|
Side 1 af 2
Et eventyrspil?
Eventyrspil er ved at blive en mangelvare,
så derfor er de få eventyrspil der udkommer nødt
til at være særligt gode og iøjnefaldende for
ikke at blive overset på spilmarkedet. Jeg har skrevet en
anmeldelse af ”The Longest Journey”, et af de nyeste eventyrspil
på markedet, og om det lever op til kravene vil I få
af vide, når I læser videre…
Hvad handler spillet
om?
Da meget af spillet drejer sig om
at finde ud af selve plottet, hvad der er sket og hvorfor det skete,
vil jeg ikke røbe for meget, men jeg vil give Jer et lille
overblik:
Årstallet er 2013. Man spiller
April Ryan, en tilsyneladende normal 18-årig pige, der studerer
kunst. Hun bor på et værelse i et stort hus der udlejes
af to lesbiske piger. Ved siden af skolen arbejder April på
en cafe, og der har hun lært sine bedste venner, Charlie og
Emma, at kende. Men livet er knap så normalt, som April ville
ønske sig…
  
I den seneste tid har April haft
en række forfærdelige mareridt om natten, og har derfor
haft svært ved at sove. Hun bliver opsøgt af Cortez,
en mand som har ry for at være tosset, og han udspørger
hende om en masse personlige ting, som han ikke burde have kendskab
til. Først bliver April vred på ham og går sin
vej men senere, efter en meget mærkelig oplevelse ved hun
ikke, hvem hun skal snakke med, og vælger derfor selv at opsøge
Cortez og fortælle ham hvad der er sket. Men Cortez ved det
allerede, og fortæller April at hun er den udvalgte til at
redde verdnerne. April forstår ikke et muk, og Cortez begynder
at fortælle hende, hvordan det hele hænger sammen:
Engang var verden et hele, og magi og videnskab fungerede sammen
i fred og harmoni. Men en dag blev menneskene, som altid, for grådige
og det medførte at verden blev delt op i to separate verdener,
Stark og Arcadia. Stark er den verden vi kender, hvor videnskaben
og logikken er de højeste magter, mens magien stadig er det
stærkeste i Arcadia, både på godt og ondt. Begge
verdener trues af ondskab og undergang, men kilden til deres forfald
er den samme. Balancen mellem verdenerne bevogtes af en "Guardian”,
og han udskiftes hvert 1000 år . Men den Guardian der passer
balancen er blevet kidnappet af nogle onde herskere, og de kan bruge
hans kræfter til at åbne en port mellem de to verdener,
og på den måde overtage dem begge ved at putte magi
ind i Stark og videnskab ind Arcadia.
Cortez fortæller
April at hun er en ”shifter”, én der er i stand til at rejse
mellem verden(erne) og det gennem den evne og sin sunde fornuft
at hun kan redde verden(erne), og stoppe de onde planer.
Hvad
der videre sker, og hvilke sære ting man kommer ud for, og
hvilke drejninger og overraskelser historien bydr på, vil
jeg ikke røbe her, men man skal være vaks og opmærksom
på sine omgivelser: Hvis man ikke lige fik samlet den ting
op før, som man står og mangler nu, så er man
lidt på den, men man kan altid gå tilbage og hente den.
Man skal løse svære puzzles (gåder, tænkeopgaver,
logik) og sætte forskellige ting sammen så de
får den ønskede virkning, og det er ikke altid lige
let. Men der er sjovt at se hvad der så sker når man
har fået gjort det hele rigtigt.
  
Er der mulighed for
at spille andre karakterer end April?
Nej, man kan kun spille
April I The Longest Journey. Man møder dog en masse sjove
og interessante personligheder undervejs, blandt andet Aprils to
venner Emma og Charlie. Man får en masse af vide om dem og
deres baggrund, når man snakker med dem, og det gør
man faktisk om alle man møder på sin vej. Alle karakterene
I spillet er rimelig godt gennemførte, og de spiller en god
rolle I spillet, ikke alle er "almindelige" NPC'ere med
små bi-roller. Næsten alle har noget nyt at sige når
man møder dem igen, og man har også mulighed for at
"genopfriske" sin hukommelse, hvis der er noget de har
sagt, man har glemt.
Er spillet godt at
spille?
Jeg spillede ”The Longest Journey”
sammen med min kæreste, som er en ”garvet” adventurespiller.
Jeg betegner mig selv som nybegynder, da jeg ikke har spillet ret
mange spil i adventure-genren. Spillet blev altså prøvet
af både en nybegynder og er garvet spiller.
Selve spillet
er som alle andre eventyrspil et ”point and click”-spil, dvs. at
man kan stort set få noget af vide om alt man kan klikke på,
for eksempel en plante eller en båd. Dog er tingene man kan
klikke på ikke altid relevante for handlingen i spillet, og
det kan man også høre på de ting der bliver sagt
om den ting man har klikket på. For eksempel hvis man klikker
på en plante siger April for eksempel ”det er en plante”,
og så er der ikke mere i det. Men hvis det er en ting man
kan bruge eller snakke med, kommer der en lille ”menu” op som viser
et øje (Hvis man vil se på tingen/ personen), en mund
(hvis man vil snakke med vedkommende) og en hånd (hvis man
vil tage tingen). Det er ret simpelt.
Der er heller ikke noget
specielt svært ved at få April til at gå. Bare
klik hvor du vil have hende til at gå hen, og dobbeltklik
hvis du vil have hende til at løbe derhen i stedet for at
gå.
Der er masser af dialog i spillet, og man kan stort
set snakke med alle man møder, dog nogle mere end andre.
Der er næsten altid flere svarmuligheder, så man selv
kan vælge om man vil sige ja eller nej til for eksempel at
tage et sted han sammen med en. Dette får stor betydning for
spillets gang, og man kan være både heldig og uheldig
med sine valg. Jeg tror dog ikke at der er meget forskel på
om man vælger ja eller nej, for der er visse ting som April
skal igennem. Jeg skulle for eksempel vælge om jeg ville igennem
en port til en anden verden, og det sagde jeg nej til i starten.
Det viste sig så at manden bare ville stå og vente på
at jeg kom tilbage, så jeg skulle altså igennem lige
meget hvad jeg ellers gjorde.
De forskellige puzzles i spillet
er nok sværest for begyndere. Jeg kunne sidde og tænke
i lang tid over hvad jeg skulle blande sammen eller dreje på
for at løse gåden, mens min kæreste bare kunne
det næsten med det samme. De bliver dog sværere og sværere,
og nu, hvor vi er nået til kapitel 7 (ud af 13 kapitler),
er det heller ikke helt nemt for ham længere.
vi skulle
for eksempel sætte nogle ting sammen for at kunne få
en anden ting, og vi syntes at vi havde prøvet næsten
alt, og til sidst blev vi enige om at det måtte være
en fejl i spillet, for det kunne simpelthen ikke lade sig gøre.
Derfor måtte vi ty til spillets udmærkede officielle hint-side. Der stod at man skulle være meget omhyggelig med
at kigge på alt i nærheden, så vi prøvede
igen, og endelig lykkedes det, og vi fandt hvad vi skulle bruge.
Der er en "diary" der holder styr på begivenhederne
for dig, og du kan også bladre igennem tidligere samtaler
til enhver tid. Rigtig gode features der hjælper dig hvis
du sidder fast eller har glemt noget.
Der er meget god humor
i spillet, og man møder mange sjove personer undervejs på
sine rejser. Vi har for eksempel mødt den (u)traditionelle
”Evil Wizard”, og han havde mange gode kommentarer om diverse klicheer,
der altid bliver brugt i eventyrspil, samt hans muhahaha-grin, der
vist er generelt for skumle typer med planer om at overtage verden.
Det er i hvert fald ikke nogle kedelige verdener man bevæger
sig rundt i.
  
De puzzles der er I spillet, er
de logiske eller er det hele overladt til fantasien?
Det er mest nogle tænkeopgaver
man bliver udsat for, med ting der skal kombineres på en bestemt
måde, eller stilles i en bestemt rækkefølge.
Som sagt er nogle af opgaverne sværere end andre, men der
er ikke nogen der er umulige at løse, man skal bare tænke
sig godt om. En god fantasi er altid et plus at have parat, for
det kan godt være svært at finde en logisk løsning
på problemet, men så må man bare prøve
sig lidt frem, og også prøve at sætte noget sammen,
der måske virker lidt underligt. Selv det mest utænkelige
kan have en virkning alligevel. En anden mulighed for at gøre
det lidt lettere at finde ud af er, at holde tingene fra sit inventory
hen over stedet/tingen det skal kombineres med. Hvis det passer
sammen, vil den genstand du holder hen over, blinke. Der bruges
et smart system der gør at du kan bladre igennem dit udstyr
vha. "a" og "s" knapperne. Det er virkelig tidssparende.
|
