RSC Anmelder: "World of Warcraft", d. 14 Marts 2005
Spillet er venligst udlånt af VU Games

Side 1 af 2

Indledning:

For lidt mere end fire år siden opretterede jeg en hjemmeside der hed World of Warcraft, og havde domænet www.world-of-warcraft.com. Det var en fanside til Warcraft-spillene, men fokuserede mest på Warcraft 3, der var under udvikling på tidspunktet. Jeg mistede lysten, og endte med at sælge domænet direkte til Blizzard (som den eneste nogensinde der sælger et domæne til spilfirmaet). Et års tid senere offentliggjorde Blizzard så deres planer om et MMORPG, og titlen var World of Warcraft. Jeg grinede lidt af situationen, og så mit tidligere domænes værdi stige betydeligt, men sådan går det jo engang imellem.

Nu er det 2005, og World of Warcraft er udkommet. Blizzard har bevæget sig en smule væk fra deres "sikre" titler i RTS og Action-RPG stilen, og har skabt et enormt multiplayer-rollespil der forsøger at gøre MMORPG-genren tilgængelig for alle slags spillere, nykommere til genren såvel som garvede gamere helt tilbage fra Ultima Onlines storhedstid. Sagen er faktisk, at det er lykkedes ganske godt!

En farverig verden:

Noget som World of Warcraft gør bedre end alle andre MMORPG spil der har været udgivet, er øjeblikkelig at vise spilleren en fantasktisk og spændende verden. Grafikken er indbydende, i klassisk fantasy stil men med et tegneserie-agtigt udseende der giver spillet en stor mængde personlighed. Karakterer, monstre, terrænet og endda udstyret ligner det man kender fra Warcraft universet, og grafikken er faktisk virkelig flot. Det er ikke så imponerende som Everquest 2, hverken teknisk eller visuelt, men det leverer og man kan samtidig spille det uden at have det dyreste grafikkort i verden. Vi spillede det således bl.a. på en maskine med et Geforce 2 graifkkort med 32 MB RAM, og det havde aldrig kunnet lade sig gøre i Everquest 2.

Spillet er ellers bygget op som alle andre MMORPG'er. Du laver en karakter, som kan have én af ti forskellige klasser og otte forskellige racer. Der er ikke den store forskel på racerne, andet end hvor man starter i verdenen og hvilken faktion man hører til. Hver race har godt nok nogle bestemte evner, men det er meget minimalt hvilken indflydelse disse har på spillet. Det er karakter-klasserne hvor spillerne kommer til at skille sig ud, ikke racerne.

Der er som sagt to faktioner i spillet, Alliance og Horde, ganske som man kender dem fra strategispillene. Hos Alliance kæmper mennesker, elvere, dværge og gnomer sammen imod Horde som består af orcer, undead, tauren og trolde. Mere om dette senere.

De ti karakterklasser er utrolig varierede at spille, og der er alle de klassiske som Mage og Fighter, men også klasser som Shaman og Hunter at vælge imellem. Nogle bruger mest magi, mens andre er bedre til at slås på mere almindelig vis. Alle klasserne har dog et enormt antal varierede og spændende evner som man får adgang til som man stiger i level, og ud over dette får man i hvert level efter det tiende et særligt "talent point" som man kan forbedre sin karakter med i. Pointene fordeles ligesom i Diablo 2 i tre forskellige "skill-trees" og det er meget overskueligt og let at gå til.

Man slås ved at klikke på musen, og så vælge de evner man vil benytte. De fleste koster mana eller energi som kommer igen stille og roligt, mens warrior klassen skal slås først før han får energi, såkaldt "Rage". Det er nemt, sjovt og man har mange taktikker at vælge imellem lige meget hvilken klasse man vælger at spille.

Når man har lavet sin karakter handler spillet i grove træk om at have det sjovt, og ellers stige levels og få bedre udstyr. Man stiger levels ved at få XP, og det får man ved at klare missioner, og slagte monstre (ganske som man plejer). Som man stiger levels kan man bruge mere udstyr og klare sig i sværere områder af verdenen, og derved få mere XP og endnu bedre udstyr. Levelling-trædemøllen er altså i god behold i World of Warcraft, men det føles alligevel lidt anderledes end i andre MMORPG'er. Én af forklaringerne er, at det ikke tager nær så lang tid at blive moderat sej i WoW som i de fleste andre af denne slags spil. Du stiger med andre ord hurtigere level end i f.eks. Everquest 2, også selvom det er fra level 40 til 41 (selvom det går særligt hurtigt i starten af WoW, de første 10 levels kan man stige på et par timer).

En anden meget vigtig forklaring er spillets fokus på missioner. Du får simpelthen mere XP ved at klare missioner samtidig med at dræbe monstre, end hvis du bare render rundt. Det giver spillet mere dybde, mere motivation til spilleren og gør at man tvinges til at tage nye steder hen hele tiden. Missionerne er ikke så originale, for 90% af tiden skal du dræbe X antal monstre, samle Y antal ting fra monstre (som skal dræbes først) eller leverer en besked til person Z i den-og-den by. Men, og dette er et stort men, der er så mange af dem og man har så mange steder at besøge, at de sjældent føles kedelige.

Så selvom man stadig spiller primært for at stige levels og blive sejere, og der ikke er noget egentlig mål andet end at nå level 60 (max level), så bliver man alligevel ved fordi spillet i sig selv er så underholdende, stederne man besøger så varierede og hele spilverdenens stemning så frisk at man bare bliver ved. Der er intet revolutionerende ved gameplayet, og ingen features i WoW som ikke er set før, men Blizzard har formået at lave et MMORPG spil der er ligeså fængende som deres andre titler, og det er i dette fuldendte produkt, det gennemarbejdede og professionelle og ikke mindst sjove spil, at WoW er bedre end konkurrenterne. Skidt med originaliteten, for dette er første gang at et fantasy MMORPG bliver lavet helt rigtigt så det appelerer til alle slags gamere. Blizzard har nået deres mål, nemlig den brede gruppe af spillere som alle andre har forsøgt at kapre, og det har de nået fordi gameplayet i World of Warcraft ganske enkelt er fremragende. Kunne det være bedre? Ja, men der er ikke et bedre MMORPG på markedet i øjeblikket, og der er ellers et par som er temmelig gode.

Tradeskills, personlighed og de små finesser:

Der er i World of Warcraft et glimrende system hvor man kan opbygge sine evner udenfor kamp. Man kan for eksempel skinde dyr man slår ihjel (hvilket jeg har gjort en hel del med min tyv til Greenpeace's store forargelse), eller man kan lære at brygge potions med alchemy. Groft sagt er det inddelt i "samle" skills som "Mining" og "Skinning" og craft-skills som "Blacksmithing" og "Letherworking". Man må vælge to evner i alt, og de fleste vælger to som går hånd i hånd, f.eks. "Mining" og "Blacksmithing".Ud over dette har alle ret til at lære førstehjælp (lave bandager osv.), fiskeri (hvor man med tiden kan fange magiske ting m.m. i vandet) og madlavning (til at få hit points hurtigere tilbage efter en kamp). Hele denne del af spillet er valgfri, men den giver et godt ekstra element at lege med undervejs.

Spillets personlighed som jeg har rost meget, ville heller ikke være det samme uden den glimrende lyd og musik der findes overalt. Hver af de store byer har f.eks. sit eget specielle tema-musik, og alle karaktererne har såkaldte "Voice-Emotes" hvor man kan få dem til at sige tak, farvel, angrib eller sågar flirte med dem man møder. Ud over disse voice emotes er der også almindelige animerede emotes (mere end 100) som kan give spillet liv, og de bruges faktisk i stor stil at de fleste spillere.

En vigtig del af personligheden er også at fastholde spilleren i verdenen, og det gøres meget elegant ved at der stort set ingen load-tider er, modsat andre nylige MMORPG'er (host, EQ2, host). Kun når man rejser mellem de to enorme kontinenter eller skal rejse langt på andre måder (teleport eller de underjordiske tog der kører mellem menneskenes og dvægenes hovedstæder) er der load-tider, og så når man skal ned i et instanced dungeon. Der er med andre ord ikke de afgrænsede zoner og områder man kender fra andre spil i genren, og det er altså lækkert at man bare kan løbe på tværs af verden uden stop. Det skal i denne sammenhæng siges at verdenen er enorm, i hvert fald på størrelse med Everquest 1 og Ultima Online, og der er oplevelser til utallige timer på de to store kontinenter spil-verdenen består af.

Én af de aller-bedste måder at opleve spillet på, er at besøge et af de enorme dungeons der er rundt omkring i landet. De såkaldte Instanced Dungeons er designet for at en gruppe spillere kan tage ind, og være i en særlig zone som kun de har adgang til. Der kommer altså ikke andre rendende og man er kun sin egen gruppe derinde. Disse dungeons er temmelig enorme, og tager mange timer at klare hver især, men de er helt perfekte til det gruppe-rollespil som spillet lægger op til, byder på fantastiske visuelle elementer i form af fantasifulde steder med spændende monstre og fjender, og ikke mindst lækre skatte for de grådige eventyrere der tør besøge dem. Det eneste jeg ville ønske var måske at der var flere Instanced Dungeons og også nogle til level 1-20, for det er faktisk først efter level 20 disse dungeons bliver aktuelle i stor stil.