RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Da jeg begyndte at spille Wizardry - Tale of the Forsaken Land, var mine første indtryk at spillet var som mange andre konsol-RPGer, dvs. inspireret af Final Fantasy, men den ene kamp efter den anden i et japansk-inspireret fantasy-miljø. Men efterhånden som jeg kom længere og længere i spillet, opdagede jeg at det i virkeligheden minder langt mere om de gamle PC-spil som Pool of Radiance, Eye of the Beholder og Dragonlance spillene. Faktisk er der så mange "Old School" elementer i Wizardry, at man bliver helt nostalgisk af at spille det. Men man skal også huske på, at spillene i "gamle dage" ikke altid var helt gode i alle henseender, og det samme viser det nye Wizardry spil til Playstation 2.

Er der mere godt end der er skidt, og hvem henvender spillet sig til? Forhåbentlig bliver du klogere efter du har læst denne anmeldelse, så bare hæng i, for vi skal en tur tilbage til de gamle dage...

Én ting til at starte med. Dette spil har intet at gøre med de øvrige Wizardry spil, hverken på firma, folkene bag det eller noget. Det er kun navnet der går igen.

Wizardry er lavet som mange lidt ældre rollespil, dvs. man styrer en gruppe karakterer afsted igen mange malle gane og udforsker diverse rum ved at gå ét felt frem, tilbage, til siden e.l. ad gangen. Det er nemt at kontrollere, og man kan strafe til siderne, såvel som løbe afsted hvis det skulle være, og man har et kort der guider én på vejen igennem labyrinten.

Labyrinten er stedet hvor spillet foregår, og der er en lille historie bag: Kongeriget Duhan, hvor alt var fred og idyl, blev for nogle år siden ramt af noget lignende en meteor kaldet "The Flash", der destruerede store dele af landet, og skabte stort kaos. Efter dette Flash har intet været normalt mere, og man regner med at årsagen til den magiske ødelæggelse er at finde i nogle ældgamle katakomber og gange der kaldes Labyrinten. Plottet er derfor temmelig simpelt: Man skal udforske labyrinten for at finde roden til The Flash, og tage sig af denne på behørig vis. Undervejs er der utallige små quests og missioner, og man skal hele tiden op i byen igen for at hente forsyninger, blive genoplivet i kirken, træne (stige levels) og andre klassiske fantasy ting og sager.

Labyrinten er stor som bare pokker, og er delt ind i mange levels, så det er reglen om, at jo længere ned man kommer jo ondere og voldsommere er de typer man møder, der er i effekt.

Labyrinten byder på mange små del-historier og der er mange karakterer at møde undervejs. Det er også muligt at der sker flere forskellige ting i det samme område af labyrinten fra tid til anden, så det er altså ikke sådan at når level 4 er ryddet for quests, fjender osv., så sker der aldrig mere dér, for det gør der. Labyrinten er altså temmelig dynamisk, og det er ret fedt, for det giver spillet større levetid, og det gør det knap så irriterende at rende igennem de ellers tomme gange.

Taktisk kamp er standarden for konsol-rollespil, og Wizardry er ingen undtagelse. Når man render rundt i labyrinten, vil man kunne se nogle spøgelses-agtige former gå rundt, og disse repræsenterer monstre. Når man støder ind i en form, bliver scenen lavet om til det klassiske top-down skråede kampområde ala Final Fantasy. Her skiftes ens karakterer og monstrene så til at slå, og man kan vælge items, spells, fight, defend, special og Allied Actions (mere om disse senere). Når kampen er ovre, kan man få XP og skatte, og jo mere XP man får, jo højere level bliver ens karakterer og desto sejere bliver de. Ganske simpelt. Kamp er varieret pga. de mange Allied Actions, og fordi monstrene bliver mere og mere udfordrende og bruger nye taktikker hele tiden, så det er sjovt og det er heldigt, for en stor del af spillet handler nemlig om disse kampe.

Der er mange ting i Wizardry der er små-irriterende, men den mest belastende ting er efter min mening manglen på en decideret Town Portal formular. Man kan drikke nogle såkaldte Transfer Potions, og derved blive teleporteret op til byen, men der er kun én måde at komme tilbage igen, og det er ved at gå, gå, gå. Man finder heldigvis mange nye gange op til byen i løbet af spillet, som man kommer dybere ned i labyrinten, men man skal altid gå et pænt stykke vej før man kan benytte sig af disse, og sammenlagt bliver det altså til en del spild-timer i sidste ende. Den eneste fordel der er ved at det er lavet på sådan en måde er, at NPCer og andre folk med quests og lignende, kun dukker op når visse forhold er nået, og dem vil man helt sikkert støde ind i når man går ned igen. Det ville man ikke med en to-vejs transport som Town Portal. Men stadigvæk, det kunne være løst på mange andre måder.

En anden ting der kan tage en del tid er dialoger, og generelt alt hvad der har med information i spillet at gøre. Om det så er et besøg hos købmanden for at sælge en enkelt vare, eller en kort snak med en NPC, så tager det ufatteligt mange kliks med X-knappen for at komme videre, for man skal bekræfte ting hele tiden! Vil du sælge? Ja. Hvem vil sælge? Ham dér. Hvad vil han sælge? Det her. Er du sikker på du vil sælge? Ja. Og så forfra, ja, helt forfra! Dialogerne er lidt lettere at skippe henover, men der er megen fyldtekst, og jeg tror dem der har lavet spillet ikke er særlig gamle, for ord som "piss", "shit", "bitch" og "fag" går igen mange, mange gange, og stort set alle man møder taler som en nedladende lille folkeskoleelev med en mobiltelefon og mangel på manerer. Det er lidt en stemnings-knækker, men nu er historien jo som beskrevet ikke lige det aller mest fænomenale i spillet, så det kan tilgives.

Det sidste jeg lige vil brokke mig over er grafikken og lyden, der helt sikkert er brugbar men så heller ikke mere. De personer man møder repræsenteres af et statisk billede, med nogle linier tekst neden under. Ingen voice-acting, ingen animationer. Dette er dog både godt og skidt, for det er med til at fremme følelsen af at man spiller en gammel klassiker, men omvendt tror jeg ikke det er med vilje at grafikken er lavet så grimt. Det med billederne til NPCer er helt fint, men det er ret utilgiveligt at der ikke er noget bedre musik, flere lydeffekter og langt stærkere 3D-grafik til selve spillet. Se selv de mange screenshots for at danne en mening.

Man kan i spillet vælge at være god, ond eller neutral, og det påvirker de karakter-klasser man har mulighed for at spille, samt de NPC'er der vil følges med dig ned i Labyrinten. Du kan frit vælge hvordan du vil klare mange af de quests der er i spillet, og afhængig af dine handlinger bliver du mere god, neutral eller ond, og så vil dine følgesvende ændre synspunkt på dig, alt efter om de selv er gode, neutrale eller onde, og det har STOR betydning!

Noget centralt ved spillets kampsystem er nemlig et fænomen kaldet Allied Actions, der ganske enkelt er diverse kampevner, hvor dine karakterer arbejder sammen og bliver sejere. Én Allied Action går for eksempel ud på, at to karakterer angriber sammen i et "Double Slash" og giver ekstra meget i skade til en enkelt fjende. Der er god variation i disse AA, men én ting har de til fælles. Gruppen der kæmper skal have opbygget tillid til hinanden. Der er otte kategorier for gruppens tillid, alt efter hvor meget DU tilpasser dine handlinger til gruppens overall, og jo mere tillid man har, jo stærkere Allied Actions kan man lave, og jo bedre er man i kamp. Enkelt, realistisk og sjovt.

Noget andet fedt er, at man kan tage nogle af de mange folk man møder undervejs med i sin gruppe, eller man kan lave nogle selv, det står én frit for. Der er fem forskellige racer og otte forskellige klasser, og man kan skifte imellem klasserne igennem spillet stort set som det passer en. Hvilke klasser der er egnede for én er afgjort af om man er god, ond eller neutral, og hvilken race man er.

Jeg vil endnu engang pointere at Wizardry minder om de gamle klassiske rollespil på mange måder, og det er en herlig ting. Som timerne bliver brugt, føler man at spillet bliver bedre og bedre, og hvad der startede som en under middelmådig spiloplevelse bliver gradvist forvandlet til en god. Er man vild med grafik og lyd er Wizardry nok ikke noget man bør investere i, men vil man have Old School rollespil og mange timers spil for pengene, bør man seriøst overveje at anskaffe sig spillet.

Grafik:	5	Grafikken nærmer sig grim, men den er udholdelig og de mange NPCer er temmelig godt lavet. Baggrundene og in-game grafikken bør vi nok sige mere om, for den er noget under standarden.
Lyd:	5	Der er desværre meget lidt tale på karakterne, og det er en skam fordi der er masser af plads tilovers på DVDen. Musikken er temmelig ensformig men okay, og lydeffekterne er der heller ikke noget i vejen med, selvom de ikke er nogle man husker så snart spillet er slukket. Det er jo både godt og skidt.
Gameplay:	7	Spillet vokser med opgaven. Jo mere man spiller, jo mere interessant bliver det, og der er mange gode puzzles og mange, mange timers underholdning. En Town Portal option havde måske hævet denne karakter en tand.
Plot / Addiction:	8	Et udmærket plot, omend lidt for meget ala Diablo 1. Jo flere timer man sætter til, jo bedre synes man om spillet, og man kan sagtens bruge mange timer i træk i selskab med Wizardry.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer.
Diverse:	6	Manualen er virkelig god og beskrivende. Interfacet i spillet er glimrende i labyrinten, men der skal trykkes alt, alt for mange gange i dialoger og i butikker før man kommer nogle vegne og det er frustrerende. Det er også forfriskende at se et spil der vender tilbage til Action-RPG genrens absolutte rødder.

Overall:	6	Hvis ikke du går op i grafik og lyd, og elsker et godt dungeon crawl, så spurt ned til den nærmeste forhandler og køb Wizardry - Tale of the Forsaken Land, og betragt i øvrigt denne karakter som et ottetal. Det er som at genopleve gamle dage med AMIGA'en, og det er absolut et kompliment. Lidt mere bearbejdning af spillet, og så ser vi meget gerne en 2'er!