RSC Anmelder: "Syberia", d. 13 November 2002
Spillet er venligst udlånt af Betafon

En vidunderlig rejse:

Lad mig starte denne anmeldelse af med at konstatere følgende: Syberia er en vidunderlig rejse på to måder. For det første er det en rejse tilbage til Adventure-genrens rødder, med alt hvad der dertil hører af facetter (som bliver diskuteret senere), og for det andet er det en rejse væk fra kapitalismen og ind i en drømmeverden, hvor man følger en hovedperson med følelser og fantasier,  men som også er udstyret med vores verdens fordomme og forudindtagede holdninger. Det var gevaldigt mange "F"'er, men hvis man nu tror at det betyder at spillet dumper ifølge de udenlandske karaktergivnings-systemer tager man grueligt fejl, for Syberia hører til blandt eliten.

Lidt generelt om spillet og historien:

Syberia er et traditionelt adventuregame, hvor man skal samle ting op, anvende disse på utraditionelle måder og snakke med diverse interessante NPC'er for at avancere i spillet. Et andet kendetegn ved traditonelle adventures er et godt plot, runde karakterer og stemning der kan sifte imellem dystert, humorøst, seriøst og fascinerende flere gange undervejs. Dette er også tilfældet for Syberia, der i sandhed går tilbage til genrens rødder, men krydret med moderne behageligheder som en "optager" til de dialoger man har haft, og et enkelt styretøj i form af venstre og højre museknap.

Puzzles og dialoger er generelt rimeligt lette at gå til, og der er ret mange af opgaverne undervejs der er logiske, men stadigvæk meget originale. Det er svært at gå i detaljer med uden at spolere oplevelsen ved selv at prøve det. Men hvad der gør spillet til en vinder er ikke kun dets puzzles og karakterer, men så sandelig også den historie der bliver fortalt undervejs.

Man styrer hovedpersonen Kate Walker, en advokat der arbejder på en sag for et stort legetøjsfirma. Kate er blevet sendt til Europa, eller mere præcist til den lille schweiziske by Valadilene, hvor hun skal opkøbe et gammelt legetøjsfirma for det store amerikanske selskab. Der er dog nogle komplikationer, da ejeren af fabrikken i Valadilene netop er død af alderdom, og det viser sig hurtigt at Kate må finde en anden til at skrive under på papirerne. Denne anden er en mand ved navn Hans Voralberg, der er bror til den afdøde, og som ingen rigtig ved hvor befinder sig, fordi han officielt er død. Årsagen til dette er at Hans havde skuffet sin far så meget, at han løb hjemmefra, og faderen kunne ikke leve med skammen, så han forfalskede Hans' død.

Hans var lidt af et geni som lille, og det var ham der stod bag fabrikkens mange "Automatons", robotter egentlig, lavet 100% af metal og designet til bestemte funktioner. Alt i byen er lavet som Automatons, og selv hele bygninger kan være en Automaton og dem vil man hurtigt finde ud af rummer mere end øjet anskuer igennem spillet.

Man skal nu på en eventyrlig rejse for at finde Hans Voralberg, og overalt hvor han har været har han sat sine spor i form af de Automatons han var så vanvittig dygtig til at udvikle. Det viser sig dog hurtigt at Hans Voralberg var langt mere signifikant end man skulle have troet, og han er heller ikke let at finde overhovedet. Heldigvis har han efterladt nogle spor til sin kære søster, og dem kan Kate bruge til at følge ham på tværs af Europa imod, ja, Sibirien som spillets titel ganske rigtigt også henleder til.

Kate Walker - en beslutsom kvinde:

Noget der greb mig temmelig meget ved Syberia var, at hovedpersonen ikke udelukkende eksisterede for at drive plottet fremad. Kate Walker er nemlig en kvinde med mange kugler i ilden, og når ikke hun har travlt med at opsnuse hvor Hans Voralberg befinder sig, snakker hun med kæresten om problemer på hjemmefronten eller konfronterer chefen fra kontoret der spørger om hvorfor kontrakterne ikke er underskrevet endnu. Alt dette gør hun igennem sin mobiltelefon, og alt sammen giver kryderi til den person, den karakter man spiller. Det har ikke umiddelbart noget formål at Kate småsnakker med hendes mor på telefonen, men det fortæller en masse om hvem hun er og hvorfor hun gør som hun gør (især til sidst i spillet). Det er som om spiludviklerne (Magic Square) virkelig har sat sig for at lave et spil hvor hovedpersonen gør hvad vedkommende gør af lyst og følelse i stedet for at historien påkræver det.

Grafik og musik ud over det sædvanlige:

Det visuelle i Syberia fejler absolut intet. Der er smukke landskaber hvorend man går, vandfald, floder, bjerge i baggrunden, frodige skove, idylliske landsbyer og meget mere, alt sammen tegnet i fantastisk 2d.

Karaktererne er animeret i 3d, og det er absolut også vellykket, for sjældent har jeg set så realistiske bevægelser og kropsvingninger som i Syberia.

Denne kombination af 2d og 3d giver et helt igennem flot slutprodukt, og det er ganske få spil der kan overgå Syberia rent grafisk, selvom de seneste års adventures har set en temmelig høj standard.

Det hele falmer dog når man ser de forbløffende cut-scenes der er en del af i spillet. Realismen i grafikken får endnu et løft i disse, og det hele flyder bare så flot sammen at man næsten tror at man selv er til stede, så realistisk er det lavet.

De eneste småting man kan klage over er nogle af karakterernes, ikke mindst Kates, ansigt. Det er ikke altid de ser helt realistiske ud, men man kan jo heller ikke få det hele.

Musikken i spillet er næsten et kapitel for sig, men jeg vil gøre det kort: det styrer! Stemningen er helt i top, og især i den sidste halvdel af spillet fornemmer man virkelig at musik, grafik og plot akkompagnerer hinanden så suverænt at man bliver helt opslugt af det hele. Det er desværre ikke altid der er baggrundsmusik, og det er en skam.

Voice optagelserne til karaktererne er i de fleste tilfælde glimrende. Der er dog nogle der er helt galt på den, og som lyder meget oplæste og dikterede i dialogerne. Heldigvis er Kates stemme ikke i denne sidste kategori, så det er slet ikke så slemt. Der er ikke noget værre end hvis hovedpersonen har en ulidelig stemme (se action-RPGs til Playstation).

Spillets mangler:

Spillet er alt i alt virkelig lækkert og gennemført, men der er visse ting der genere og visse mangler man savner. Det mest irriterende da jeg spillede var de mange trapper Kate hele tiden skulle gå op og ned af. Det var ikke så meget trapperne, men det faktum at når hun løber hen imod dem stopper hun pludselig op, placerer sig selv midfor trappen, og bevæger sig så laaaangsomt op et trin ad gangen inden scenen fader væk og man så ser hun er kommet op ad en trappe. Efter 50 gange bliver det altså ret belastende, og jeg ville ønske man kunne skippe denne animation da den finder sted hele tiden!

En anden ting der piner mig lidt er at spillet er meget kort, og kan gennemføres på få dage hvis man spiller en del. Især hen imod slutningen af spillet (inden jeg vidste det var slutningen), følte jeg at historien for alvor var blevet spændende og interessant og så var det hele bare slut... Virkelig en nedtur når man nu forventer at spillet for alvor kommer igang, og så man finder ud af at det er forbi. Nu håber jeg bare at en "Syberia 2" lurer ude i horisonten så jeg kan se hvad der skete efter den sidste sekvens.

Konklusion:

Der er et par hjernevridere i spillet, men generelt kan det anbefales for veteraner af genren såvel som nybegyndere. Syberia har alt hvad der skal til for at gøre et adventure til en fed oplevelse: levende karakterer, unikke lokationer, gode puzzles og en solid historie.

Kender du ikke så meget til genren, så køb Syberia og nyd det. Er du gammel adventuregamer, så køb det og fryd dig.

Download nyeste patch (version 2)

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC