|

Side 1 af 2
OLD SCHOOL!
Når man
snakker rollespil, bliver genren ikke mere old-school og traditionelt
som Wizardry 8. Spillet har alt hvad en gammel knark af en rollespiller
kan lide, fra turbaseret kamp, bunker af stats og masser af uudforskede
lande, til mægtigere formularer, alsidige karakter-klasser
og tonsvis af udstyr at hygge sig med.
Desværre
har spillet også turbaseret kamp, bunker af stats og tonsvis
af udstyr at hygge sig med, men jeg kommer ind på hvorfor
dette er både godt og ondt senere i anmeldelsen. Kort fortalt,
kan man lide den gamle skole af spil, som Might & Magic, Ultima
og sågar de tidligere Wizardry spil, så skal man skynde
sig ned til Betafon
og købe et eksemplar lige nu. Er man som mig, og tager spillene
som de kommer, så skal man måske lige læse resten
af denne artikel ud inden man punger ud. Nogle vil elske det, andre
hade det, og mange bare spille det uden at have de store følelser
for sagen, hverken positive eller negative.
  
Dumme eventyrere
i en intelligent verden:
Historien i spillet
er såmænd ikke det man ikke har set før, og kan
fortælles kort: Nogle nye "lords" skal indtræde
i "The Cosmis Circle", og erstatte de gamle guder der
er ved at miste magten. For at blive guddommelig, skal man have
tre artifacts med til Ascension Peak, hvor linket imellem den normale
verden, og de udødeliges verden er. Disse tre artifacts har
været spredt over flere verdener, men er alle endt på
planeten Dominus, og det er nu op til dig at sørge for at
netop DU vækker myten om guddom til live, og ikke de andre
racer der også forsøger sig. For at komplicere tingene
lidt, er ærke-skurken fra det sidste Wizardry spil "The
Dark Savant" også på Dominus, og vil gøre
alt for selv at ende med magten i universet. Opridset:
1)
Find tingene 2) Stop Dark Savant 3) Bliv nye guder i et nyt
univers
Det lyder da simpelt
ikke? Faktisk er historien meget ligetil, men alligevel bliver den
godt fortalt undervejs til folk i den tunge ende af IQ-barometret.
Det eneste der er en smule overraskende er nok, at Mook-racen beslutter
sig for at tage seks 1-level karakterer (dig) med sig til planeten
hvor det hele foregår som "eskorte", og da deres
egne chancer rinder ud, skal disse seks eventyrere der endnu er
våde bag ørerne altså aspirere til at blive universets
nye herskere.
Alle
folkeslagene på Dominus er dog intelligente og har hver deres
planer og idéer om hvad der skal ske. Der er i alt seks racer
man kan snakke og forhandle med, og yderligere to der automatisk
er fjendtlige overfor dig.
  
Stats:
Én ting
man med det samme lægger mærke til i Wizardry 8, er
de mange stats og muligheder man har med sine karakterer. 11 racer
og 15 karakter-klasser udgør kernen af det hele. Der er alt
i racer ligefra normale mennesker, til spændende tiger-folk,
abemænd, pixies og lizardmen at vælge imellem her. Hver
race har et par karakter-klasse lige netop de er gode til,
og her er der eksotiske sager som Gadgeteer, Psionicist, Ninja,
Samurai, Valkyrie og mere at vælge imellem, så der er
rig mulighed for at lave en varieret og kompetent gruppe. Man skal
i alt lave seks karakterer i starten af spillet, og senere kan man
så supplere med yderligere to karakterer, der dog er NPC'er
med egne motivationer og planer. I Wizardry kaldes disse NPCer for
RPCer (recruitable player characters). Disse kan man skifte ud af
engang imellem, og laver således i løbet af spillet
en slags "gruppe" man kan vælge fra. Så mens
dine seks originale karakterer ikke kan udskiftes, kan man altså
styrke sin gruppe med forskellige typer alt efter behov undervejs
i sine rejser.
  
Hver
enkelt karakter-klasse har en lang række skills og færdigheder.
Når man slagter monstre og fuldfører missioner får
man XP, og når man når et vist beløb stiger karakteren
et level. Med dette level får man nogle point at fordele i
to afdelinger (3 for spell-casters). Man fordeler seks point til
sine primære stats, såsom styrke og intelligens, og
9 point imellem andre evner, som kommunikation, våben-dygtighed,
open locks, stealth osv. Magikere, præster og andre magi-brugere
får desuden en ekstra formular pr. level. Kommer man op
og får 100 point i en primær stat, udløser dette
en bonus sekundær-stat. Med 100 i intelligens kan man for
eksempel på "Power Cast" og 100 i Vitality giver
"Iron Skin". Disse bonus-stats starter så på
nul, og kan opgraderes med point per level. Samtidig bliver ens
sekundære stats også gradvis bedre jo mere man bruger
dem. Hvis "Keld the Paladin" slås meget med sværd,
vil det give udslag i at han hele tiden forbedrer sig med sværd
og derved får flere point i denne stat efter en succesfuld
kamp. Dette system er faktisk glimrende, og minder meget om hvad
vi så i Arena og Daggerfall for år tilbage. Desværre
er de mange klasser ikke helt så varierede som man kunne ønske
sig, og der er mange stats at skulle overveje i hvert level.
Kan man ikke lide seriøs karakter-evolution, så er
dette naturligvis en dårlig ting, men har man spillet Daggerfall,
Might & Magic e.l. vil det være en kærkommen oplevelse
at lave karakterer i Wizardy 8. Sidst men ikke mindst, kan man
multiclass sine karakterer i spillet, så hvis man gerne vil
have at ens præst skal være lidt slagkraftig, kan han
altså stige som Lord i et par levels (forbeholdt han har de
nødvendige stats klassen kræver). Dette er endnu en
mulighed for at varierede karakteren, men spreder man sine klasser
meget ud bliver den ikke ligeså god på lang sigt, som
én klasse hele vejen fra start til slut. Man mister trods
alt noget undervejs, for der er en level-cap i spillet, og den tæller
alle slags levels sammen. Så man kan altså ikke
level én klasse ud, og så skifte til en anden.
Videre
til side 2
|