RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

For cirka 10 år siden kom der på PnP rollespilmarkedet et nyt spilfirma ved navn White Wolf. White Wolf lagde hårdt ud med rollespilsystemet/verdenen, World of Darkness, hvori Vampyrer, Varulve, Magikere og Wraiths kæmper mod og med hinanden på grænsen til verdens undergang. Spillene, der kører en Horror/gothic/Punk-stil, har siden vundet stor anerkendelse, og især det første spil, Vampire - The Masquerade, har vundet indpas i mange hjerter, der var trætte af standard fantasy rollespil.

Nu er computerspillet baseret på rollespilsystemet så udkommet. Noget forsinket. Spillet var sat til release i December, men blev trukket tilbage - enten fordi det ikke var færdig, ellers fordi Diablo 2 på det tidspunkt var sat til release næsten samtidig(!) Spillet kommer i en rimelig flot indpakning, som jeg til min gru måtte sande, at jeg skulle 'ødelægge' for at åbne! Der er nemlig en perforering i pappet i toppen, som man skal rive op for at få spillet ud af æsken. En ødelagt spilæske senere sad jeg så med spillet (2 CD'er) og en meget tyk manual (100 sider) i flot kvalitet. Manualen er mere end fyldestgørende, og der er masser af tegninger i den i samme stil, som man kender fra rollespilsbøgerne. Glimrende tilbehør med en oversigt i starten over alle hotkeys i spillet. Dog er det ikke sådan, at man skal læse hele manualen igennem fra ende til anden før man kan sætte sig til at spille. Der er glimrende mulighed for at læse sig til de mere avancerede features efterhånden som man får brug for dem.

I spillet spiller man Christof Romuald - Crusader of the Order of Swordbrethren. Christof bliver hårdt såret i en kamp i Moravia i det Herrens år 1141. Han bliver bragt til et kloster i Prag, hvor han bliver bragt tilbage fra nær-død af en smuk nonne ved navn Anezca. Det går hverken værre eller bedre end, at Christof og Anezca bliver forelskede til Ærkebiskoppens store fortrydelse. Han sender så Christof ud på en mission for at rydde den nærliggende mine for djævelens yngel for at slippe af med ham. Men Christof klarer skærene og bliver en helt i byen - for blot at blive sendt op imod de dæmoner og vampyrer, der hærger Prags gader om natten. Her møder Christof vampyren Ekaterina fra clanen Brujah, der sagtens kan bruge en viljestærk mand som Christof blandt sine tropper. I en flot cutscene bider hun ham og lader ham drikke af sit blod - og gør ham derved til vampyr. Det tager naturligvis hårdt på Christof, at han tilsyneladende er blevet én af Djævelens skabninger - præcis, hvad han altid har kæmpet for at udrydde fra jordens overflade. Men han må gøre, som hans 'Sire', Ekaterina, beordrer ham. Han bliver sendt ud sammen med en Brujah vampyr ved navn Wilhem, der hjælper Christof på vej til at acceptere, hvad han er blevet. Spillet starter i Prag, men bringer Christof fra Prag til Wien i middelalderen - for så at springe til London og New York i 1999, hvor spillet kulminerer på nytårsaften til år 2000.

Stemning, stemning, stemning...

Grafisk set er Vampire noget af det allerflotteste jeg nogensinde har set. Lyssætningen er fantastisk flot og hjælper fint med til at skabe en dyster stemning igennem spillet. Man følervirkelig, at man løber gennem middelalder-Prags snævre gader med bindingsværkshuse, der står skæve og truer med at vælte ned i hovedet på én. Texturerne i spillet er ligeledes fremragende. Der er billeder, friser, marmor, munkesten, klipper og sne. Man tager sig selv i at gå rundt og bare kigge på sceneriet fordi det er så vildt godt lavet ned til mindste detalje.

Lyden er også fremragende. Spillet understøtter DirectSound, EAX og A3D 2.0, så der er guf for folk med 3D lydkort. Man kan næsten mærke vandet dryppe ned ad nakken i de dystre hulesystemer, man kommer ned i i starten af spillet. Også musikken virker meget gennemarbejdet. Desuden er det et plus, at den ligger i mp3-format, så man kan høre musikken uden at skulle spille spillet eller bruge lang tid på at extracte den. Og den er faktisk så god, at man sagtens kan holde ud at høre på den. Det er fremragende underlægningsmusik til hvis man spiller PnP rollespil med en dyster stemning. Der er også et helt bibliotek kun med ambient lyde, hvis man skal bruge nogle stemningslyde til en dungeon, en skov eller andet.

Der er en del cutscenes i spillet, der fint understøtter handlingen. Det er en blanding af in-game-graphics og egentlige filmbidder. De kan godt være lidt langtrukne, men der er rimelig voice-acting i langt de fleste roller, og da de generelt er flotte at se på gør det ikke så meget. Og hvis man alligevel ikke gider at se dem, kan man klikke hurtigt forbi dem - om end man så går glip af en del af handlingen hvis man ikke har set dem før.

Diablo vs. Dracula:

Allerede under den første quest i minen følte jeg en mærkelig form for deja-vu. Det her havde jeg prøvet før... Lad mig se: ned i en hule og slå alt ihjel som rør sig, samle loot op fra monstre, smadre tønder og åbne kister for at se om der skulle gemme sig nogle godbidder til et fattig korsfarer... Selv om stemningen lægger op til meget mere, er spillet i virkeligheden ikke andet end en flot version af Diablo. Det hele går simpelthen ud på at slå ihjel. Der er en historie, ja. Men for at komme videre i historien skal man ud og nakke alt man kan komme i kontakt med. Historien er ekstremt lineær og er præcis den samme fra spil til spil. Der er med andre ikke meget replayability i single-playerdelen af spillet.

Rollespil?

Der er ikke meget egentligt rollepil i Vampire. Dette skyldes mest, at spillet meget gerne vil fortælle historien om Christof og Anezca, og ikke vil risikere at der er noget der glipper fordi man vælger at gøre tingene på en anden måde end den tiltænkte. I de forskellige cutscenes er der mulighed for at have en lille smule indflydelse ved at man kan vælge mellem 2-3 svarmuligheder, men det er så åbenlyst hvad man 'skal' sige, at der egentlig ikke er de store valgmuligheder forbundet med det. Så er der karakterudviklingen: her er endelig mulighed for at gøre sin karakter lidt speciel ved at man får muligheden for at vælge hvad man vil satse på med hensyn til ability scores og Disciplines - en slags spells, som alle vampyrer har. Der er rimelig mange kombinationer, men når alt andet i spillet er kamp-orienteret, undgår man ikke at satse meget på de kamp-relaterede skills - og mindre på de rollespilsmæssige. Generelt kan man stige når man lige har udført en quest eller når man tager tilbage til sin 'Haven' for at hvile ud efter lang tids monster-tampen.

Det irriterer mig en del, at et spil, der har lagt så meget vægt på stemning og generel ambiance har så lidt rollespilsagtig over sig. For som action-RPG halter spillet gevaldig efter spil som Diablo og Darkstone. Karakterernes pathfinding er generelt elendig, og den tætte kameraføring i 3D-verdenen gør, at man meget hurtigt mister overblikket over en kamp, hvis der er mere end to personer involveret. Det er meget, meget irriterende at se én af sine partymedlemmer sidde fast fordi han ikke kan finde ud af at gå uden om en lille kiste på gulvet mens man får på puklen af tre vampyr-mages.

Interface:

Musen kan generelt bruges til det meste i Vampire, og der er masser af hot-keys til kontrol af partyet, men man må lade sig nøje med de forudbestemte, som man kan ikke ændre dem i spillet. Desuden fylder spillets HUD alt for meget i billedet. Det ville have været rart med en knap til at minimere det med, så man kunne nyde godt af spillets flotte grafik i fuld skærm. Det er langt fra altid, at man har brug for at se på billederne af hele partyet smat have adgang til nogle store ikoner til de forskellige menuer, som tillige er tilgængelige gennem spillets hotkeys. Væk med det. Ellers er spillets store brist, at man ikke kan pause det under kamp. Det kan være ulidelig svært at ramme en fjende med musen når han står omgivet af resten af partyet. Det var ellers en feature, der var lovet i dne patch, der udkom i gpr, men den er desværre blevet udeladt.

Multiplayer:

Hvis ikke spillets single-player del indeholder rollespil, så skulle der være bedre muligheder i multiplayer. Skulle man tro. Spillet har nemlig en Storyteller (ST) funktion, hvor en spiller kan påtage sig rollen som Gamemaster og styre NPCer og monstre. Det er det første spil i en lang række med Neverwinter Nights og dansk-producerede Aeropa som efterfølgere. Desværre er ST funktionen ret begrænset med hensyn til at holde kontrol med verdenen og spillerne generelt. Stort set den eneste forskel på single og multiplayer er, at i multiplayer er der en person, der styrer horderne af monstre i stedet for computerens AI. Det skulle også være muligt at lave sine egne scenarier med den editor, der kom fra Nihilistic i sidste måned. Descærre kræver denne editor tilsyneladende, at man er IT ingeniør eller har en doktorgrad i datalogi, for mage til ikke-brugervenligt makværk skal man da lede længe efter. Det er stort set umuligt at hitte ud af at bruge, og så hjælper det ikke så meget, at man får at vide, at det er det, de har brugt til at lave spillet med - det er ikke til at finde ud af for almindelige mennesker.

Patchen:

I går kom så den længe ventede patch. Den har rettet på én vigtig brist i spillet: man kunne kun save i sin Haven - en ting, der har kostet mig mangen en spilletime fordi jeg enten var nødt til at løbe hele vejen tilbage for at save, eller fodi jeg døde uden at save fordi jeg ikke gad løbe den lange vej tilbage. Nu kan man save direkte fra spillets hovedmenu. Der er stadig ikke mulighed for at pause spillet - en funktion, jeg havde set meget frem til i patchen, og ellers retter den på en masse tekniske detaljer. Alt i alt lidt skuffende, når man tænker på hvor mange ting, der kunne være rettet op på - ikke mindst med hensyn til pathfinding og AI.

Konklusion:

Vampire holder ikke rigtig. Der er for mange små irriterende ting, der gør, at man generelt ikke kan holde ud at spille spillet mere end 2 timer ad gangen fordi man bliver slået ihjel af den ene åndssvage ting efter den anden. Også ST-funktionen falder ret meget igennem. Jeg håber virkelig, at Aeropa og Neverwinter Nights formår at implementere langt bedre end Vampire har formået - i hvert fald med hensyn til brugervenlighed og funktionalitet.
Til gengæld har spillet en uovertruffen stemning. Er man så heldig at have et grafikkort, der understøtter FSAA, kan man med god fordel slå det til for at få noget ekstra eye-candy ud af den i forvejen voldsomt flotte grafik. Lydsiden er spillets næststørste plus med musikken som den overskyggende faktor i den henseende.
Men mest af alt mangler spillet det, der gør, at man liiige skal nå lidt videre. Der er ikke noget ved det, der holder én limet fast til skærmen i uger i træk, og det er nok den vigtigste egenskab ved et hvilketsomhelst computerspil.

Systemkrav - minimum:

Pentium 2 - 233Mhz
64 MB RAM
3D Grafikkort
Windows 95/98
720 MB harddisk (1,25GB Full Install)
4x CD-Rom drev
DirectX 7

Jeg ville nok ikke vove mig ud at spille spillet med noget under 300 Mhz selv om det godt kan køre - og hvis man spiller uden et godt 3D kort går man virkelig glip af spillets fantastiske grafik.

Grafik:	10	Her er ingen tvivl om topkarakteren. Det er det absolut flotteste, jeg har set i et CRPG til dato - måske endda i et computerspil til PC overhovedet. Lys, Textures og generel stemning i grafikken er sublim. Også grafikken i filmene er god.
Lyd:	9	Også helt i top. Musikken underbygger den dystre stemning perfekt, og 3D effekterne sidder som de skal. Også stemmerne er gode, og bliver ikke irriterende med tiden - noget, man skal lede lang tid efter i computerspil generelt. En fed ting, at det ligger i mp3-format fra start af. Ambient lydene er næsten på niveau med musikken - dryp, dryp, dryp....
Gameplay:	5	Gameplayet hæmmes en hel del af de irriterende fejl, der er i spillets AI. Også den manglende pausefunktion, der så tydeligvis burde have været inkluderet. Desuden er det også klart en fejl, at man ikke kunne save spillet overalt før patchen kom.
Plot / Addiction:	6	Karakteren her er lidt to-delt. Historien i spillet er nemlig ret god. Det er lidt som at være med i en film, for hele spillet er meget historie-drevet. Desværre er der ikke rigtig noget ved spillet, der får én til at blive hængende i timevis for at se hvordan det hele ender. Det er mest de gameplay issues, jeg har nævnt ovenfor, der ligger til grund herfor.
Multiplayer:	6	Nytænkning er godt - desværre er det bare ikke nok, når man ikke har gjort nok ud af det. Vampire er først og fremmest et singleplayerspil til der kommer en patch, der retter op på den brugerfjendskhed, der hersker omkring ST funktionen. Men hvis den kommer til at virke, kan spillets muligheder mangedobles.
Diverse:	5	Manglende rollespil. Spillet er ikke lavet til at være et action-RPG, så det er synd, at det prøver at være ét alligevel. Vampire settingen er så god, at det er en skam, at der er gået Diablo i det i stedet for at køre mere på RPG delen

Overall:	6	God grafik og god lyd skaber ikke et godt computerspil. Det har Vampire bevist. Når man kommer ned under overfladen, er der ikke meget tilbage end en tynd Darkstone-efterfølger spændt ud over en ellers god historie. Det er synd, men nu hvor Nihilistic har midlerne til at lave spillet og kan koncentrere sig om handling og interaktivitet, kan det være, at der kommer et bedre produkt fra dem næste gang.

Så er der bid!