RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Ultima Ascension er et enormt 3D-rollespil ud over det sædvanlige. Alle havde store forventninger til spillet, men hvad var målsætningen med spillet? Jo, som jeg beskrev det I vores preview noget tid tilbage, var den følgende:

"Ultima-genren har i alt lagt navn til 11 spil, og det er næsten en rekord, kun overgået af Star Wars, Forgotten Realms og Disney. Der er gået fem år siden det sidste traditionelle Ultima spil kom på markedet. Dengang var en 486 en stor computer, og spillet hed "Pagan". Nu er Ultima endelig tilbage, og det er tilbage med manden der skabte det hele ved roret, en mand kendt som Lord British. Ultima IX, med titlen "Ascension" lover at bringe det klassiske frem fra de tidligere spil, samtidig med at det moderniserer Ultima til vor tids rollespilsstandarder. Men ikke nok med det, Ascension vil tage standarderne, og forhøje dem endnu mere med deres nyeste skud på stammen. Det er det sidste spil i samlingen, og skal altså afslutte en 20 år lang, succesrig serie. Det skal være godt for at det skal være rigtigt"

Desværre gik det ikke helt som planlagt. Læs videre hvis du vil med på en sidste tur sammen med Avatar til Britannia for at bekæmpe mørkets magter i dette noget mislykkede rollespil.

Spillet kommer i en meget lækker indpakning, og i æsken kan man finde alt hvad man overhovedet kan forlange af et computerspil: En god manual med al den nødvendige information, hotkey-oversigt, en spellbook der beskriver hvordan magi virker og omtaler alle formularer og ritualer i spillet. Herudover er der et flot kort lavet i stof og nogle tarok-kort der beskriver de forskellige dyder man skal prøve at følge igennem spillet. Spillet kommer på 2 CD'er, der begge er spækkede med data der er komprimeret som jeg aldrig har oplevet før.

Installations-programmet er også godt og meget brugervenligt, idet spillet selv konfigurerer al din hardware så alting fungere optimalt. Jeg har checket efter, og de settings programmet laver er helt klart de bedste at bruge.

Når man lige starter spillet er de første indtyrk jeg kan komme i tanke om blot "wow". Spillet er flot, virkelig flot, og noget nær det mest betagende fantasy-landskab jeg endnu har set. Det hele starter med at man er hjemme på Jorden, hvor man gennemgår en tutorial der viser dig i meget simple og letanvendelige træk hvordan du spiller spillet. Når du er færdig med at lege, så skal du besøge den gamle sigøjner-kvinde der vil spå din fremtid og sende dig til landet Britannia, som du ofte før har frelst fra ondskab. Igennem en række spørgsmål bestemmer computeren hvilken karakterklasse du ville egne dig til, og du bliver sendt på din vej til Britannia igennem en magisk portal.

Tutorial'en fortsætter i Britannia, hvor du lærer at kaste magi og får basale informationer om landet og dit forhold til det hele. Du vil hurtigt bevæge dig til hovedstaden Britain, hvor du skal snakke med din gamle ven Lord British (ja, de er vilde med det navn igennem hele spillet). Her modtager du din mission, og får plottet i spillet fremlagt: De 8 dyder som alle folk følger, er forsvundet og befolkningen er blevet ligeglad og ondsindet. Det er din opgave at finde ud af hvem der har stjålet dyderne og bringe orden og godhed tilbage til befolkningen. Èn ting er kendt, en af folkene bag korruptionen er din gamle fjende The Guardian. Dyderne som folk ikke længere har er: barmhjertighed, kærlighed, mod, hæderlighed, spiritualitet, ydmyghed, ære og selvofrelse. Så du kan nok se at det hele ser temmelig sort ud for Britannia.

I starten af spillet er det hele meget overvældende og stort og godt, men som man spiller mere og mere vil man begynde at bemærke at det hele er utrolig ensformigt. Dialogerne er kedelige, kamp er trivielt og ikke udforrende. Landet er stort, og bare det antal mennesker og monstre man kan snakke med og de steder man kan besøge, gør at UA er et af de allerstørste rollespil nogensinde udgivet. Det er faktisk for stort, for det er ikke ligesom i Elder Scrolls serien, hvor mange folk var totalt ligegyldige, i UA er størstedelen af de folk man møder på en eller anden møde betydningsfulde, og det er svært at bevare overblikket over alle de missioner og affærer ma skal igennem. Der er dog en journal der hjælper én, ved at skrive alle vigtige informationer ned, men den er en ret rodet affære efter min mening.

Kamp er kedeligt i starten af spillet, idet man næsten ingen muligheder har for variation. Er man kriger kan man hakke, hakke og hakke. Er man magiker kan man kaste et par formularer og så hakke og hakke. Er man alt muligt andet gentager processen sig. Længere henne i spillet har man naturligvis et øget repertoire af formularer og kamp-evner, men for at nå målet skal man igennem ulideligt meget forarbejde. Fjenderne er dumme og virkelig inkompetente, for AI'en i spillet er mildest talt elendig. Der er ingen variation i fjendernes kampteknikker og man lærer da også hurtigt at udnytte nogle af fejlene i spillet til at klare sig bedre i kamp. Det med AI'en gælder ikke kun i kamp, for der er virkelig sjusket med karaktererne alle vegne. Snakker du med en person der leder ud med en sætning som "Who are you?", og du fortæller vedkommende det, så siger han gudhjælpemig det samme den næste gang igen. Også vigtige NPC'ere opfører sig sådan. Nogle gange kan folk ikke engang huske at man allerede har hjælpet dem med et eller andet problem, og så spørger de ign om man kan hjælpe. Sjusk hele vejen igennem.

Og så er der alle fejlene. Bugs har plaget den amerikanske udgave af Ascension, endda i så stort omfang at alle CD'erne måtte reproduceres og distribueres igen. For at undgå de samme problemer i resten af verden, gav EA og Origin sig til at fikse fejl, og derfor blev den europæiske udgave af spillet først lanceret midt i marts, fire måneder efter den rigtigt skulle have været på gaden. Desværre har den intensive fejl-fixing ikke været så god, for der er stadigvæk adskillige bugs i spillet der gør én gal og får spillet til at virke som et hastearbejde, på trods af at det har været 4½ år undervejs. Af irriterende bugs kan nævnes at Avatar ofte bliver ved med at løbe efter man har sluppet tastaturet. Han kan også godt finde på at sidde fast i diverse objekter, og så skal man virkelig kæmpe for at komme fri!

Af positive noter vil jeg sige, at musikken er rimelig og det er talen fra alle karakterer man møder også. Faktisk er det sådan, at alle NPC'ere snakker og det er virkelig godt gjort når man tænker på hvor stort spillet er. Grafikken er eminent hvis computeren kan trækkke det. Valgfriheden igennem hele spillet om man vil være god eller ond og hvorledes man vil klare sig igennem spillet, hvor man vil rejse hen osv. er virkelig godt og godt programmeret når man endnu engang tager størrelsen i betragtning.

En sidste ting der er yderst vigtig at nævne er hvordan spillet rent faktisk kører. Når jeg på min PII 350MHz spiller i laveste opløsning med 8-bit textures kører det nogenlunde (men hakker stadig ret meget), men så snart jeg sætter en 800x600 opløsning på, så siger det haaaak. For sjov skyld testede vi spillet på en computer med 2 Pentium III processorer af 600MHz og udstyret med G-Force grafikkort. Her hakkede spillet også, dog skulle vi lidt længere op i resolution-skalaen, men konklusionen er denne: Før du køber UA, så stil dig selv dette spørgsmål: Er min maskine virkelig så god som jeg selv tror? Jeg foreslår ca. 450MHz hvis man vil spille i længere tid af gangen.

Et godt plot, en dejlig verden og grafik der får én til at savle, er desværre ikke nok til at redde Ultima Ascension. Der er simpelthen for mange fejl og mangler for at spillet kan være sin titel bekendt. Er man hardcore fan af Ultima serien, er dette naturligvis et uundværligt spil i samlingen, men så har man nok allerede købt det. De eneste andre jeg kan anbefale Ultima for, er folk der har rigtig meget tid tilovers og med en computer der kan følge med, samt en umættelig trang til et enormt, episk rollespil. Alle andre bør nok gå i en stor bue uden om UA.

Grafik:	9	Smuk grafik der virkelig fanger fantasy-genren godt. Har du en god computer vil du muligvis opleve det bedste grafik du endnu har set i Ascension. Er dit system, som mit, ikke helt moderne, er spillet stadigvæk flot, men så vil et 8-tal nok virke mere reelt i denne kategori.
Lyd:	7	Lyd på alle karakterer må og skal belønnes og den gennemgående neutrale baggrundsmusik er da også nogenlunde. På trods af dette er der bestemt ikke tale om System Shock i lydafdelingen!
Gameplay:	5	Bugs irriterer, og dumme AI-fejl gør spillet ret ulideligt. Herudover er dialogerne ofte tøre og kedelige og Avatar er til tider meget naiv og dum. Ultima-fanatikere vil nyde dette, imens andre vil spille nogle timer og så kaste sig over noget andet og bedre.
Plot / Addiction:	6	Et godt plot, der desværre ikke fanger spilleren ordentligt. Det er ikke et spil som man gider sidde til langt ud på natten med, og man bliver hurtigt træt af det ensformige gameplay. et er synd og skam at Ultima-serien ende sådan her.
Multiplayer:	NA	Jeg kan slet ikke forestille mig hvor meget spillet vil lagge i multiplayer, så tak skæbne for at det ikke er en mulighed.
Diverse:	8	Boksen er spækket med lækkerier og spillet er stort nok til at man kan få flere hundrede timer til at gå med det. Desværre er der ikke den store variation imellem klasserne og man kan bestemt ikke kalde handlingen for original. Brugervenligheden er dog også helt i top.

Overall:	6	En sørgelig afslutning til en emminent rollespilsserie. Det er synd at det skulle ende på denne måde, men jeg kan ikke med gode miner anbefale Ultima Ascension.