|
Weeping Stone Catacombs: Her er der igen kamp for alle pengene, men også masser af interessante små missioner at udleve.
Gå rundt og besøg de forskellige "Crypts", og sørg for at få de vigtige ting med fra hver. I "Crypt of the Embraced" er den døde mand Gris, som du kan snakke med hvis du lærer evnen "Stories, Bones, Tell" af Stale Mary i "Dead Nations", de udødes by. I "Shattered Crypt" er der kamp med mange Lesser Vargouilles, men til gengæld en masse penge gemt i gulvet ved skeletterne, og i en af kasserne i lokalet. I "Mosaic Crypt" er der en magisk sledgehammer, og ikke så meget andet.
I "Crypt of the Dismembered", er der nogle seriøse fælder sat op, så husk at save før du går for langt. For enden af gangen er en stor grav, som er tom, men ved siden af denne er der løse gulvbrædder, som fører ned til "Under-Chamber". Her finder du din gamle "arm" liggende ved et lig. Armen har tatoveringer på som du kan finde mere ud af hos Fell i "South-East Hive". Når du har besøgt de forskellige crypts, så snak med stenen Glyve, som giver dig en mission. Find vand til den, og den vil give dig noget til gengæld (Du skal bruge en "Decanter of Endless Water" til dette, som kan findes i "Drowned Nations". Dette er også starten på Ignus' befrielse (Ignus er en NPC som findes i "Smoldering Corpse Bar" i "South-East Hive"). Gå mod højre, og nedad, indtil du kommer til indgangen til "Dead Nations", hvor du går ind. Denne by af udøde er en af de mest detaljerede og anderledes i spillet. Snak med alt og alle, og få nogle små-missioner undervejs der giver god XP. De udøde her ligger i evig krig med rotterne fra "Warrens of Thought".
Idet du kommer ned til byen, bliver du mødt af Hargrimm the Bleak, byens præst, og fortaler for lederen, The Silent King. Du skal bare overgive dig til de udøde, for du for frit lejde i byen, du kan bare ikke forlade den. Du kommer ind i "Soego's Chambers", hvor du kan snakke med den forsvundne Dustman om hans mission. Graven i hans rum indeholder værdifulde sager for dine flugtmuligheder, så du skal aflede Soego's opmærksomhed. Et af skeletterne på gangene er i tvivl om det vil leve eller dø. Fortæller du dette til Soego, vil han straks rende ud for at prædike for det. Du kan nu i ro og mag plyndre "Soego's dagbog", og finde ud af manden er Lycantrop (en wererat), og spion for rotterne i "Warrens of Thought". Fortæller du denne lille detalje til Hargrimm, vil Soego blive slået ihjel, og du vil få mere tillid fra de udøde. Snak med Stale Mary, og når du finder ud af at du ikke kan forstå hende, så snak med Hargrimm om det. Gå herefter tilbage til Stale Mary, og hun kan nu lære dig evnen "Stories, Bones, Tell", som kan bruges til at kommunikere med de døde, hvilket burde løse adskillige missioner for dig. Gå tilbage til Hargrimm og snak med ham om hvordan du kan få lov at rejse, og han siger at det kun er The Silent King der kan bestemme sådan noget. Han tilbyder at du kan slå nogle Cranium Rats ihjel for skeletterne, og gør du dette vil Hargrimm tale med kongen, og du vil få lov at forlade byen. Du kan også kæmpe dig ud, og er du rigtig voldelig, kan du bryde ind hos The Silent King, og opdage at han i virkeligheden blot er et kranie som ikke kan noget, slet ike styre et folk.
Når du er færdig med at løbe erinder, så fortsæt sydpå, imod "The Drowned Nations", hvor næste del af The Nameless One's historie vil blive afviklet. Endnu et sted med masser af kamp, men her er der Ghouls der hjælper dig med at bekæmpe fjenderne, forbeholdt at du ikke gik i åben krig med de udøde i "Dead Nations".
Der er to interessante, og essentielle ting hernede. Udover at et par missioner kan afvikles her, og der er masser af XP at hente for de kamplystne, er der også en "Decanter of Endless Water" at finde, som du skal bruge til at befri Glyve, såvel som Ignus senere i spillet. Den er beskyttet godt af Lesser Vargouilles og Trocopotacas. Den anden vigtige ting, er den "Bronze Sphere" som du skulle finde til Pharod. Den er ligeledes godt beskyttet, men husk den for alt i verden alligevel! Til slut er der en forseglet gang, "Sealed Passageway", hvor The Nameless One ved at han har været før. Når du har samlet de ting op du skal bruge, så åben gangen, og gå ind. The Nameless One efterlader automatisk hans venner udenfor.
Du står nu i et dungeon som er meget let at komme igennem. Gå ind til midten af rummet, og du vil blive teleporteret til et nyt lokale. Undersøg kisten, og tag nøglen i den. Når du vil tilbage til starten, finder du hurtigt ud af at du bliver teleporteret væk igen, men tricket er at dø. Gå ind i det underlige tegn på gulvet, bliv ramt af lynet, og dø. The Nameless One vil nu starte helt tilbage ved indgangen, men denne gang har du nøglen med. Når du går til det centrale rum, vil du blive teleporteret til et nyt lokale, hvor der igen er en kiste og en nøgle. Dø igen, og gå ind i midten igen, for at komme til et tredje rum. Endnu en nøgle, endnu en død, og nu kan du endelig komme ind i det centrale rum. Studer samtlige plader med tekst der hænger på væggene, én efter en, og tryk panelerne du finder ind, som du passerer dem. Når du har læst det hele igennem omhyggeligt (det er god læsning), og trykket alle panelerne ind, så kan du åbne graven i midten, hvor du finder en fjerde nøgle. Nu kan du gå igennem gangen imod syd, og bliver med det samme teleporteret til et nyt rum igen. Dette er stedet hvor The Nameless One har lagt et lille lager til sig selv til næste gang han døede. Gå ud af gravsalen, og bliv genforenet med Morte og Dak'kon. Gangen til "Warrens of Thought" herfra fører blot til en aflåst dør, så gå igennem "Dead Nations" og videre tilbage til "Weeping Stone Catacombs", og fortsæt så til "Warrens of Thought" hvis du vil have mere XP. Ellers gå tilbage til "Buried Village", og især Pharod lige her. Her regerer rotterne, og deres leder Many-as-One. Rotterne her ligger i evig krig med de udøde fra "Dead Nations". Når du kommer ind vil du blive mødt af var-rotten Mantuok, og enten bliver du spærret inde, eller ført til deres leder, Many-as-One. Hvis det er det sidste der sker, kan du overtale Many-as-One til at gøre dig til spion for rotterne, forbeholdt at Soego er blevet afsløret i "Dead Nations". Du kan også tge kampen op imod den onde rotte, men du skal være forberedt på at kæmpe med ialt 40-50 rotter, samt hele rotte/var-rotte samfundet udenfor Many-as-One's hule, "Cranium Rat Collective".
Når du er færdig i med rotterne, kan du samle de løse tråde til eventuelle missioner, og så drage tilbage imod "Weeping Stone Catacombs" og giv stenen Glyve noget vand, hvorefter den giver dig navnet på en person der kan give dig kodeordet til den magiske flaske: Nemelle i "Clerk's Ward". Du kan også besøge Gris i "Crypt of the Embraced" igen, hvis du er ude efter lidt ekstra skatte, og forbeholdt du har lært "Stories, Bones, Tell" af Stale Mary i "Dead Nations". Når du er klar, så drag tilbage til "The Buried Village", og "Pharod's Court" for at mødes med den gamle mand igen om din belønning.
|
|
Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2001.