RSC Anmelder: "Greyhawk - Temple of Elemental Evil", d. 23 November 2003
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 2

Det nyeste skud på stammen:

Temple of Elemental Evil (herefter ToEE) er det nyeste skud på stammen af den nye generation af D&D-spil til PC’en. Indtil videre har Bioware og Black Isle stået for  alt hvad der har været udgivet af D&D-spil, men for et par år siden aflsørede Troika at de var i gang med at lave et D&D-spil baseret på det allerførste D&D-modul der blev udgivet for laaaaang tid siden til 1st. Ed. Regel-sættet. De ville bruge den samme engine som de brugte til deres sidste spil Arcanum, hvilket fik en del (mig selv inklusiv) til at være lidt kritisk indstillet, for selv om Arcanum var et af de fedeste ROLLEspil nogen sinde efter min mening, så var den engine det var lavet på håbløst forældet allerede dengang, så hvis ToEE kom til at minde om Arcanum i det henseende var det en dårlig start.

Heldigvis gjorde Troika alle krittikere til skamme, og havde jeg ikke vidst i forvejen at ToEE brugte samme engine som Arcanum ville jeg ha’ svoret på at det var en ny de brugte. Grafikken er efter min mening den flotteste vi endnu har set i et D&D-spil, lækre håndtegnede baggrunde som i de gode gamle Baldur’s Gate dage men denne gang med alle karakters, monstre og NPC’ere lavet som virkelig flotte, detaljerede 3D-modeller. ToEE er også det første spil der gør brug af de nye 3.5 regler til D&D, og man må sige at de alt i alt har gjort et godt job med at implementere dem. Der er nogle små-fejl hist og her (og inden patchen var der endnu flere), men alt i alt vil jeg sige at de har gjort et godt stykke arbejde med at få Pen & Paper-reglerne omsat til computeren. En af de største forskelle fra Baldur’s Gate og Neverwinter Nights er, at i ToEE foregår al kamp i runder. I stedet for at prøve at tilfredsstille action-fans har man sagt ”Nej! D&D er tur-baseret når man spiller det normalt, hvorfor skulle vi så lave om på det når man spiller det på computeren?” og det er efter min mening virkelig fedt. I de førnævnte spil går meget af taktikken tabt fordi det er real-time, men i ToEE har man tid til at flanke modstanderen, tage 5-foot-steps og stort set alle de andre taktiske ting man også kan normalt. Man kan dog ikke disarme sin modstander, lave et sunder-attack mod hans våben (prøve at smadre det) eller grapple, da de to første ting ville betyde at modstanderen så også burde kunne gøre det, hvilket Troika blev enig med sig selv om ville bringe mere sorg end glæde i længden med så meget kamp som ToEE indeholder, og grapple krævede at der blev lavet animationer af SAMTLIGE RACER der graplede med hinanden, og med den mængde af racer der er i spillet ville det tage meget lang tid at lave, hvilket ville tage fokuset væk fra mere vigtige ting. Troika var nemlig tvunget til at lave spillet på ikke meget mere end et år, da deres udgiver Atari havde meget travlt med at få udgivet spillet.

Masser af gode ting og masser af dårlige:

ToEE er et ret svært spil at anmelde da det på én gang er både genialt og røv-irritende! Den geniale side kan byde på ting som fuld understøttelse af at spille alt fra Lawfull Good til Chaotic Evil, turbaseret kamp, mulighed for at lave sine egne magiske ting (alt fra sværd til kapper til tryllestave) og sidst men ikke mindst et ocean af forskellige starter og slutninger på spillet. Fra den irriterende side kan nævnes ting som alt for mange små bugs der får spillet til at gå ned totalt tilfældige steder, lag som får en til at tro man spillede det på nettet med et 28K-modem, klodsede huller i en ellers god konvertering af et PnP-system til computeren og masser af små-ting der kunne være blevet rigtig fede hvis der bare lige var gjort liiiidt mere ud af dem (de sidste to nok fordi Atari havde så travlt med at få spillet udgivet hurtigt hvis I spørger mig).

Som I måske kan mærke på mig er jeg en smule bitter over det her spil. Grunden til det er at jeg efter at ha’ gennemført det sidder tilbage med en følelse af, at der egentlig ikke skulle ret meget til før det her spil var blevet det fedeste D&D-spil nogensinde, men pga. en forhastet udgivelse og alt for mange små pinlige fejl, som burde være blevet opdaget inden det blev sendt i trykken, mangler det lige præcis de sidste par trin før det bliver en ægte klassiker. Ikke dermed sagt at ToEE ikke er et godt spil, for det er det, det er bare ikke det nye årtusinds svar på Baldur’s Gate og det er lidt ærgeligt for det kunne det nemt ha’ endt med at blive.

Selve spillet:

ToEE har en ret fed måde at lade spilleren bestemme hvilken slags gruppe han har lyst til at spille, da man inden man laver sit hold på 1-5 personer skal vælge hvilket alignment ens hold er. Der er de sædvanlige 9 D&D-alignments som man kender så godt: Lawful Good, Neutral Good, Chaotic Good, Lawful Neutral, (True) Neutral, Chaotic Neutral, Lawful Evil, Neutral Evil og Chaotic Evil. Når man så har valgt sit holds alignment kan man lave sine karakters, så længe de bare er det samme alignment som ens hold eller ét skridt væk. Laver man f.eks. et Lawful Evil hold kan man ha’ Lawful Evil, Lawful Neutral og Neutral Evil karakters med på det. Ens karakters består af den sædvanlige line-up af D&D racer og klasser, og til forskel fra Neverwinter Nights har man ikke bare et bestemt antal point at købe ind for, man skal ”slå” sine evner og så ellers sætte dem rundt omkring i sine 6 evner. Det er dog ret nemt at ende med en meget stærk karakter da man kan slå om lige så meget man vil, så det er ikke unormalt at ha’ en karakter med en 18’er eller to... Eller tre eller fire :)
(Det er dog også muligt at bruge 25 point point-buy, hvis man ikke vil være en munchkin, red.)

Når ens hold er færdiglavet går spillet så (sjovt nok) i gang. Alt efter hvilket alignment du valgte til din gruppe starter du et forskelligt sted. Mit Lawful Evil hold startede f.eks. i et Hextor-tempel (Hextor = grum ond gud o’ DOOM!) hvor ypperstepræsten beordrede os til at lede efter et gammelt sværd i nærheden af byen Hommlet og bringe det tilbage til ham så kan kunne ødelægge det da det var et sværd der truede Hextor-kirken. Havde man lavet et (True) Neutral hold ville man starte i en skov hos en druide der sendte en afsted mod Hommlet for at høre hvordan det gik med den lokale druide, da han ikke var hørt fra i lang tid, et Chaotic Neutral hold starter i en dungeon hvor man finder et skatte-kort der leder en i retning af Hommlet og sådan bliver det ved. I store træk er spillet rimelig meget det samme selvfølgelig, men man har dog stadig nogle forskellige ting at lave alt efter hvilket alignment man er. Der er også en masse quests der er ”gode” og ”onde” så man har en chance for at spille sine karakterer ordentligt, og når man kommer frem til det onde temple (The Temple of Elemental Evil) kan man også selv bestemme om man vil være en good-guy og prøve at drive ondskaben ud af templet eller om man vil være en bad-guy og slutte sig til dem (eller måske enda prøve at overtage magten i templet ligesom jeg gerne ville forsøge ;).

Som man kommer længere i spillet stiger man selvfølgelig levels og bliver stærkere og stærkere, og li’som i rigtig D&D kan man vælge nye feats (specielle evner såsom ”Power Attack” der gør at man ved at ofre lidt præcision kan slå meget hårdere, ”Negotiator” der gør en bedre til at få folk til at gøre hvad man vil ha’ dem til når man snakker med dem og ”Craft Magic Arms and Armor” der gør lige præcis det det lyder som om. Alt i alt er der omkring 100 feats, så der er nok at vælge imellem). Man har også en del forskellige skills såsom "Diplomacy” der bestemmer hvor god man er til at snakke diplomatisk med folk og få dem til at gøre ting for sig, man kan selvfølgelig også bruge ”Intimidation” til det samme formål eller måske ”Bluff”, alt efter hvad man nu har lyst til. Der er også mere fysiske skills såsom ”Move Silently” der gør en bedre til at snige sig uset omkring og ”Open Lock” der bestemmer hvor god man er til at dirke låse op. Alt i alt er der 21 skills, så også dér er der mulighed for at gøre sin karakter speciel. Desværre er det langt fra alle skills der er lige brugbare, så man kan godt føle sig lidt snydt ind i mellem når man finder ud af at den eller den skill faktisk er nytteløs, men de fleste har nu en eller anden form for anvendelsesmulighed. Hvis du i forvejen er vant til D&D er det nemt bare at hoppe i gang med det hele, men hvis man er ny til D&D-regelsystemet kan jeg godt forstille mig det er lidt uoverskueligt. Heldigvis er der en rimelig god opslagsbog i spillet (help-filen) som man kan finde de fleste ting i hvis man bare gider at lede, den virker måske lidt rodet i starten, men man bliver hurtigt vant til den og så er den faktisk ret god.

Hvis man er helt ny til D&D-systemet er der også en virkelig god toturial til at sætte én ind i de grundlæggende ting i spillet, og selv for en gammel garvet D&D-veteran er den faktisk også ok bare for lige at afprøve hvordan det hænger sammen på computeren. En ting jeg virkelig godt kan lide ved tutorialen (og som jeg virkelig hader resten af spillet for ikke at have) er de små dialog-bokse der dukker op hele tiden. De fleste af dem er selvfølgelig bokse der forklarer hvordan man skal spille selve spillet, men en del af dem er også hvad jeg mest af at alt vil kalde en ”Dungeon Master dialog-boks”. Det er små beskrivelser af de par rum man kommer ind i igennem tutorialen, som faktisk er ret gode til at bygge lidt extra stemning op efter min mening. Det er ikke store lange beskrivelser, men nok til at man lige får et indtryk af hvordan det egentlig ser ud, ”du træder ind i et stort firkantet rum med mos på væggene, luften derinde er indelukket og du kan se en kæmpe rotte sidde i et hjørne og gnave i et halv-råddent lig”... Ikke meget mere end det, men det er også rigeligt til at gøre det at træde ind i et rum hvor der står en Dire-rat i meget mere spændende end bare at åbne døren og så dræbe den. Desværre er det kun en feature som bliver brugt i tutorialen, og det er virkelig synd og skam, for havde den været i spillet hele vejen igennem tror jeg det havde hjulpet virkelig meget til at underbygge stemningen de mange forskellige steder man kommer hen i løbet af spillet.

Videre til side 2