|
Curst: (Inner Curst & Outer Curst) Når du kommer igennem "Ravel's Maze" lander du ved indgangen til Curst, en by i "The Outlands" der vipper imellem godt og ondt. Bliver borgerne andet end neutrale "flyttes" hele byen til et andet plan.
Gå direkte til "Traitor's Gate Tavern", hvor du vil få en række missioner, som alle er vigtige for at komme videre i historien.
Mission 1: Det første du skal gøre i kroen, er at snakke med Tainted Barse, som fortæller at du erhverve en nøgle for at komme videre, en verbal nøgle, som er i fem dele. Dette indvolverer fem missioner, som må ordnes en ad gangen. Den første mission får du hos Marquez. Du skal redde Barses datter, Jasilaya, fra korrupte Harmonium-vagter der vil sælge hende som slave. De andre vigtige personer der giver missioner er anvist på kortet ovenfor. Gå ud af kroen, og nordpå imod "Inner Curst". Jasilaya kan findes hvor det er anført på kortet, omringet af en skare af onde vagter. Du kan kun undgå kamp med megen charisma og intelligens. Hvis du vil have en fordel, så lad være med at snakke med vagterne, men få Fall-From-Grace til at knalde en Call Lightning i hovedet på gruppen, uden at ramme Jasilaya naturligvis. Når du har reddet pigen skal du rende tilbage til "Outer Curst" og ind i "Traitor's Gate Tavern". Snak med Marquez, og derefter med Kitla, som har den anden af missionerne klar. Mission 2: Snak med Kitla. En broderlig forretningsstrid har eskaleret imellem smeden og destilløren. Du skal finde en måde at ordne deres strid. Besøg først smeden i "The Blacksmith" og snak med ham om penge og økonomi. Tilbyd at hjælpe ham med hans problem, og du får et papir med noget info på. Fortsæt nu videre til "Inner Curst" og til "The Distiller". Destilløren, Kester, skal du også tilbyde at hjælpe, og du får så et andet papir af ham, som kan kædes sammen med det første. Vær opmærksom på at have handlet alt hvad du skal med begge mænd, før du fortsætter med missionen, for de kan godt blive sure på dig senere. Gå nu tilbage til Kitla i "Traitor's Gate Tavern", og giv hende papirerne. Hun vil løse spliden, og du vil få den anden del af nøglen. Mission 3: Den tredje mission får du hos Nadat. Han vil have dig til at beskytte skraldemanden (Dump Caretaker) i "The Dump" imod bøller. Gå ud af kroen, og til "The Dump". Snak med skraldemanden, og spørg ham om skatten bøllerne er ude efter. Der er ingen skat. Tag til "Inner Curst" for at snakke med disse bøller. De findes lidt til venstre fra "The Distiller". Du kan formentlig ikke snakke dem fra deres ide. Tag nu tilbage til "The Dump" i "Outer Curst" og snak med skraldemanden igen. Bøllerne burde dukke op nu, og det er op til dig at få slået dem ihjel, eller på flugt. De er ikke svære. Når du har ordnet dem, så snak med skraldemanden, og tag tilbage til Nadat på "Traitor's Gate Tavern". Mission 4: Den fjerde mission får du af charmøren
Dallan der kan findes i det lille rum mod højre
i kroen. Du skal ordne en politisk strid for ham. To fremstående
politikere hader hinanden, og du skal gøre et eller andet
ved det. Tag til "Inner
Curst" og imod "The Gate to Carceri" hvor en Githzerai, An'izius vandrer
rundt. Snak med ham og kom ind på politik. Han vil have dig
til at sørge for at hans modkandidat kommer i lovens dårlige
lys. Gå nu til modkandidaten, Siabha, som står
i døren til "Curst
Administration". Snak også
med hende, og her må du gerne forråde den du synes,
det er ligemeget. Når du har snakket med begge to, så
gå sydpå, til du er lige vest for "The Warehouse"'s udendørs lager. Her står en Guard Captain, og ham kan du melde de snydende politikere til. Du kan
vælge at sende begge to i fængsel, eller kun den ene,
det er op til dig. (Det mest XP-rige er at sende kvinden i fængsel,
og så bagefter snakke med An'izius og få
100.000 ekstra XP.) Mission 5: Den femte og sidste del af nøglen, skal erhverves fra Dona Quisho. Snak med hende. Hun vil bede dig om at løslade en dæmon der er hendes ven i "Grain Silo". Tag til silo'en, og gå op på første sal. Når du går ind imod pentagrammet i midten, vil teksten automatisk komme op med nogle valgmuligheder. Gør hvad du synes er bedst. Afpresning er muligt med denne dæmon, men det lønner sig også at være flink. Når dæmonen er fri, så tag tilbage til Dona Quisho på "Traitor's Gate Tavern", som giver dig sidste del af nøglen. Gå til slut tilbage til Tainted Barse, og sørg for at købe godt med healende ting, og få lidt hvile så magikere og præster for deres formularer igen. Du kan også finde diverse magiske ting rundt omkring i byens udeliggende kasser og høstakke, så det er med at holde musen i gang. Når du er klar, så snak med Tainted Barse, brug nøglen, og voila! Du kommer ned under byen til stedet hvor Trias, englen der har oplysninger om dit liv, skulle være. Videre til Undercurst & Prison:
|
|
Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2001.