RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Normalt laver vi ikke deciderede RTS-anmeldelser på RSC, men når ordet "Warhammer" indgår er det som regel noget der interesserer de fleste af vores læsere. Og selvom Warhammer 40.000 Dawn of War (DOW) er et RTS, indeholder det stadig RPG-elementer, og de mange figurer fra tabletop-spillet er naturligvis blevet levendegjort i spillet.

Til dem der ikke kender universet omkring Warhammer 40.000, kan jeg sige at det er sat i år 40.000 og har taget alle de klassiske fantasy-elementer og lavet dem til science-fiction. Der er derfor orker med store pistoler og flammekastere, samt alien racer der har teleportationsmagi og meget mere. Den aller bedste måde at beskrive både spillet og den verden det foregår i, er nok at tage Starcraft som udgangspunkt, og tilsætte en god del Warcraft.

Du styrer én af fire racer i spillet; Chaos Marines, Eldar, Orks eller Space Marines. Hver race har infanteri, artilleri og boss-tropper som man kan producere, og de spiller alle sammen ret forskelligt. Orker kan for eksempel ikke lave tropper medmindre de laver krigsbannere først, mens Space Marines bare skal udvide kapaciteten i deres hovedkvarter. Der er også teknologiske forskelle, og så skal der bruges en forskellig strategi alt efter hvilken race man spiller. Det hele læner sig utrolig meget op ad Starcraft, idet der er forskellige racer der skal styres forskelligt, med hver deres fordele og ulemper. En nemt eksempel er orkerne, der kan have afsindigt mange soldater, men de er svære at holde i live i ret lang tid.

Man laver bygninger, opgraderer forskellig teknologi, og bygger soldater og arbejdere til sin hær, ganske som i andre RTS-spil, men der er nogle ting i DOW der er helt unikke for spillet, og som i mine øjne bringer genren videre til det næste trin.

For det første er der ikke guldminer eller andre ressourcer let tilgængelige. Der er "strategic points", som man først skal erobre, og dernæst fortificere hvis man vil samle ressourcer til at bygge hær for. Der er altid god kamp om ressourcerne på denne måde, og det åbner for mange nye muligheder i multiplayer, hvor "strategic domination" er en mulighed. Nogle af ressourcerne er såkaldte "Relics", hvilket er hellige områder man kan erobre ganske som et strategic point. Racerne i Warhammer 40.000 er meget religiøse hver på deres egen måde, og for at kunne bygge en races mest destruktive enheder skal man have erobret et relic.

En anden vigtig forskel fra andre RTS-spil, er muligheden for at bygge nye soldater i en enkelt enhed, midt i kampen. Uddybning følger: Infanteri-enheder i DOW består som regel af fire soldater. Når man klikker på en enhed, vælger man altså alle fire soldater. Man kan herfra opgradere enheden ved at bygge yderligere soldater i enheden, og give dem specielle våben som rocket launchers eller måske en sergeant der kan råbe og skrige så de bliver mindre udsatte for at flygte midt i kampen. En enhed kan, alt efter racen, have mellem 2 og 16 soldater, og derfor kan man i DOW have nogle yderst spektakulære slag når 10 enheder fra hvert hold angriber hinanden, med alverdens forskellige våben, særlige fordele, ulemper og størrelser. Det lyder måske alt sammen besværligt, men det er faktisk utrolig nemt at administrere. Det svarer til at man skal holde styr på 10 marines i Starcraft, men alsidigheden og den episke effekt grupperne har gør spillet meget simpelt - og hvad der er endnu vigtigere - merget sjovt.

Jeg nævnte i ovenstående, at tropper kan finde på at flygte, og det er fordi man har valgt at inkorporere Warhammer 40.000 reglerne om moral i spillet, dog ikke så slavisk som i tabletop-spillet. Hvis ens tropper flygter, og man har en commander eller sergeant, kan man forsøge at "rally" dem, dvs. få dem til at samles om ham og genoptage kampen. Det er noget der kan vende ethvert slag, og det giver spillet endnu et taktisk element man kan forsøge at drage fordel af. Commander-enheder især, er gode til at rally, og idet man kan bruge commanders for sig selv, eller sætte dem ind og styre enhver soldat-enhed (dog ikke tanks o.l.) skal man altså holde godt øje med hvor man har sine commanders og anvende dem klogt.

Et sidste element der er interessant, er den måde evner og spells er inkorporeret på. Der er masser af ting, men næsten alle sammen er automatiske, og skal ikke kontrolleres af spilleren. Jeg har personligt altid haft meget svært ved at bruge alle spells og evner i Starcraft og Warcraft, fordi jeg simpelthen ikke kunne nå at trykke på alle knapperne og der bare var for mange. Hvis man er ligesom mig, vil man finde det glædeligt at der er evner at skulle styre for commanders og et par enkelte andre enheder, men der er ikke så mange så man bliver forvirret af det.

Nu har jeg skrevet meget om spillets facetter, men det aller vigtigste i spillet er dets sjove gameplay. Dette er Starcrafts overmand i form af gameplay og detaljer, og selvom det ikke er det turbaserede kampspil som Warhammer purister håbede på, er det ganske enkelt et fremragende RTS der kan nydes af både nye og gamle spillere, og man behøves i hvert fald ikke være fan af tabletop spillet for at kunne lide DOW.

Én af de ting der gør at Dawn of War ikke får topkarakter i gameplay, er single-player kampagnen. Den er ganske enkelt alt for kort. Der er 11 baner, alle meget stemningsfyldte og underholdende, og der fortælles en interessant historie. Man følger The Blood Ravens, en elitegruppe af Space Marines, der kommer i kontakt med både Orker, Chaos og Eldar i deres kamp for at fordrive hedningende fra deres hjem. Problemet er dog dette: Ligesom plottet for alvor begynder og se fedt ud, og man regner med at man skal til at gennemføre Space Marine delen af kampagnen, for derefter at spille en af de andre racer, så slutter spillet. Jeg havde nærmest forventet en kampagne af samme længde som de spil DOW læner sig mest op ad, nemlig Warcraft og Starcraft, og blev fælt skuffet da jeg fandt ud af at jeg kun skulle spille Space Marines. Skuffelsen blev ekstra stor, fordi der blev lagt op til mere i den sidste sekvens, men det kommer nok i en 299 kroner dyr expansion til foråret hvis jeg kender spilbranchen ret. Jeg er nok bare blevet for vant til lange kampagner i sådan nogle spil her, for sammenligner man det med et FPS, er gameplay-tiden sådan set bedre, men ser man på standarden er 12-14 timer ikke nok til kampagnen. Så for at resumere; kampagnen er god, men alt for kort

Grafikken i DOW er ganske enkelt suveræn. Eksplosioner, plasma stråler, krigshærget terræn og tonsvis af detaljer i enhederne - man kan virkelig ikke forlange mere. Al denne grafik har en enkelt bagside, nemlig at det tager temmelig lang tid at loade en bane, men når man først er igang kører alting fortrinligt og det er en glæde at se på.

Til dem som virkelig godt kan lide at rode med det, er der også mulighed for at customize farverne på din hær, et element taget fra tabletop-spillet, hvor spillerne maler deres figurer. Du kan altså sætte logoer på og bestemme farvesammensætningen af hæren, både off- og online. En meget fed detalje i spillet.

Lyden er ligeledes i en klasse for sig, men flere musik-scores og lydeffekter havde kun gavnet spillet, der dog på ingen måde har for lidt. Stemmerne er sjove, og især orkernes lyde er helt fantastiske! For eksempel hvis du charger med ork grundtropper, kan de finde på at sige "Orks, orks, orks, orks, orks!" imens de stormer afsted. Deres warboss er også temmelig sej. Når man bygger ham siger han som det naturligste i verden: "I'm da biggest, so I'm da boss!". Orkernes arbejdere lyder i øvrigt uhyggelig meget som Gollum fra Ringenes Herre.

Ligesom i andre klassiske RTS spil der slutter med "Craft" kan man genere tropperne og få dem til at sige mærkelige og sjove ting. Humoren er rigtig god i de fleste tilfælde. Overordnet set synes jeg det er en god ting når man kan snakke med på ens troppers kommandoråb, og det gør i hvert fald spillet levende at der er så meget snak såvel som lydene af maskingeværer, raketter, tanks, eksplosioner, flammekastere og meget mere.

Spillets stærkeste side hvad angår holdbarheden er multiplayer, netop fordi singleplayer kampagnen er så kort. Der kan spilles skirmish, og på LAN og online. Der er mange muligheder, bl.a. med Relics, Strategic Points og hvad de indebærer, og alle de spil jeg har været i, LAN såvel som på nettet, har været sjove og hurtige.

Der er meget fokus på at fjerne nogle af de kedelige ting ved RTS-spil, især base-building, og der er mere tid til at styre sine hære omkring og være dér hvor det sker. Multiplayer er sjovt, og har man ingen at spille med er skirmish også glimrende, for der er fire sværhedsgrader og tonsvis af forskellige ting man kan vælge eller fravælge til enhver bane. Min eneste klage i multiplayer-afdelingen er, at der ingen editor er med, og der er ikke helt vildt mange baner at spille på, men der er nok til det første lange stykke tid. Men mon ikke den kommer i den expansion som jeg er 99% sikker på bliver lavet, for det fortjener spillet virkelig.

Warhammer 40.000 er nemt at lære, sjovt at spille og især til multiplayerfans er der en kæmpe levetid på det. Spillet indeholder alle de elementer som skaber et godt spil, og krydrer det med god grafik og lyd oveni. Multiplayer især rummer mange muligheder, men singleplayer kampagnen er også rigtig god, men alt for kort.

Hvis du kunne lide Starcraft, vil du kunne lide Dawn of War, for DOW minder på utrolig mange måder om Blizzards tidløse klassiker. Flere RTS fans vil nok begynde at ryste lidt nu, men Dawn of War er på flere måder bedre end Starcraft, men savner i sidste ende Blizzard-spillets udførlige kampagne såvel som den frådende fanbase. Der mangler også en editor til at forlænge multiplayers liv, men alt i alt er der meget værdi for pengene i Dawn of War, og enhver fan af RTS spil kan roligt købe det og blive glade for det.

Grafik:	10	Meget levende, sjovt og detaljeret. Muligheden for at male sin hær i de farver man vil have er fed, intro'en fortjener kan sammenlignes med Blizzards bedste og in-game er det helt i særklasse, hvis man skruer op for de forskellige settings. Spillet kan dog også køre på de små grafikkort, men der vil det ikke være ligeså imponerende rent visuelt.
Lyd:	9	Det er især lydeffekterne og kamp-temaerne der gør denne karakter så høj, men som i alle Relics spil er det hele finpudset og yderst godt lavet.
Gameplay:	9	Spillets simplicitet og ligefremme gameplay gør det virkelig sjovt, og man fokuserer på de ting i et RTS der er værd at bruge tid på, nemlig kampene. Dette er RTS som det skal være, underholdende, hurtigt og blodigt.
Plot / Addiction:	8	Dawn of War er meget fængende, men det scorer lige under en topkarakter fordi kampagnen er for kort. 11 baner og én spilbar race er ikke nok i et spil af denne størrelse der sagtens kunne levere mere.
Multiplayer:	9	De forskellige racer og enhedsammensætninger giver mange muligheder, og man kan spille op til 8 i multiplayer, mod AI eller andre spillere. Det er kun i multiplayer man får lov til at spille Chaos, Eldar og Orks, så selvom du normalt ikke er til multiplayer, kan skirmish virkelig anbefales.
Diverse:	7	Manualen er i orden, og nogle af tiltagende som strategic points og produktion af soldater der kan tilføjes i selve enhederne er godt, men der er i sidste ende ikke noget specielt innovativt over Dawn of War. Ja, spillet skubber genren i den rigtige retning, men det er nærmere et lille puf end et direkte spark. Der er lidt for meget inspiration fra Starcraft og Warcraft til at man kan kalde DOW virkelig originalt.

Overall:	9	Kan du lide blodig kamp og RTS spil skal du investere i Dawn of War lige med det samme. Det er det bedste spil i sin genre siden Warcraft 3, og jeg tror hvis kampagnen havde været længere, ville det kun overgåes af Starcraft i kvalitet for udførelsen af alting, fra racerne til grafik til lyd og til gameplay er uovertruffent godt.