RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Medieval: Total War.", d. 1. November 2002
Spillet er venligst udlånt af
Pan Vision

Introduktion

Kunne du tænke dig at ændre i verdenshistorien? Så har du nu muligheden for det i denne efterfølger til Shogun: Total War. Her får du mulighed for at indtage rollen som en af de kendte historiske helte, som for eksempel Joan of Arc, Richard The Lionheart og William Wallace, og lægge verden for dine fødder. Der er lagt op til spænding og masser af action i den historiske periode mellem 1095 og 1453, når ActiVision tager dg med tilbage i tiden og åbner op for deres nye strategispil: Medieval Total War!

Styr 10.000 units på en gang i en hed 3D kamp

Ja, det er bare en af de mange spændende features i dette spil. Som spiller vil du nemlig få mulighed for at kæmpe med over 100 forskellige unikke units, og du kan som sagt have over 10.000 units med i kamp ad gangen. Der er 12 forskellige spilbare faktioner, blandt andet Englændere, Tyskere, Byzantiner, Franskmænd og Tyrkere, og disse styrker skal du så opbygge for at kunne få det ultimative imperie, og klare dig igennem historiske campaigns som hundredeårskrigen, korstogene og den Mongolske invasion. Men det er ikke det hele...

Ahvadfornoget!?!? Og for fanden en grim mand..

Er RTS + turbaseret et rod?

Det er det faktisk ikke, det er tværtimod en god og alsidig blanding, men jeg kan godt med det samme sige at Civilizations-fans måske ikke er den helt rigtige målgruppe her. Godt nok er der turbaseret spil en stor del at tiden, men lige pludselig er "hyggen" ovre, og så går det stærkt. Så er der virkelig det man kalder Real Time Strategy for alle pengene. Så gælder det om at bekæmpe sine fjender med alle midler, det være sig ballistaer, siege cannons, mangonels og meget andet, men mere om det senere.
Man kan faktisk dele spillet op i turbaseret og RTS og sige, at når det gælder om at opbygge sit imperie er det turbaseret og når det kommer til kampene er det RTS. Men det er en god blanding af begge dele.

Men udover det er der også et andel element i spillet, nemlig RPG. Du har nemlig mulighed for at opbygge dine konger, arvinger og generaler, og forbedre deres evner, laster og dyder undervejs i spillet. Det gør de med den måde de opfører sig igennem spillet på.

Selve gameplayet

Der er mange muligheder i Medieval: Total War. Du kan for eksempel spille multiplayer med op til 8 spillere ad gangen, du kan spille dig igennem da mange forskellige campaigns, du kan spille singleplayer mod computeren hvor du både spiller turbaseret og RTS, men du kan også vælge bare at tage en rask lille kamp. Kort sagt: Der er nok at vælge imellem. Men hvordan foregår spillet så sådan rigtigt?

Som jeg skrev før gælder det om at opbygge sit eget imperie og styre det meste af verden. Det er der to måder at gøre på, og begge dele skal gøres når du spiller campaign og singleplayer. Den ene er at du skal bygge units og borge og indtage lande rundt omkring, og det foregår faktisk ligesom det gør i Civilization-spillene. Selve spillefladen er 3D og er lavet som at kæmpe landkort, hvor man opbygger og opgraderer sine bygninger, rykker units rundt, bygger osv. Dette gøres efter tur, og hver tur tager et år i spillet. Derefter er det modstanderens tur, og sådan kører det hele vejen igennem. Det er i denne del af spillet at du grundlægger din nation og kommer frem i verden, og laver alliancer og deklærer krige mod fjenderne. Jeg synes også at det er den mest underholdende  del at spillet, hvis man kan kalde det sådan. Man kan stort set gøre de ting man vil i ens eget tempo når det er ens tur, og hvis man godt kan lide taktiske spil, vil man helt sikkert også kunne lide denne del af spillet. Det er sjovt og krævende at klare sig som leder og lave fredstraktater og krigserklæringer, og så i sidste ende kun være interesseret i at beskytte sig selv og sit imperie.

Når du så går i krig, går spillet over til at blive RTS. Kampene foregår nemlig på et kæmpe landområde, hvor man rigtig kan slå sig løs. Alle dine units står klar og venter bare på at du skal sætte dem i gang. Et stykke væk står din modstanders hær, og så er det bare om at gå igang. Din hær er delt op i forskellige tropper, som for eksempel kavaleri og bueskytter, hver med deres unikke egenskab. Det er op til dig hvordan de skal angribe, om de bare skal slå på den første den bedste, eller du vil spille mere taktisk ("dem der angriber dem der, og de her angriber dem der"). Og så bryder slaget løs.

Her bliver spillet ret uoverskueligt, synes jeg. Alle de små units tørner sammen til en stor blandet masse, og det kan være svært at holde øje med hvem der er hvem. Nogle af dine eller modstanderens units kan også finde på at løbe væk under kampen, og så er det om at være efter dem. Heldigvis kan man skifte kameravinkler i spillet, og det hjælper lidt med overblikket. Men det er svært at spille taktisk når det hele foregår i real time, og man kan se over 20000 units sammen på skærmen.

Hvordan er grafikken i spillet?

Selve den turbaserede del af spillet er ikke vildt imponerende grafikmæssigt set, men man kan så sige at det heller ikke er det, det gælder om i denne del at spillet. Det er sat op så det er overskueligt og nemt at gå til, for eksempel som i  Civilization-spillene.

RTS-delen i spillet er derimod rigtig flot lavet. Det er utroligt så mange små detaljer der stadig er til at se i den sammenklumpede masse af units, lidt ligesom de "Find Holger"-bøger som man læste som lille, bare med flottere grafik. Selve landskabet omkring i spillet er også rigtig flot og livagtigt, med store åbne vidder, imponerende borge, træer og marker, og det giver en virkelig god stemning.

Konklusion:

Gode taktiske udfordringer er en af de gode ting man kan sige om Medieval: Total War. Spillet har mange gode sider, blandt andet de imponerende mængder af units man kan have med i hver kamp, jeg har aldrig set noget lignende. Den dårlige ting er bare, at det virker lidt for rodet og uoverskueligt at finde rede i, men det er godt lavet, synes jeg.

Producerne af spillet, The Creative Assembly, har gjort en godt stykke arbejde med dette spil, og blandingen af turbaseret spil og RTS, krydret med en lille smule RPG, er en rigtig god ide. Der er mange timers spilbarhed og underholdning, og jeg synes at Medieval lever godt op til sin forgænger, Shogun: Total War.

Jeg vil slutte denne anmeldelse med et godt citat om spillet fra ActiVisions hjemmeside:

"Some people say that war doesn't change anything. Perhaps they're using the wrong strategy"

Grafik:

9

Grafikken er meget flot og livagtig, og der er masser at detaljer med hele tiden undervejs i spillet. Det er mest i RTS-delen, men her er det til gengæld også rigtig flot lavet.

Lyd:

7

Der er gode baggrundslyde med i spillet, hvilket giver det en meget stemningsfuld og livagtig virkning, men det er ikke noget imponerende overhovedet.

Gameplay:

8

God underholdning og variation igennem spillet. Der er lidt for enhver smag, og det hele er sat godt sammen, det er bare lidt ærgeligt at det er så uoverskueligt i kamp-delen i spillet.

Plot / Addiction:

8

Der er god historie i spillet, og det er ret sjovt at sidde og tænke på at det som man spiller har fundet sted i virkeligheden (bortset fra de ændringer man selv laver). Der er mange rigtig gode campaigns i spillet, og den gode variation mellem turbaseret og RTS giver god spilbarhed.

Multiplayer:

8

Sjovt og udfordrende. Man kan både spille over LAN og over GameSpy, og der er lavet en fan-hjemmeside kun om spillet, med klaner og nye opdateringer, så der bliver fulgt godt om på spillet på den måde

Diverse:

8

Med i spilæsken følger også et oversigtskort over de forskellige bygninger du kan bygge, og hvad de kan opgraderet til. Det fylder to sider og er meget informativt. Derudover er der en god tyk manual med, og hvis man ikke synes det er nok, kan man få masser af informationer og tips til spillet fra forskellige hjemmesider.

 

Overall:

8

Et sjovt og udfordrende spil. Har du et godt overblik og kan du lide spil med god variation, så er Medieval: Total War lige noget for dig.

Døm det selv
Hvad ville du give Total War?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10


Hvad mener andre?

Klik for at forstørre 

  • Udgiver: ActiVision
  • Udvikler: The Creative Assembly
  • Platform: PC Windows 98+
  • Kategori: RTS+Turbaseret
  • Pris: 399,- i Betafon
  • Multiplayer: Ja
  • Systemkrav (minimum): Windows 98, PII 350 MHz, 128 MB RAM, DirectX 8.1 (inkluderet), 8MB grafikkort, 1.7 GB fri harddiskplads
  • System anmeldt på: PIII 667 MHz, 392MB RAM, 32MB Geforce grafikkort, 40x CD-ROM
  • Anmeldt af: Heidi Riemer
  • Spillet er venligts udlånt af: Pan Vision

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.