RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Shattered Union er et turbaseret strategispil udgivet af de forholdsvis upåagtede spiludviklere PopTop, der nok mest er kendt for deres Railroad Tycoon 2 og 3 spil. Nu har de så besluttet sig for at kaste sig over en noget mere voldelig genre, og det er de sådan set sluppet ok fra. Shattered Union bliver aldrig en klassiker på nogen måde, men hvis man godt kan lide turbaseret strategispil, så er Shattered Union et ganske udmærket af slagsen, selv om man til tider godt kunne savne lidt afveksling i gameplayet der temmelig hurtigt ender med at blive en smule ensformigt.

Spillet starter pænt op med en ganske nydelig intro, der fortæller hvad der er grunden til at man skal ud og sprænge en masse tanks, fly og andet godt i luften, og det er en ret modig historie at turde fortælle, når man tænker på hvordan den politiske situation i USA ser ud i den virkelige verden for tiden.

Det hele er lavet som et nyhedsindslag der fortæller om hvad der er sket de sidste par år...

I 2008 får Amerika en ny præsident der om muligt er endnu mere inkompetent end Bush. 2 år senere, i år 2010, resulterer dette i indenrigsterror i den helt store stil, og i år 2011 erklærer præsidenten ”Martial Law”, altså at det nu er militæret der bestemmer. I 2012 får præsidenten endnu en periode efter at den amerikanske kongress har sørget for at evt. udfordrere der ville have en chance for at slå den siddende præsident ikke kan stille op, og efter en god gang valgfusk får den dårlige præsident endnu en periode i det Hvide Hus. I år 2013 bliver en atombombe sprunget i Washington og præsidenten og det meste af regeringen dør. EU beslutter sig for at sende ”Peacekeeping Forces” til USA, hvilket resulterer i, at først Califonien og de omkringliggende stater erklærer sig uafhængie. Texas og dens nabostater følger i Californiens fodspor kort efter, og i løbet af kort tid er USA delt op i 7 forskellige lejre der alle slås om kontrollen. 6 ”nye stater” der består af gamle amerikanske stater der nu har sluttet sig sammen, og som den 7’ende de europæriske ”Peacekeeping Forces” der nu bliver enig med sig selv om, at den bedste måde at få fred på er, at smadre alle de andre og overtage magten i landet, lidt li’som de 6 nye stater også mener... Alt i alt en ret fed og en smule skræmmende historie som giver en god baggrund for spillet.

Desværre stopper den gode historie dér, for når spillet først er i gang er det eneste man laver slås. Og det er alle mod alle. Ikke nogen mulighed for diplomati, og ikke nogen historie der fortsætter som spillet skrider fremad. Det er rigtig, rigtig ærgeligt at spillet ender med at være sådan, for jeg syntes virkelig der var belæg for en interesant historie, men det får man altså ikke :(

Spillet i sig selv byder ikke på noget der ikke er set før. Man starter hver tur på et oversigtskort over det gamle USA, og derigennem skal man så prøve at erobre samtlige stater på kortet. De 7 faktioner kan så på tur vælge hvilken stat de vil prøve at erobre fra en nabo og hvilke enheder de vil købe/sælge/reparere. Hver runde får man X dollars alt efter hvor mange områder man kontrollerer, og hvert område giver også forskellige bonusser til ting som enhedernes skade og holdbarhed, priserne på de forskellige former for enheder (man kan f.eks. indtage landområder der har en stor hangar, og som derfor giver én en 5% rabat på alle fly) og andre ting i den stil.

Hver runde skal man prioritere hvor mange enheder man vil bruge til angreb og hvor mange man man vil bruge til forsvar Prøver man at indtage et område med hele sin samlede hær vil man ikke være i stand til forsvare sig selv hvis én af de andre faktioner beslutter sig for at angribe en. Man kan også vælge at lade helt være med at angribe de andre, og så bare lade dem angribe hinanden på kryds og tværs og svække hinanden, alt imens man sidder og sparer penge sammen til at købe dommedagshæren fra helvede. Det kan til tider godt betale sig, men man skal også passe på ikke at lade en af de andre blive alt for stærk imens man graver sig ned, så det gælder om at kunne tænke taktisk.

Når man kommer i kamp bliver man smidt ned på et kort med en masse hex-felter, og her skal man så placere alle sine enheder inden for et vidst start-område. Efter dette går kampen i gang, angriberen rykker altid først, og alt efter om man er angriber eller forsvarer har man så nogle ting man skal opnå.

Angriberen kan vinde på 2 måder. Den ene er ganske simpelt at dræbe alle forsvarerens enheder inden tiden løber ud. Hver kamp har et vist antal runder, og hvis der ikke er nogen der har vundet eller trukket sig tilbage når tiden er løbet ud, så vinder forsvareren. Den anden måde angriberen kan vinde på, er ved at samle et vist antal point ind. Pointene får man ved at kontrollere et givent antal byer på kortet. Hver by er et vist antal point værd, og hvis angriberen på et tidspunkt kotrollerer nok byer til at nå op på det givne antal point han skal ha’, ja så har han vundet.

Forsvareren kan vinde ved enten at dræbe alle angriberens tropper eller ved at grave sig ned og holde sine byer på kortet i lang nok tid til, at tiden løber ud og angriberen derfor bliver nødt til at trække sig tilbage. En god taktik som forsvarer er ofte at udse sig 2-3 byer på kortet som man koncentrere sig om at holde, og så sørge for at de tilbageværende byer på kortet lige præcis ikke er nok til at angriberen kan samle nok point sammen. Man skal dog passe på med ikke at grave sig alt for meget ned, for på hvert kort er der nogle bygninger som kan ødelægges, og gøres det får man ikke den førnævnte bonus som den ville give, som f.eks. bonus til ens enheders, deres skade og holdbarhed, priserne på de forskellige former for enheder og andre ting i den stil.

Der er 10 forskellige kategorier af enheder i spillet, og hver kategori har flere forskellige enheder under sig alt efter hvilken faktion man vælger at spille. De 10 kategorier er: Infantri, Let armerede køretøjer, Tungt armerede køretøjer, Anti-Air (AA) enhder, Atilleri, Spejder-enheder, Hellikoptere, Fighter-Jets og Bombefly (Stealthbomberen er din ven ;)). Oven i disse 8 normale enheder er der også 2 specielle enheder, nemlig Partisanere der kan tilslutte dig i en enkelt kamp hvis de synes om dig (mere om det senere), og One-Use enheder som man kan købe billigt til at hjælpe med at forsvare et område hvis man ikke tror man har nok normale enheder til det. Hver enhed har selvfølgelig visse styrker og svagheder, så det er vigtigt at kunne finde ud af at lave den rigtige blanding. Anti-Air enheder er f.eks. som navnet antyder ekstremt farlige mod fly og hellikoptere, men mange af dem har ikke engang et våben der kan bruges mod mål på jorden, så man skal tænke sig om og sørge for at have lidt af hvert. Personligt har jeg altid været stor fan af artilleri med lang rækkevide i strategispil, så min hær består hovedsagligt af det tungeste artilleri man kan finde, nogle AA enheder til at passe på artilleriet hvis der skulle komme angreb fra luften, og så nogle få spejder-enheder til at spejde i forvejen og finde ud af hvor mit artilleri skal skyde, så jeg kan ramme fjenden på afstand uden de har nogen mulighed for at skyde igen. Men der er også mange andre måder at spille på, og ens taktik vil være meget forskellig alt efter hvilke enheder man satser på. De forskellige enheder giver også forskellig skade alt efter hvilken slags enhed det er de skyder på (en FCS Grant artilleri-tank giver f.eks. afsindig skade mod andre køretøjer og infantri, men de ting den kan skyde efter flyvende mål er ikke noget at råbe hurra for), og hvis man står inde i en by eller en skov tager man mindre skade da man har noget at gemme sig bagved.

Man har også nogle få special abilities som f.eks. at fyre et laser-guided missil i hovedet på en af modstanderes enheder. Disse abilities er forskellige alt efter hvilken faktion man spiller og alt efter hvor man står rent politisk. Måden ens polistiske standpunkt bliver udregnet er baseret på hvor meget unødig vold man bruger i sine kampe, og jo flinkere folk synes man er, jo flere flinke abilities får man (som f.eks. at kunne reparere sine enheder midt i kampen og andre defensive ting). Syntes folk derimod ikke man er så flink får man knap så flinke abilities som f.eks. det førnævnte laser-guidede missil.

Unødig vold er hvis man f.eks. angriber vartegn på kortet bare for sjov skyld (jeg havde store planer om at smadre frihedsgudinden hvis hun er på et af kortene ;)), og hvor meget ”Collateral Damage” man gør. Collateral Damage er hvis man f.eks. angriber en enhed på en bro eller inde i en by og man derfor kommer til at smadre et par bygninger eller broen ryger med i købet. Jeg fik f.eks. ret meget Collateral Damage da jeg brugte en ability der kaldte et monter-angreb ned i et forholdsvidst stort område inde i en by, så hvis man gerne vil være en flink fyr skal man lige have det i baghovedet... Men hvem gider også at være en flink fyr når man får laser-guidede missiler ud af at være at svin? ;)

Lyden i Shattered Union hører til i den bedre halvdel. Musikken er et godt stykke over gennemsnittet, og passer virkelig fint ind i spillet med mange horn og trommer som ethvert godt militær-orkester jo har :)

Lydeffekterne er også i orden. Der er de eksplosioner og andre ting som man forventer af et krigsspil, men ikke noget ud over det sædvanlige. Voice-actingen, de få gange der altså er stemmer, er dog ret god. Rapporteren i introen har en god stemme, og den virkelig gode toturial har også en god og tydelig stemme som man ikke bliver træt af at høre på selv om der bliver fortalt en del.

Grafikken er udmærket men ikke noget ud over det sædvanlige. Kortene man spiller på kan ind i mellem godt være lidt kedelige at se på, og når man zoomer helt ind ser landskabet også lidt gnidret ud i det. Faktisk kan kortene godt minde en del om en nutidig udgave af Railroad Tycoon spillene, hvilket jo egentlig ikke er så mærkeligt da det er de samme folk der har lavet dem. Enhederne er dog ganske pænt lavet, og de forskellige menuer i spillet er også ganske udmærkede.

Alt i alt er Shattered Union ikke et spil jeg vil anbefale de fleste folk at købe. Selv om det kan være meget sjovt bliver det hurtigt ensformigt da man bruger 95% af tiden i kamp og der ikke rigtigt er andet i spillet end det. Historien er stort set overstået efter man har set introen i starten. Efter da er det bare endnu et ”indtag så mange landområder som muligt-spil”, og det bliver efter min mening lidt kedeligt i længden.

Er man dog hardcore turbaseret strategispil-fan, og ikke har noget imod at tingene går rimelig langsomt fremad så vil man nok syntes godt om Shattered Union. Personligt kan jeg godt lide turbaseret strategi, men jeg er mere til spil som Heroes of Might & Magic end jeg er til spil som Civilization, og tempoet i Shattered Union ligger mere i Civ’s ende end det ligger i Heroes’s ende.

NB: Shattered Union kan købes til både PC og Xbox. Spillet er ikke så dyrt som mange andre nye Xbox spil, og kan fås for 360 kroner i Betafon, mens PC versionen koster 380.

Grafik:	7	Som sagt er grafikken ikke Shattered Unions store force, men det er heller ikke direkte grimt. Enhederne er pæne og det samme er menuerne. Kortene er lidt svingende i kvalitet, men alt i alt er der ikke noget at klage over.
Lyd:	8	Jeg kan rigtig godt lide lyden i Shattered Union, jeg har haft det kørende i baggrunden mens jeg har skrevet hele den her artikel fordi musikken er så god som den er, og de få gange man hører stemmer i spillet er de også rigtig gode.
Gameplay:	7	Shattered Union kan være en smule frustrerende i starten, men når man først er kommet ind i spillet er det faktisk meget sjovt. Det kan dog godt blive ensformigt i længden, så det er ikke et spil man sidder og spiller i mange timer i træk.
Plot / Addiction:	5	Plottet er i sig selv rigtigt fedt, men da det ikke rigtigt er til stede bortset fra i introen syntes jeg ikke rigtigt det tæller. Man får heller ikke ”bare-en-time-mere-følelsen” når man sidder med spillet, for efter en enkelt kamp eller tre føles det meget som om man bare gør det samme igen og igen, så her må Shattered Union desværre nøjes med et 5-tal.
Multiplayer:	N/A	Det er muligt at spille Shattered Union over nettet med Xbox Live, men min Xbox er ikke tilsluttet nettet så det har jeg ikke været i stand til at afprøve. Jeg kan dog forstille mig at det ville blive en smule langtrukkent at spille mod andre, for hver tur tager virkelig lang tid at færdiggøre, men da jeg ikke har prøvet det kan jeg jo ikke rigtigt udtale mig om det ;)
Diverse:	7	God manual, RIGTIG GOD toturial (jeg hader normalt toturials, men den her var lige præcis lang nok til at dække det man havde brug for at vide, og kort nok til at man ikke faldt i søvn, så den var rigtig god) og fed idé til en setting, bare synd at idéen ikke blev udnyttet til fulde, for det tror jeg der kunne ha’ kommet noget ret interesant ud af.

Overall:	7	Shattered Union er sjovt i en time eller to ad gangen, men så heller ikke mere med mindre man virkelig er hardcore turbaseret fan. Men er man det skal den her karater nok op på 8... Er man det til gengæld ikke, skal den måske ned på 6.