|
Side 1 af 3
Introduktion:
Troika Games er kendt som en af "rollespillernes"
firmaer, hvor der er mere fokus på historie, karakterer og stemning
end på kamp, og derfor var der store forhåbninger til at deres spil
i White Wolf Publishings "Vampire: The Masquerade" verden
ville blive et fedt spil, især fordi systemet bruges af mange Pen
& Paper spillere som "mere end hack n' slash, et intelligent
rollespil".
Dette er kun det andet spil i Vampire-verdenen
der er kommet til computer, og det sidste spil, Redemption, introducerede
bl.a. en Game Master funktion et godt stykke tid før Neverwinter
Nights, og bød på et episk plot igennem mange tidsperioder og lokationer.
Spillet var dog ikke særlig godt i sidste ende.
Vampire: Bloodlines er titlen på det nye
spil, og det er et langt mere koncentreret spil end det tidligere.
Handlingen udspiller sig i Los Angeles i vores egen tid, og er
et stemningsfyldt spil med både gode og dårlige sider. Men lad os
starte med verdenen, hvem man er og hvordan verden ser ud fra en
vampyrs synspunkt.
World of Darkness:
Historien i spillet er en smule indviklet.
Du starter med at blive bidt af en vampyr, og dermed bliver du selv
vampyr. Du bliver derefter introduceret til vampyrernes verden,
den såkaldte "World of Darkness" som White Wolf Publishing
har gjort til en temmelig intrige-fyldt og interessant verden over
årene.
Der er mange forskellige faktioner,
klaner, foreninger og magtfulde typer som flår i dig fra alle retninger,
og du skal nu finde vej igennem løgne, sandheder og facader for
at finde frem til hvem der egentlig er de gode, og hvem der er de
onde. Oplægget er dermed temmelig fedt, men man bliver i realiteten
taget i hånden hele vejen igennem plottet, og man har egentlig ingen
indflydelse på hvad der sker. Man hjælper ikke de faktioner osv.
man selv gerne vil, man hjælper dem spillet fører dig frem til.
Ikke desto mindre er verdenen og
plottet meget spændende, der er mange gode NPCer og fascinerende
historier at begive sig ud i undervejs, og man lever sig hurtigt
ind i den dystre og makabre realitet der er vampyrernes verden.
Styresystem og stemning:
Man starter Bloodlines med at lave
en karakter, der kan være mand eller kvinde og komme fra én af syv
klaner. Man udvikler sin karakter ved at gennemføre missioner, besejre
bosser og følge plottet, og man kan får XP point ganske som i Pen
& Paper versionen. Disse point kan man så fordele i forskellige
evner lige fra grundlæggende stats som styrke og intelligens, til
specifikke evner som computer-brug og forførelse. Der gives rigeligt
XP igennem spillet, og man ender med en temmelig heftig vampyr.
Man kan også bruge XP på at forbedre
én af sine tre klan-specifikke talenter (en slags magier for vampyrer),
eller (gen)opbygge sin Humanity. Mere om dette senere.
Der er fire store områder i spillet,
alle baseret på Los Angeles: Santa Monica, Downtown, Hollywood go
Chinatown. Alle er ret unikke og byder på mange spændende karakterer
og steder. Spillet foregår i valgfri first person eller 3rd person,
men skifter automatisk til 3rd person i kamp, hvilket giver de sædvanlige
fordele med at kunne kigge rundt om mure og den slags. Perspektivet
er en smagssag, og derfor kan man heldigvis selv bestemme noget
af tiden.
Der er en rigtig god stemning i spillet,
med mange dystre lokationer, og skumle typer, og en del af missioner
bringer dig til steder der vælter i atmosfære og stemning. Mange
af detaljerne er dog taget direkte fra Thief 3,
bl.a. et hjemsøgt hus, et skib og et museum. Men hvis man skal låne
inspiration fra andre spil, var det et godt valg at låne det fra
Thief 3, men selvom Bloodlines
gør det godt i uhyggen og stemningen er det langt fra den standard
Thief 3 satte, og hårene i nakken når desværre ikke at rejse sig
imens man spiller.
Hvad Bloodlines gør rigtig godt er
at introducere de mange forskellige faktioner, så nybegyndere i
Vampire verdenen ikke bliver forvirrede, for det er et indviklet
system med mange faktioner der kæmper med- og imod hinanden i en
kompleks forestilling med intriger og hemmeligheder.
En ting jeg aldrig selv har forstået
er hvorfor der er Goth-klubber og den slags alle vegne, og hvorfor
det er så fokuseret i Bloodlines. I virkelighedens mytologi har
vampyrer jo aldrig været kendt for at male sig hvide i ansigtet
og danse til syremusik (i hvert fald ikke indtil Blade), men det
er måske så almindeligt nu at det var nødvendigt at klistre alle
områder i Bloodlines til med goths og syrede natklubber. Når det
så er sagt, og det er naturligvis en personlig smagssag, så er det
skumle goth-miljø med til at give spillet en god stemning hvor man
bevæger sig i LA's natteliv omringet af andre af nattens folk, mennesker
og vampyrer.
En vigtig ting i Bloodlines er menneskene
omkring en. Vampyrer er jo udødelige og fysisk langt overlegne,
og derfor skulle man tro at de styrer verden, men sådan forholder
det sig ikke helt. Menneskene er nemlig i besiddelse af masseødelæggelsesvåben,
flydende nitrat, napalm og så er der ikke mindst 6 milliarder af
dem. Hvis menneskene som helhed nogensinde fandt ud af at vampyrer
eksisterer ville det ikke tage dem lang tid at udslette dem. Derfor
bevæger vampyrer sig i mørket og lever liv med facader og intriger.
De lever oftest efter en regel kaldet "The Masquerade",
altså maskeraden. Hvis en vampyr bryder maskeraden, altså viser
sig som vampyr foran et menneske eller på andre måder bringer vampyrernes
eksistens i fare ved at tale over sig e.l. er der hårde konsekvenser.
Oftest medfører det døden, men i Bloodlines kan man faktisk lave
hele fem brølere inden det når så vidt. Jo flere gange man bryder
maskeraden, jo flere menneskelige vampyrjægere og andre agenter
kommer da rendende efter dig for at udslette dig. Når man bryder
den femte gang er spillet tabt og du dør. Det er muligt at få "Masquerade
Redemption" i løbet af spillet hvis man hjælper aktivt til
med at opretholde maskeraden, så frygt ikke hvis du skulle lave
en smutter eller to.
En sidste ting der er vigtigt for
gameplayet er ens "Humanity", nemlig din menneskelighed.
En vampyr lever af blod, og ender med at blive ét med blodjægeren,
"The Beast", hvis ikke han aktivt forsøger at beholde
sin menneskelighed. Så hver gang man dræber folk bare fordi man
kan, eller er et usympatisk svin mister man humanity. Når man har
meget lidt i humanity har man lettere ved at blive overtaget af
"The Beast", hvor man ikke kan styre sin karakter mens
han går i blodrus, og det fører ofte til at man bryder maskeraden
og det er generelt en ond cirkel at komme ind i. Man kan få humanity
tilbage ved at være meget flink, eller ved at bruge XP point på
at genoprette det.
Nu tænker du nok, "hvordan fa'en
kan man så slå ting ihjel i det spil?!". Det er løst på en
meget simpel måde. Nogle områder er maskerader-zoner, og så er der
et maske-symbol på dit display, mens andre områder er kamp<oner,
hvor der er et pistol-symbol på dit display. I en kampzone er der
aldrig risiko for at bryde maskeraden, og der kan man slås, dræbe,
bruge talenter og spells og meget mere uden konsekvens for humanity
eller maskerade.
Spillets tutorial, den bedste
jeg har set i lang tid, gør et fremragende stykke arbejde ud af
at fortælle dig meget af det ovenstående inde i spillet, og som
man stifter bekendtskab med nye faktioner og muligheder får man
mere at vide i løbet af hele spillet, så man aldrig føler sig overvældet
af vampyrernes komplekse univers.
|
