|
The Hive: Del 2 Hovedmålene i Hive Ward er at finde lugsamleren Pharod. Der er et utal af mindre missioner i de 6 områder der definerer "The Hive", og kun de vigtigste/største vil blive gennemgået her. Hovedsageligt vil dette være en gennemgang for hovedplottets udvikling i denne bydel, samt gode informationer og enkelte mission-løsninger. Mange vigtige folk og foretagender findes i "South-East Hive", bl.a. tatovøren Fell, NPC'en Ignus, "Tenement of Thugs" m.m. Her kan man også blive medlem af "Anarchist"-faktionen.
Når du kommer syd-vest fra, så gå til "Smoldering Corpse Bar" hvor en række interessante NPC'ere færdes. Snak med damen lige indenfor døren om Ignus, og studér derefter den brændende mand. Detaljer om Ignus' befrielse kan findes nederst i denne sektion om "South-East Hive". Blandt gæsterne i "Smoldering Corpse Bar" er der god XP at hente i diverse samtaler. Det er steder i spillet hvor man har mest mulig dialog, og her lærer man utrolig meget om Planescape-verdenen. Gæsten O har talt med The Nameless One i et tidligere liv, og han har gode oplysninger. Ebb Creakness og Candrian fortæller praktisk talt alt hvad der er værd at vide om Sigil og planerne, og det er også Candrian man skal snakke med hvis man ønsker at hjælpe Ingress med at kome hjem, og derved få hendes gebis til Morte. Hos bartenderen Bakis kan man købe sit øje igen, men tøv ikke med at hive det andet ud for at proppe det nye i! Det giver god XP, og nyttige oplysninger. Et par andre, mindre missioner kan også fås i kroen, men vigtigst af elt er Dak'kon, en af spillets absolut bedste NPC'ere. Snak med ham, og få ham med i din gruppe. Sørg for at udspørge ham om alting, og husk at du altid kan snakke med NPC'ere i din gruppe, med "dialog"-featuren. Når du er færdig med at snakke i baren, så gå til højre imod "Fell's Tattoo Parlor". På højre side af "Smoldering Corpse Bar" står en mand ved navn Barking Wilder. Igennem dialog med ham kan du blive medlem af "Anarchist"-faktionen. Detaljer om dette kan findes nederst i denne sektion om "South-East Hive". Gå videre ind til Fell, og snak med ham. Her kan du købe tatoveringer som forstærker dine evner (samt til NPC'ere). Når du har gennemført større missioner, vil du derudover kunne købe tatoveringer som passer til de bedrifter du har udført, og som giver dig helt specielle fordele og evner. Besøg butikken ofte, og når du har penge at bruge af. Gå tilbage til gaden, og nordom rundt til du ser en buttet mand ved navn Mourns-for-Trees. Her kan du få god XP hvis du er meget sympatisk og medfølende overfor træer i din dialog med ham. Gå herefter videre nordpå tilbage til "North-West Hive", og derfra mod venstre til "North-West Hive". Anarchists Spoilers: Den meget oversete faktion er Anarkisterne. For at blive medlem skal du have et kaotisk alignment (lyd hele tiden, og du får det). Så skal du vrøvle i din samtale med Barking Wilder, synge en sang, og så vrøvle noget mere. Så bliver du medlem af Anarkisterne. Fordelene viser sig først senere i spillet, blandt andet i Lower Ward varehuset "Vault of the Ninth World", som styres af anarkister. Ignus Spoilers: For at befri Ignus, skal du først have fundet en "Decanter of Endless Water" i "Weeping Stone Catacombs". Når du har den, skal du opsøge pigen Nemelle i Lower Ward, som har kommandoordet til den magiske flaske. Hvis du bruger flasken på Ignus, så vil vandet ophæve flamme-fortryllelsen, og han kan komme med i din gruppe. Han er suverænt den mægtigste magiker man kan have med, men hans charisma (3) afskrækker dem du taler med. Læs mere om Ignus og hans position i en gruppe her. Det voldeligste af alle Hive-kvartererne, og det mindste. Få missioner er at hente her, men en af de største er der til gengæld også.
Når du dukker op i denne del af byen, vil du blive mødt af en mand som vil have dig til at aflevere en pakke til Kv'atraa i "South-West Hive". Dette er første led i en laaaang række stop for denne kasse. Det er en ret XP-givtig mission, men meget ligetil. Du skal faktisk ikke gøre andet end bære kassen rundt imellem folk over hele "The Hive". Du kan også vælge at åbne kassen, skønt du bliver advaret imod det, og så må du være forberedt på at kæmpe imod en dæmon-skabning som er ret svær at slås med i lavt level, men som også giver god XP. Personen der giver dig missionen i første indstans, Mar, kan findes i skjul hvor navnet er afmærket på kortet. Din alignment kan skifte alt afhængig af hvordan du behandler ham hvis du fuldfører missionen eller dræber dæmonen. Valget er dit. I "The Flophouse" kan du hvile dig for et par skillinger, og der er også et par mindre missioner at fuldføre i området. Fortsæt efter behag nordvest, imod "Ragpickers Square". Her er en række mindre missioner, men ud over dette bliver man endelig ført tilbage til hoveplottet i stor stil. Pharod rygtes at gemme sig under dette område, og du kan også træne til magiker, såvel som tyv i "Ragpicker's Square".
Lige når man kommer ind i området kan man åbne en dør, der åbner en portal, afmærket på kortet som "Portal". Går du ind her, bliver du fanget i en lille bolig uden udgange, indtil en Vlask og to bøller kommer ind igennem en anden portal. Du kan enten kæmpe med dem, eller købe dig ud af fangenskab. Valget er dit. Når du er tilbage på gaden, så gå sydpå til "Sharegrave's Kip", og få diverse missioner af Collectors på vejen. Udenfor "Sharegrave's Kip" står manden Ratbone, og for 50 kobber-stykker kan han oplære The Nameless One som tyv. Valget er dit. Fortsæt ind i "Sharegrave's Kip", og snak med Sharegrave. Overbevis ham om at du jager Pharod og at du vil dele din viden med ham om Pharods handels-aktioner, og han hjælper dig og betaler for det. Du behøver jo aldrig at sige sandheden. Gå tilbage til gaden, og sydpå til "Jeryms House", som er afmærket på kortet ovenfor. Jerym leder efter en magisk sten, og har man gennemført "kasse"-missionen, så har man stenen, eller oså ved man hvor den befinder sig. Giver du stenen til Jerym, belønner han dig i penge. Gå ud på gaden igen, og nordpå til "The Midwife's House". Her bor Mebbet og hun kan heale dine sår, fortælle dig om kvarteret, lade dig hvile i hendes bolig, og vigtigst, gøre The Nameless One til magiker. Dette indebærer at man render tre ærinder for hende, frem og tilbage imellem hendes bolig og "The Marketplace" i "South-West Hive". Det virker som spild af tid at man ikke bare gør det hele på én gang (det kan man i øvrigt ikke), men det betaler sig. Belønningen er oplæring som magiker, tre scrolls med formularer (Identify, Blood Bridge, Chromatic Orb), samt Mebbeths øreringe, som er suveræne for magikere (+2 første-level spells til indlæring, samt +2 Armor Class). For at finde Pharod skal man finde portalen til hans hjem under "Ragpicker's Square". Følg stien op over husene, til du kommer til stedet afmærket på kortet som "Portal to Trash Warrens". Du skal have noget "junk" på dig for at kunne aktivere portalen. Gå igennem portalen, og du dukker op på den anden side af skraldebjerget. Gå mod venstre, og træd ned i "Trash Warrens", og du kommer til næste del af spillet. Sørg for at have købt tatoveringer og andet inden du bevæger dig for langt ned i dybet. Videre til Trash Warrens / Burried Village:
|
|
Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2001.