt: Der er mange ting at tæve på i Summoner 2. Rigtig mange! Det er ikke helt Final Fantasy, men det nærmer sig i antallet af modbydelige monstre, mennesker og sindsforvirrede psykopater der render rundt i verdenen. Det er naturligvis dit job at udslette alle sammen, og det foregår i et real-time miljø, hvor du som altid styrer én karakter, mens AI'en tager sig af de andre. Man kan således "zappe" rundt i større kampe, og hjælpe til der hvor det er mest nødvendigt. Den umiddelbare fordel ved dette system er, at kamp bliver mere livligt, spændende og tilfældigt. Bagsiden af medaljen er, at AI'en er en total idiot når den går i kamp, men kun for dine karakterer vel at mærke! Monstrene er skam intelligente nok, og bruger fornuftigt sine evner, spells og udstyr. Man skal virkelig være på vagt hele tiden når ens NPCer buldrer med blottet hals ind foran fjendens klinger! Man lærer dog at håndtere sine venner efter nogle timer, og så kan man begynde at lave taktik at bruge i kampene, der ofte involverer at der skal deles en del healing ud, og skiftes karakter temmelig ofte (hvis man vil være helt sikker på sejr vel at mærke).

Det "chain-attack" der var i etteren er fjernet, og alt foregår nu i real-time, dog med mulighed for at "pause" spillet imens man skifter evner osv. Et godt råd: Brug Maias forvandlingsevner så meget som muligt, for det bliver hurtigt hedt om ørerne, og der er masser af meget hårde kampe for alle dem der godt kan lige lidt udfordring.

Folk der er glade for traditionel konsol-RPG kamp som i Final Fantasy kan godt blive en smule forskrækkede af denne type kamp, hvor også 3D-kameraet kan spille én nogle puds. Folk der ikke bryder sig vanvittig meget om kampsystemer ala Final Fantasy (som mig), vil nok blive meget gladde for at se et mere PC-agtigt rollespil til Playstation 2, for det er i sidste ende hvad Summoner 2 minder om. Der er faktisk en anelse Soul Reaver over det hele, og det er i denne anmelders øjne en god ting.

Man kan i Summoner 2 save hvor man vil (YES!) og man kan springe samtlige samtaler og cutscenes over til dem der ikke gider se på det. Elementer som dette er sjovt nok ikke normen indenfor denne type spil, men det er rart at have muligheden for at kunne gemme spillet når man vil, og jeg synes at andre spiludviklere til PS2 især bør tage ved lære af de fede (omend trivielle) tiltag i Summoner 2.

Grafikken i Summoner 2 er pæn og flydende, omend ikke noget ud over det sædvanlige. En dejlig ting er at spillet er produceret i USA, så hovedpersonen har IKKE pigget hår eller blå øjenbryn, og der afbildes generel god traditionel fantasy igennem hele grafik-systemet, selvom man i ny og næ ser en japans-inspireret NPC eller et monster der godt kunne have været på et Pokemon kort.

Der kan til tider være problemer med 3D-systemet når man løber rundt, men modsat andre spil hvor alting bare går langsomt (fx. Blood Omen 2) kommer man hurtigt videre til en fornuftig kameravinkel så det generer ikke gevaldig meget.

Der er desuden god variation i grafikken, og mange forskellige miljøer og terrænner er at finde på Maias lange rejse. Der er heller ikke den store load-tid imellem scenerne (områderne) som der var i det første Summoner, og man kan slet ikke mærke når man skifter zone, for der er faktisk ingen slowdown at finde dér.

Hvis du er den lykkelige ejer af en Playstation 2, og du godt kan lide en god gammeldags omgang fantasy-rollespil, så er det helt klart din tid og dine penge værd at samle Summoner 2 op. Spillet er stort, personerne levende og detaljerede og historien temmelig fængende og usædvanlig på mange måder.

Er du bidt af en gal Final Fantasy fan, kan det godt være at real-time kampen kan skræmme dig væk, men er du derimod træt af hele Final Fantasy stilen, men kan egentlig godt lide genren, er Summoner 2 også et godt bud på hvad man kan investere sine penge i.

Grafik:	7	Nogle unægteligt flotte cut-scenes viser en pragtfuld grafik, men selve in-game grafikken er ikke noget ud over det sædvanlige, og man fristes til at sige at der er mange andre spil der præsterer langt bedre end Summoner 2 i denne afdeling. Det er dog på ingen måde decideret grimt, men man kunne jo godt lade karakterernes munde bevæge sig når de snakker for eksempel.
Lyd:	6	Der er ret mange dårligt samplede karakterer, og der er ikke fuld tale i hele spillet, mest fordi der er mange, mange NPCer man kan snakke med undervejs. Vigtige samtaler er naturligvis med fuld tale, omend det ikke lyder vildt godt. Musikken er ret ensformig, men blusser til tider op i flotte toner der er helt behagelige at lytte til.
Gameplay:	8	Kampsystemet er godt, og der er en del taktik at tage hensyn til, og det er heldigt, for meget af spillet går med at tæve fjenderne til ukendelighed. Der er en del quests igennem spillet, men ikke rigtig noget man kan påvirke eller gøre så meget ved. Spillet er heldigvis sjovt, og det tæller jo en hel del!
Plot / Addiction:	8	Fin historie, god stemning og en rig verden er med til at gøre det hele interessant for spilleren. Spillets stærke historie og karakterer er med til at holde én fanget under de mange, mange kampe, der godt kan virke som lidt for meget fra tid til anden.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer.
Diverse:	8	Der er god innovation rundt omkring i spillet, og Maias muligheder for at forvandle sig selv bliver også mere interessante som spillet skrider frem. Der er en in-game tutorial, en solid manual og et let-at-forstå interface.

Overall:	8	Et lille otte-tal får Summoner 2, for det byder på mange timers spil, og solid underholdning hele vejen igennem. Køb især hvis du er glad for at slås og kan lide at følge en spændende historie, uden du dog selv kan påvirke begivenhederne voldsomt meget.